Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_06_0_00896

Story JAH_06_0_00896

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAH_06_0_00896

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Vester-Kejlstrup Todbjærg
Keywords associated with this story	omegn 1 stamme 1 række 1 rage 1 skjælde 1 tunge 1 smedje 1 præke 1 søge 1 begynde 1 piske 1 far 1 synge 1 del 1 dristig 1 bruden 1 jævnlig 1 bryllup 1 bør 1 bondegård 1 skue 1 svend 1 dram 1 overbevise 1 nysgjerrig 1 ånde 2 broget 1 voldsom 1 skaffe 1 uro 1 legeme 1 kapellan 1 træk 1 rolig 1 holm 2 denne 1 folkestue 1 fejl 1 skelet 1 gjæstekammer 1 kusk 1 latin 2 støvet 1 overlade 1
Text of Danish publication	896. Vi havde en præst her, der hed Hee, han var forst møller. Han kunde ikke meget latin. Mit latin, sagde han, det er Fanden ta mæ støvet bort i Holms mølle. En dag ved ofringen bar en sig galt ad, og da rækkede Hee tungen ud til siden ad ham der oppe for alteret. Så du det, sagde en mand nede i kirken, det var et fejlt træk. På en rejse kom ban til at logere i en bondegård, og der viste de ham op i et gjæstekammer og sagde, at der var spøgeri. Han var jo dristig og vilde godt ligge der. Men da han var kommen i seng, blev der sådan en voldsom uro under sengen, og det blev ham til sidst for broget. Så står han op og får fat i en kjæp og rager ind. Der var noget, og han får det trækket ud på gulvet. Da er det flere dele af et skelet. Så siger ban: Herre Gud, er det din ånd, der søger efter sit afsjælede legeme, så far i fred. Så blev det så roligt, at han mærkede ikke det mindste fra den tid. Han var nu overbevist om at have skaffet den ånd ro. Sin mølle, Holms molle, overlod han til sin møller- svend. Dennes datter blev siden gift med præstens sön, og de ejer nu Vester-Kejlstrup. Pastor Hee var meget god- gjørende. Han løb efter tiggerne på gaden, skjældte forst dygtig ud, men gav dem så altid noget. Han var også meget nysgjerrig. og hans kjæreste sted var nede i smedjen, for der kunde han få nyt at børe. Han løb jævnlig efter folk, der kom på gaden, og sagde: Hvor er denher gode mand fra? Til sidst blev folk i omegnen så kloge på det, at når de var kjørende, så piskede de på hestene, sa snart de så ham. Han stammede, når han skulde til at begynde at spörge ud, og så kunde de komme langt hen, inden han fik noget sagt. Når der var gilde på en eller anden gård, forsvandt præsten noget hen i tiden, og så kunde de altid finde ham nede hos kuskene i folkestuen og få sig en passiar og en dram. Ved bryllupper, når vi stod fra bordet, kunde han godt synge en smudsig vise for bruden. Hans enke boede hos en sön i Grundfør. Der fik de en ny kapellan. Så spurgte man hende, om hun syntes godt om den nye præst. Ja, han præker godt, svarede hun, jeg har sku hørt ham, det tror Fan'en. Md. Kirstine Andresen, Todbjærg.
Map