Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_06_0_00882

Story JAH_06_0_00882

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAH_06_0_00882

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Øland Nørre-Sundby
Keywords associated with this story	historie 1 spille 1 veje 4 fornærme 1 følge 1 pen 1 overfor 1 slagte 1 sælge 1 rykke 1 skjænde 1 stud 1 fad 2 nylig 1 skulder 1 frakke 1 brudgom 2 brud 1 bruden 1 bænk 1 brygger 1 vinde 2 beholde 1 konfirmere 1 forrette 1 skål 1 specie 2 spilt 2 mælk 1 hvedebrød 1 frygte 1 ofre 1 vedkommende 1 kapellan 3 offer 2 ligtale 2 almindelighed 1 lispund 1 puns 1 vielse 1
Text of Danish publication	882. Pastor Winding i Nörre-Sundby har konfirmeret mig. Han havde den gang kapellan. Så gav min fader mig 1 specie, den dag vi skulde ofre, den ene daler skulde præsten have, og den anden kapellanen, og vilde han ikke have sin, måtte jeg beholde den. Så gik det sådan, at kapellanen intet vilde have, og jeg fik da daleren. Da pastor Winding kom ned at gratulere, sagde han til min fader: Hvorfor skulde jeg ikke have lige så meget af denne sön som af den forrige? da fik jeg en specie. Min fader blev lidt sær ved det, og jeg måtte til at ud med min daler. Så lod præsten de ord falde: A, jeg tænkte jo nok, at jeg skulde have den. Min fader slagtede to store stude, som han havde faet fra Blokhus, og hvoraf den ene vejede 40 lispund. Præsten kom derned, og så sagde han: Hvor meget vejede den store stud? Lige 40 lpd. A, så vejede den dog ikke så meget som jeg. Jeg er nylig bleven vejet og vejede 21 lpd. Der var en pottemagersvend fra Øland, der druknede på Hallagers Vejle på vejen hjem. Da han nu blev begravet, faldt der i ligtalen følgende ord: Du skulde have frygtet Gud og fulgt landevejen, så havde du ikke ligget her. En skipperkone, hvis mand var på søen, døde og blev begravet. Hun var tilböjelig til at drikke, og i ligtalen faldt da dette ind: Han svönitner på havet, og hun svöm- rnede på landet, og nu svömmer hun i sin grav. Ved et bryllup ofrede brudgom og brud en mark hver til præsten. Det var nu et stort bryllup, og han bliver da fornærmet over det. Da vielsen var forrettet, gik han forst til brudgommen og derefter til bruden og sagde: Har du ikke mere at ofre din præst, så forærer jeg dig min mark. Det hørte nu alle bryllupsfolkene på. Han vilde gjærne spille kegler. I almindelighed spilte man om to punse, og når han spillede, vilde de gjærne stå bag ved og rykke ham i frakken, for så spilte han jo uden om. Dersom han vandt, sagde vedkommende medspiller: Skål, hr. pastor. Da sagde præsten: Ja, de to tager nu jeg, og vil du så have to til, så kan vi spille igjen, så kan du se, om du kan vinde. Han vilde også gjærne sidde på en bænk uden for kjöbmandens og se på folk, der gik uden for på gaden. Lige overfor stod der en mand og en kone ved et bord og havde hvedebrød og andet at sælge. Konen kom en dag ned ad gaden med et fad tykmælk, og så kom hun op at skjændes med manden og gav ham endelig fadet med mælken i oven i hovedet, så det løb ned ad skuldrene. Præsten kom så ned til vores og fortalte den historie og gottede sig rigtig derover. Du kan tro, sagde han til min moder han sagde nu du til alle folk, at Kristen Brygger er bleven döbt i dag. men det var ikke i vand, det var i tykmælk. Pens. lærer A. Antonsen, Fristrup.
Map