Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_06_0_00857

Story JAH_06_0_00857

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAH_06_0_00857

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Mors
Keywords associated with this story	gård 1 storm 1 gå 1 dårlig 1 kjole 1 krave 1 råbe 1 nadver 1 klæde 1 kjære 3 æde 1 rig 2 eftermiddag 2 veje 1 fornærme 1 kor 1 skrive 1 skjælde 1 gælde 1 ungdom 1 kirke 2 hilse 2 hore 1 ryste 1 pen 1 tyk 1 bringe 1 vågne 2 fiske 1 forvej 2 grine 2 slukke 1 betale 1 forud 2 antage 1 dreje 1 to 1 nederst 1 nær 1 præke 3 bestemt 1 spand 1 lykkelig 1 møde 1 regel 1 nordmand 1 liste 2 gjentage 1 begynde 1 salme 2 skulder 2 foder 1 ven 1 ære 1 levning 1 synge 3 herre 1 hvorom 1 klemme 1 officer 1 stakkel 1 fil 1 træde 1 mat 1 klappe 3 præse 1 tåle 1 pige 1 suppe 1 vælling 1 forære 1 ringe 1 byde 1 prækestol 1 tone 1 frygtelig 1 storstue 1 krybe 1 sende 3 udtalt 2 vinde 1 gilde 2 undtage 1 sigtebrød 1 formiddag 3 gave 1 læse 2 tilpas 1 fed 2 spare 1 femte 1 våbenhus 1 tjeneste 1 nedenfor 1 nøde 1 fortsætte 1 dagligstue 1 alter 1 foregå 1 seng 1 jorde 1 læge 1 ende 1 erklære 1 lærer 4 befale 1 takke 1 altergang 2 vi 1 sukker 1 hosesok 1 hvedebrød 1 gudstjeneste 1 sang 2 reparation 1 øverst 2 måned 1 vente 2 doktor 1 anledning 1 søndag 2 stuehus 1 tysker 1 kapellan 4 provst 4 leder 1 kirkegulv 1 foræring 2 kappe 1 opstille 1 forøvrig 1 sejr 1 jamen 1 opsætte 1 heldigvis 1 beskrivelse 1 fisk 1 herefter 1 drukken 1 offer 2 siel 1 tavle 1 konfirmant 4 seddel 2 kjedelig 1 jaja 1 skjærtorsdag 2 menighed 4 præken 2 messe 2 ligtale 1 langfredag 1 skolelærer 1 nikke 1 ringning 1 påfaldende 1 offentlig 1 indsætte 1 begavet 1 anskaffe 1 konfirmation 1 tilhører 1 koster 1 skandse 1 lispund 1 kirkesanger 1 myndig 1 overlade 1 præstekjole 1 exame 1 ægtefolk 1 feber 3 hjælpelærer 2 sagsild 7 brudepar 1 bugs 1 korsdør 1
Text of Danish publication	857. Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjöbt sig en vidsporet, lukket vogn, og den kunde hestene ikke trække. Sa bekjendtgjorde han på prækestolen, at han havde været nodt til som gammel mand at anskaffe lukket vogn, men hestene kunde ikke trække den, og derfor matte folk sende ham forspand. Det gjorde så en fire mænd efter tur. men den femte mand sagde: Nej, a vil ikke sende forspand, for kan præsten ikke komme, ma han blive hjemme. Siden befordrede han sig selv. Det var skik her, at folk ved gilder fik vælling, men når han blev budt, sagde han: Ja, så kommer De til at lave suppe, for jeg kan ikke tåle den mælkesuppe. Så måtte de lave hönsekjödsuppe alene til ham. En gang til en begravelse i Sagsild var hans kone med. Så gik han hen og klappede konen i huset på skulderen: Ja, der kan De se, jeg bringer min kone med, men det koster Dem også et stykke smör. Han mente jo, at da hun gjorde dem den ære, skulde de forære ham et stykke smör af levningerne fra gildet. Præst og degn og jorde- moder fik gjærne sådan en foræring bag efter. To koner fra Kysing, der var meget fyldige, sad i samme stol. Den ene havde givet ham en julekage, og da han nu havde for skik at takke offentlig for, hvad han fik, gik han ned i kirken, klappede den ene pa skulderen og sagde: Tak for julekagen, den var god. Men han tog fejl og klappede den, der ingen havde givet ham. Hun antog det for en påmindelse og måtte så hjem og lave til ham. Han purrede altid konfirmanterne for gaver. Kysing ligger ved havet, og så siger han til en konfirmant: Kan du ikke sige til din fader, om han vil komme med en ret fisk. Da han fik dem, sagde han: Hils hjemme og sig tak for fiskene, vender sig så om til de andre og siger: Men der skulde også noget smör til. En konfirmant, der var vist fra året i forvejen, kom så med en foræring af smör. Hils så hjemme og sig, at når du nu kommer med et halvt lispund til, så vil det hjælpe. I Assendrup var to gårde, og fra hver en datter, der gik til konfirmation. Den ene mand var rig, og hans datter sad ellers