Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_06_0_00672

Story JAH_06_0_00672

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAH_06_0_00672

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Randers Vivild Løvenholm Homå
Keywords associated with this story	helvede 1 velhavende 1 historie 1 spille 1 ussel 1 bæst 1 hue 1 sjælden 1 broder 3 fald 1 indbyde 1 præke 1 sejle 2 gjemme 1 tysk 1 fæl 1 kjedel 1 rotte 1 mening 1 arm 1 bøsse 1 skyde 1 officer 1 ordentlig 1 tojet 1 træde 1 selskab 1 prækestol 1 leje 1 minde 1 underlig 2 varm 1 pinde 4 savne 1 fjerde 1 sove 1 grund 1 bevis 1 kræmmer 2 sjælland 4 alle 1 fagter 2 vikle 1 gjore 1 båd 2 opdyrke 1 vittig 1 erklæring 1 bekje 1 beskylde 1 kattegat 1 pranger 1 bevise 1 indeslutte 1 opklare 1 arrest 1 afsætte 2 markedsdag 1 sammenhæng 1 borde 1 arrestere 2
Text of Danish publication	672. Jeg har kjendt fire brödre Møller. Den ene var degn i Vivild, den anden degn i Homå, den tredje boede på Løvenholm, og den fjerde pa Sjælland. Degnen i Vivild blev til sidst afsat, og det af mange grunde. Han havde en idiot hos sig, som han afrettede til i kirken at gjøre de samme fagter som præsten. Denne havde nemlig mange underlige fagter på prækestolen. Så snart han nu begyndte at præke, trådte idioten frem i kors- dören og slog ud med armene o. s. v. Møller afgav den erklæring, at det kunde han ikke gjøre ved. Han holdt meget sjælden skole, hvilket efter alles mening er en meget væsentlig fejl ved en lærer. Efter at han var bleven afsat, kom han til at bo i Brunmose mellem Avning og Kolind. Her havde han et par små usle lerklinede huse at bo i og kun én stue og så et par små bæster at kjøre med. Når han havde været henne hos broderen på Løvenholm, fik han både klæder og penge, og så så han ordentlig ud en tid igjen. I en sådan god forfatning kom han en gang til Randers, tog ind på gjæstgivergården og kom i selskab med nogle officerer, som spillede billard med ham og fuldt og fast troede, han var en velhavende herremand. Han indbød dem endog til at besøge sig på sin gård, og de tog med glæde mod indbydelsen, lejede nogle dage efter en vogn og kjørte ad landevejen oster på. Da de kom til Gammel- Estrup kro, spurgte de jo om Brændemosegården, men ingen kjendte en sådan gård. Ja, den måtte da findes, og de kjørte endnu længere oster på. Så spurgte de atter en mand, de mödte, og han vildec så vide af dem, hvad ejeren hed. Ja, han hed Møller. Å, så er det den gale Møller i Brunmose. Meget slukørede kjørte de nu hjem igjen. Han brugte meget at gå på jagt, og var måske også ræd for, at nogen skulde gjore ham fortræd, han lå da i alt fald med bøssen i sengen ved sig. Da en så det, spurgte ban: Hvad skyder De? Rotter! At han var vittig, viser følgende historie. Yed et bryllup var den gamle Jens Pind, som boede i Julielund, med. Han sad ved den ovre bordende, men Møller sad nede ved et andet bord ved hans sognemænd. Da de havde fået den förste ret, sad han og ludede med hovedet. Så siger Pind höjt: De sover, Møller! Nej, jeg gjorde ikke, men jeg havde en meget styg dröm. Hvad drömte De da? Jeg drömte, at jeg var i Helvede. Hvordan var der at være? Der var fælt varmt, for Fanden tog den ene Pind efter den anden og smed under kjedelen. Så havde Jens Pind det, og folk lo. Møller på Sjælland blev beskyldt for at have slået en kræmmer ihjel, men sammenhængen dermed blev dog aldrig opklaret. Kræmmeren forsvandt, men hans lig blev aldrig fundet. Blot så meget véd man, at Møller en nat kom sejlende i en båd over Kattegat og kom op til broderen i Homå. I den båd var en stor del sager, og dem bad han ham gjemme for sig, og så sejlede han tilbage igjen. Degnen gik nu til Monrad på Ny-Ryomgård og vilde have lov til at grave en kiste ned ude i skoven. Det vikle han dog ikke give sit minde til. Så mödte han en markedsdag i Randers med en hue på, som havde været imellem tojet, og den gjenkjendtes af en tysk pranger. Møller blev nu arresteret, men kunde dog bevise, at han slet ikke havde været på Sjælland, og der måtte nu gjores nærmere under- søgelse. Broderen på Sjælland blev så arresteret og sad i arrest i lang tid, men vilde ikke bekjende. Han kom så atter ud, da der savnedes beviser imod ham, og han rejste nu over og kjöbte sig et stykke skov ved Silkeborg med en lille plet opdyrket jord inde i skoven. Der boede han nu siden aldeles indesluttet, og der kom heller ingen til ham. Men man syntes, det var underligt, at han kunde kjobe og betale den ejendom, da ban dog för intet ejede. Holm, Ørsted.
Map