Story JAH_06_0_00936

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAH_06_0_00936
Collection information
Associated informants and places	Informant: J L Johnsen
Story contents
Places mentioned in this story	Holstebro Grene
Keywords associated with this story	styrte 1 være 1 stamme 1 låne 1 følge 1 hakke 1 tyk 1 tabe 1 opdage 1 knappe 1 nederst 1 stol 1 møde 1 anden 1 morsom 1 levning 1 synge 3 klemme 1 kant 1 bemærke 1 stikke 1 lo 1 friske 1 desuden 1 forneden 1 vindue 1 æble 1 hellig 1 passe 1 skraber 1 egn 1 bisp 1 næsegrus 1 fugl 8 mod 1 forvaret 1 ædru 1 yderlig 1 mulle 1 biskop 3 general 1 rådden 1 embede 1 betuttet 1 exame 1 visitat 3 melodi 1 visitats 1
Text of Danish publication	936. Biskop Tage Millier var meget pedantisk med på- klædningen. En gang kom han ud til Grene på visitats, og der var en lærer Anders Fugl. Han havde først været bogbinder og blev så skuespiller, men i Viborg blev han trakteret med rådne æbler, og så vilde han til at være skole- lærer og fik examen. Han var et godt hoved, men kunde ikke synge, og avtoriteterne vilde da prøve ham i sang, om han da ikke skulde kunne opnå at få karakter. Så var de så moderate, at de gav ham lov til at synge, hvilken melodi han vilde. Ja, det var det samme, han kunde synge alt lige godt. “Syng os så den: Nu velan vær frisk til mode”. Da var det, ligesom de ord skød modet op i ham, og han sang og hakkede det sådan igjennem, at han fik karakter for, at han kunde forestå kirkesang. Så fik han embedet i Grene og kom siden til Idum eller Tvis. Altså mens han var i Grene, kom Tage Muller hos ham på visitats. Da havde Fugl en hvid vest på. “Hvad er det for en påklædning at møde med?” siger biskoppen. “Jeg havde ingen anden, og derfor tog jeg den, det er ikke en egn, hvor mange kan låne en sort vest, og desuden til- lader jeg mig da at bemærke, at jeg fandt en hvid vest mest gentil”. — “Nå ja ja. men passende er den imidlertid ikke”. Det gik nu ganske godt med visitatsen, for Fugl var dygtig til at spörge til. Næste dag var der visitats i nabokirken, og da Fugl gjærne vilde høre, hvordan det gik der, kom han derover, men satte sig nederst i stolene og knappede sin livkjole godt til. Der stak dog en hvid kant frem forneden. Som han nu troede den hellige grav vel forvaret, kom biskoppen, trak i vesten og sagde: “Har vi nu ikke den hvide vest i dag igjen”. Da blev Fugl vred og sagde: “I går mödte jeg med det, jeg havde, og måtte finde mig i, hvad tilrettevisning Deres höjærværdighed gav mig, i dag møder jeg som enhver anden, og jeg ser ikke, at nogen andens vest bliver undersögt”. — “Nå ja ja,” og så gik bispen. Den hvide vest var jo en levning fra hans theaterliv. Mens Fugl var i Idum, kom kongen til Holstebro og boede der i et 2-etages hus. Fugl fik lyst til at komme ud og se på kongestadsen, og så fik han sig en perial. Som han nu står og ser ud ad et vindue, opdager han, at kongen er der inde og giver avdients. Han tykte, det var morsomt at komme derop og få avdients også. Så går han til adjudanten og begjærer at blive indladt. Imidlertid var han bleven noget ædru og tænkte over, hvad han skulde sige. Da han nu kom ind, tog hans stövlesinke, som var bleven noget los, fat i gulvtæppet, og da han vil få den løs og skraber ud i det samme, kommer den sådan ind, at tæppet følger med, og ban styrter næsegrus ned på gulvet. Kongen stikker i at skoggerle og siger til general Biilov, at han skal hjælpe ham op. Den tykke mand må jo til at böje sig og får ham da på benene. Da kommer kongen og buldrer løs: “Nå, hvad vil De så!” Fugl, der havde tabt besindelsen, bliver end yderligere betuttet og stammer: “Jeg vil ud!” Og dermed kom han ud af den klemme. Lærer Johnsen, Thorsø.
Map	Base Layer OpenStreetMap Overlays Historical Markers