altid nederst, for hun var ikke begavet, men hun kom lige godt til at sidde øverst. Da så den anden piges moder hørte det, kom hun med en fed gås, og så blev hendes datter flyttet op igjen på den øverste plads. Den gamle sognedegn i Sagsild, Kålund, der var cand. fil., skulde synge i begge kirker og kjørte med præsten, og da han så fik sig en hjælpelærer, kjørte denne også med. Det blev præsten kjed af. Nu havde de en gammel for- drukken skolelærer i Nølev, som ikke havde en tone i livet, men ham lod han dog synge, undtagen når degnen skulde have offer. Han havde sendt en seddel til Kålund, bvorpå stod: Herefter synger Hans Thomsen i Nølev kirke. Degnen lod nu sin hjælpelærer skrive en lille hoflig henstilling om, at alt måtte blive ved det gamle, da menigheden vist helst syntes om det sådan. Men præsten skrev tilbage: Hvad sangen i Nølev kirke angår, skal jeg nok vide at ordne det på bedste måde. Forøvrigt fra- beder jeg mig alle næsvisheder. Han havde den skik at sende salmenumrene over til Nølev med konfirmanterne, for at han ikke skulde vente i kirken, mens læreren satte numrene ind på tavlen. Det gjaldt nemlig om at blive hurtig færdig i kirkerne. Han trådte af vognen lige ind i kirken, og så skulde tjenesten begynde. Læreren skulde udarbejde lister over ungdommen til overhøring og stå oppe i korsdøren og råbe dem op ved navn, når de stod opstillede på kirkegulvet. Beboerne blev til sidst kjede af at hore Hans Thomsen stå der i Nølev og bræge, og så sendte de en hest over til Sagsild, for at hjælpelæreren kunde ride på derover, og han mödte da i kirken. Men det var jo heller ikke tilpas. Langfredag lå der så en seddel i Sagsild degnestol: Du læser i korsdören og leder sangen, og lejesvenden, dersom han møder, kan så være til stede. Kålund måtte så af sted til Nølev öjeblikkelig, og hjælpelæreren stod og hjalp noget ved det, men den gamle degn blev så fornærmet, at han indberettede sagen til provsten, og præsten fik en til- rettevisning. Siden befordrede degnen sig selv, indtil den nye kirkesanger blev indsat i Nølev. Pastor Bruun led af feberen, men lægen sagde, at når den rystede ham, var han mest normal. Når han selv sagde, at han var rask, så var det, deher raptusser kom over ham. En gang havde han bestemt exaruen i Sagsild skole og kundgjort det, men om formiddagen skrev han til læreren: Da jeg venter feberen og doktoren i eftermiddag, så udsætter jeg examen til i morgen formiddag, hvorom skoleforstanderne underrettes. Når han undertiden rejste til Morsø til sin datter, be- kjendtgjorde han det søndagen forud og bad om sin kjære menigheds forbon, at han måtte have en lykkelig rejse, og så sagde han: På søndag præker hr. Kålund i mit sted. Når han var kommen hjem, gav han en beskrivelse af sin rejse som eftermad. Det var tit, han gav sådan en efter- mad, der næsten var lige så lang som selve prækenen, og det kunde undertiden være en rigtig skjældpræken. En gammel mand i Sagsild sagde: Hans prækener kan endda gå an, men når han kommer med det eftermad, det hover a min siel it, så ta'er a min hat å går. En dag talte han over den rige og fattige mand. Den rige mand var da sådan en frådser og sådan en drukkenbolt, lige som dem der ovre i Odder. En gammel rig mand døde, og så holdt han en ligtale over ham med den text: Når enden er god, er alting godt. De ord gjentog han tit, og omkvædet var: Han havde en god ende. Manden var også både tyk og fed, og folk grinte ad det. Han gjorde tit vrövl, når folk vilde have lig begravet om sognedage; det skulde altid være til om søndagen for at spare ham ulejligheden. Så sagde han i regelen: I kan jo sætte liget hen i våbenhuset, og så stod det der, til han fik lyst til at kaste jord på. Da det blev ham befalet, at han skulde kaste jord på om sognedage, så måtte folkene en gang, da han havde feberen, bære kisten hen til vinduerne i hans dagligstue. Præste- gårdens stuehus lå nemlig langs med kirkegården, og så kastede han jord på kisten ud