Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_06_0_00840

Story JAH_06_0_00840

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAH_06_0_00840

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Egens Agrie
Keywords associated with this story	æde 1 alder 2 mølle 1 pibe 2 sjælden 2 blæse 1 låg 1 præse 1 kraft 1 humør 1 åbne 1 forrette 1 megen 1 tjeneste 1 lette 1 tale 1 skikkelig 1 forhold 1 knæk 1 stuehus 1 vind 1 døde 1 præken 2 pinedød 1 merskumspibe 1 knæbugs 1
Text of Danish publication	840. Pastor Møller i Agri var meget skikkelig. Han åd sit øllebrød og gik i knæbugser. Så havde han også en årgang prækener, som altid blev brugt. Annegset Egens lå så langt henne, og der kom præsten da ikke ret tit, men så forrettede degnen Lund for det meste tjenesten der. Han fik en stor bog under armen og havde nogle grumme lette ben. Lund havde hørt Møllers prækener så tit, at han kunde en hel del af dem uden ad, især kunde han nytårsprækeoen, og han holdt den for os en gang imellem, når han var i godt humør. Samme Møller havde to ligtaler, én for gamle og én for unge. Den förste begyndte således: Syv gange ti er støvets år og sjælden, sjælden flere, men du . . ., og så kom der en opgjørelse over den dødes alder i forhold dertil. Den anden begyndte sådan: Du lilje, som her ligger knækket i din fagreste alder. Når Møller skulde til at kaste jord på ved begravelse, kom han inde fra præste- gården, hvis stuehus med enden ligger lige ind i kirke- gården, og bakkede af sin store merskumspibe. Det var nu i fyrtøndernes tid. Han så da forst op efter flöjen, satte dernæst piben ned i jorden ved graven og med låget åbnet, for at vinden kunde blæse ind i hovedet. Nu holdt han en af sine taler, greb derpå piben og bakkede af alle kræfter, så endelig triumferende hen på folkene og sagde: Den holdt pinedød endda ild. P. (Jhr. Christensen, Knebel.
Map