Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_06_0_00921

Story JAH_06_0_00921

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAH_06_0_00921

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Rind
Keywords associated with this story	kjole 1 række 1 sne 1 runde 1 lavning 1 forskrække 1 hort 1 bære 1 løverdag 1 præke 2 stol 1 kone 1 gjentage 1 bred 1 svøbe 1 arm 1 koge 1 flaske 1 vin 1 fange 1 fryse 2 præse 1 dyppe 1 varm 1 mælde 1 beholde 1 få 1 tilpas 1 hest 1 alter 2 jorde 1 forskrækkelse 1 kål 1 vente 1 pisse 1 provst 4 viller 1 kappe 1 ga 1 villele 1 kaffe 1 kop 1 sydvester 1 vejrlig 1 putter 1 ligbåre 1 biskop 2 konfirmation 1 mamme 1 rind 1
Text of Danish publication	921. Den gamle provst Krarup her han var så slem til at stjæle kål i andres haver. En gang var han gaet op i den gamle Maren Bødkers have for at stjæle; men sa kommer Maren ud at lade hendes vand, og da springer han hen og putter sig ved en bedetörvstak. Men hun satte sig lige ved siden af, hun var just ikke ude for at fange provster. Da siger han: Du pisser bitterdød på mig, Maren. Da hun horte den lyd, løb hun ind i den störste forskrækkelse. En løverdag nat var han rejst over til Mammen for at spille trekort. Da ban drog hjem, gik han op til kirken for at vente der, til folkene kom, og så lagde han sig under ligbåren. Han vilde vel ikke sove over hjemme. Han prækede nu så villele. Han sagde, at de skulde ikke gjøre, som han gjorde, men som han sagde. Han tog til Rind at tage folk til alters, men så drak han selv en hel del af vinen og dyppede flasken i Rinds bæk, så den atter blev fuld. Det tog han folk til alters med. En gang han red til sogne, da tog han præstekraven af hans egen hals og bandt den om hestens hals, den hed Gråmand. Så sagde han: Bær du den nu, Gråmand, nu har jeg bitter- død båret den i så mange år. Da han kom så til Rind. og de så det syn, var det nær gået ham galt, for der gik megen snak om det, og der blev mældt noget om det til biskoppen. Han kom, og nu bad provsten, om han måtte ikke holde en præken, inden han blev sat af. Så holdt han den, og da de kom hjem, rakte han biskoppen hans arm og bad ham trække ham af kjolen, dersom han skulde af den. Nej, han skulde beholde den lidt endnu, og han blev ved at være præst her til hans død. En gang han havde været i Brandstrup og kom igjennem Vindum skov, var det sådan et ondt vejrlig med sne og slud. Da står han af vognen og svøber sig ind i hans kappe og lægger sig under vognen. Det gik for sig i en slæjj, der endnu kaldes æ Præstes Slæjj. Så siger han, da han havde ligget der en lidt: Fryser du, Kristen? Ja a gjör, kom nu og lad os komme på vognen og hjem. Hå, hå! skogrede han, er du ikke andet for karl. Det var min bedstes broder, der var kusk for ham. Det gjentog sig nu tre gange med det spörgsmål. Sidste gang svarte kusken: Nej, nu fryser a ikke, nu må fåer ligge så længe han vil. Ja, så vil vi bitterdød til at hjem, og så kom provsten. En gang viste han en dreng fra konfirmation. Drengen græd jo. Så siger provsten: Kan du gå ud og kalde de höns her op til dören. Ja, han gik ud og sagde: Pulle, pulle, pulle! Nej, de kom ikke. Så gik han selv ud og sagde: Fire kokker og fire höns. Så kom de, det kjendte hönsene. Derover blev provsten så godt tilpas, at han be- nådede drengen, og han kom så til. Da han var død, og konerne skulde holde vågestue over ham, gik de ned i kjokkenet for at drikke kogt mælk for at holde öjnene oppe og varme sig, den gang havde de ingen kaffe. Da kom han i dören og slog en stor skranni ad dem og sagde: Sidder I her, da skal jeg bitterdød lære jer. Så blev de jo så forskrækkede, te æ kopper faldt fra dem, og de løb til alle sider. Han blev begravet i kirken under æ kvindestole. Min bedstemoder kunde huske, at stolene var oppe. og a har set hans grav, för gulvet blev lagt om. Der var en lavning under 6 kvindestole. Da han nu blev jordet, vilde han ikke blive der, han gik igjen, og de kunde ikke være i præstegården for ham. Så kom der forst en præst fra Brandstrup, og han gik runden om i gården og læste i en bog, til han kom til et bestemt sted, der blev han stående og læste, men så faldt bogen fra ham. De gamle sagde, at han slog den fra ham. Det blev altså derved, han kunde ingen magt få med ham. Men så fik de bud efter en præst i Östervelling, han var villere til ham. Da han kom, gik han også rundt om i gården og kom til en stor bred sten, der lå uden for deres svinehusdör, det var i det sydvestre hjörne af gården. Der blev han stående, og da han havde stået der en tid, var det hele forbi. Så blev der ro i gården. Movst Jensen, Vinkel.
Map