af vinduet. Om vinteren mödte han altid til begravelse i en stor kappe med rödt foder oven over præstekjolen, ingen krave havde han om, kjolen var bunden op med et klæde, og så stod han sådan og kastede jord på. Han sagde en gang i en skriftetale: Her kommer de til Herrens bord, som når hövder æder halm. Ved en altergang Skjærtorsdag udtalte han, at nadveren var bedre end rugbrod, bedre end sigtebrød, bedre end hvedebrød, om også der var smör og sukker på, for sådant noget det var kun for börn. To dage i forvejen havde han viet et par, men det var et stille bryllup, og der var kun et par til at ofre. Det tykte han ikke godt om, og så vilde han ikke messe for brudeparret, men opsatte det til Skjærtorsdag, da begge parrene gik i kirke som unge folk. Da han nu havde messet efter altergangen og læst kollekten, vendte han sig til degnen og sagde: Er de der? Ja, han nikkede. Så klemte han på med at messe kollekten for ægtefolk. Ved en anden altergang var en sadelmager til alters, der plejede at arbejde for ham og skulde have kommet, men ikke var mödt til den bestemte tid. Efter uddelingen sagde han til sadelmageren: Så kommer du til mig i morgen. Flere hørte det, og de klagede til provsten, så han nu nødtes til at holde kapellan. Nølev kirke var under reparation, og det varede et par måneder. I den tid var annexet henvist til hovedsognet. Så for at fortrædige kapellanen gik han over til Nølev og sagde: Det er kjedeligt, at min kapellan i denne tid ikke tager sig af min kjære Nølev menighed, der har været så flittige kirke- gjængere. De går jo og bliver rent til hedninger. Lad os gå hen til min gode ven N. N. og få hans storstue overladt til en bedesal. Men denne sagde nej. Så gik han et andet sted. Også der et afslag. Nu havde han ikke tid længere og overlod til læreren at afsøge byen for at finde plads. Men han gik jo ikke en fod lang efter det, og da han en tid efter traf præsten, sagde han jo, at der var ingen plads. Jaja, så får det at være. Men siden udtalte han til en anden sin beklagelse over den stakkels menighed. Og den slyngel af degn han drejede mig jo en knap. Han vilde altid chikanere kapellanen, og da denne ikke vilde holde takketjeneste for Fredericiaslaget, kom han en søndag eftermiddag til Nølev kirke og vilde selv holde den. Der havde forud været tjeneste om formiddagen, og da han nu forlangte, at der skulde ringes, sagde degnen nej. det kunde ikke gå an, tor så troede man, det var storm- klokken. Jamen så kunde han slå de 9 bedeslag. Nej, det var for påfaldende. Der blev altså ikke noget ud af ringningen. Så kom han ind, og der var mödt nogle börn og gamle koner, der troede, at der vilde blive grin. Nu sang han selv en salme, sad på en stol nedenfor koret og prækede som så: Mine kjære, andægtige tilhørere. I har vel nok af aviserne set den store og berömmelige sejr, vore tapre Jenser har vundet. I midnatstimen listede de sig ud på hosesokker og tog fjendens skandser med stor tapperhed. Så fortsatte ban videre og udmalede, hvordan Tyskerne løb, og nogle fik ikke en gang bugserne på. Vore Jenser gjorde sig til gode med det festmåltid, der var anrettet i anledning af en augustenborgsk prindses födselsdag. Derefter sang de en salme, og så gik både præst og menighed ud af kirken. Kort efter kom der en forespörgsel til degnen fra provsten om denne gudstjeneste. Men han erklærede, at der ikke var foregået noget videre forargeligt, og da provsten nok vidste, at Bruun var næsten utilregnelig, gjorde han ikke mere ud af det. Bruun vilde gjærne tidlig til sengs og faldt så i sövn; men vågnede senere og lå så og læste, til han atter faldt i sövn. Ved en sådan lejlighed antændtes et sengegardin; men pigen kom heldigvis til i det samme og fik ilden slukket ved en vandkande. Nu vågnede præsten og skjældte frygtelig ud. Men det var ikke endt dermed. En aften senere hen kom han med en spand vand og slog over hende i sengen. Nu er det betalt, sagde han. Pens. lærer Jensen, Odder.
Map