Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_06_0_00888

Story JAH_06_0_00888

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAH_06_0_00888

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Nimtoft
Keywords associated with this story	himmel 1 finger 1 historie 1 tordne 1 tilfælde 1 bande 1 tie 1 bære 1 præke 4 grise 1 søge 1 fy 1 regel 1 omtale 1 ansigt 1 handle 1 leth 3 ytre 1 lejlighed 1 gris 1 hæve 1 skarp 1 tale 1 hvorover 1 lægge 1 tidlang 1 ende 1 heldig 1 hustru 1 vinke 1 ægte 1 afsked 1 respekt 1 forbande 1 satan 1 nærværelse 1 stjærne 1 kro 1 præken 1 vidnesbyrd 1 biskop 2 myndig 1 embede 1 exame 2 visitat 1
Text of Danish publication	888. Jeg kjørte en gang med pastor Leth i Nimtoft til Lyngby seminarium, hvor der skulde være dimissions- examen. På vejen ytrede pastor Leth, at han vilde da meget gjærne se den meget omtalte præst i Kolind, og vi var også meget heldige med det, for vi traf ham ude i marken. Jeg kjendte ham godt og vinkede ad ham. Han kom så hen til vognen og sagde: Nå, det er de höjlærde fra Nimtoft, der skal ud at se til examen i Lyngby. Pastor Leth spurgte ham, om han ikke sögte forflyttelse, da det jo var et temmelig lille embede. Han svarede: Nej Satan tordne mig vil jeg ej. Fy for Fanden, nu bandte jeg Fanden lyne mig i gejstlighedens nærværelse, jeg vil ikke søge det forbandede ministerium om noget.1) Pastor Jantzen satte altid en stor ed på, hvad han sagde, og sad mest i kroen. Han havde en meget myndig hustru, som han havde en höj grad af respekt for. Når han, som tit var tilfældet, begyndte at fortælle slibrige historier, hævede hun fingrene meget bydende i vejret og sagde skarpt: Ar- nold! Så tav han öjeblikkelig. Forholdet imellem ægte- fællerne var vist i regelen ret godt, men undertiden var- der også voldsomme scener. En gang havde han således været henne at hente to grise, der skulde lægges til, og hvordan han nu havde båret sig ad med dem eller ikke, nok er det, at da han kom hjem med dem, var de døde begge to, hvorover hun blev så vred, at hun tog den ene gris i benene og blev en tidlang ved at slå ham med i ansigtet. Da biskop Brammer var der på visitats, prækede han naturligvis i kirken. Neckelmann, der blev lærer ved Lyngby seminarium, var til stede og spurgte mig efter endt præken, om jeg nu havde forstået, hvad pastor Jantzen prækede om, for han vidste det ikke. Prækenen handlede om stjærner- nes gang oppe i himmelen, og da de gik ud af kirken, spurgte biskoppen præsten: Taler De altid så höjt? Nej, men ved sådanne höjtidelige lejligheder. Den præken var et grundskud for præsten og bidrog mer end alt andet til, at han en tid efter fik sin afsked. O. Holm, örsted. *) Så havde vi et vidnesbyrd om hans præstelighed og kjørte videre.
Map