Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_06_0_00949

Story JAH_06_0_00949

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAH_06_0_00949

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Ålborg Vester-Brønderslev Nørre-Sundby Løkken
Keywords associated with this story	stille 1 historie 1 kvinde 1 æde 3 følge 1 rend 2 rende 1 pose 1 fuld 2 hænde 1 gam 1 færd 1 meldmad 2 knægt 1 pandekage 1 sko 1 sejle 1 sognefoged 1 afsted 5 klit 1 faste 1 travl 2 forstå 1 krig 2 kløve 1 begynde 2 fly 1 værd 1 hård 2 bage 1 re 1 bøsse 1 sabel 1 fjende 1 frihed 1 stimle 1 lokke 1 rejse 1 råde 1 stikke 1 lo 1 skaft 1 ødelægge 1 hurlumhej 1 skynde 2 tro 1 sludder 1 sønderst 1 dram 1 drive 1 enkel 1 slippe 1 ste 1 tænke 1 trænge 1 fødevare 3 ly 1 vendsyssel 1 agte 1 forstyrret 1 værst 1 færde 1 dynge 2 lænke 1 mangen 2 gammelfader 4 spade 1 tvær 1 bold 1 syvende 1 live 1 slag 1 spænde 1 vente 1 klog 2 værge 1 pande 1 snedker 1 hon 3 kommandere 1 rigtignok 1 jylland 1 båd 1 høle 1 vind 1 kanske 1 ladning 1 suk 1 spyd 2 smedie 1 slave 11 rimelighed 1 gammelmoder 1 meldmade 1 øgse 1 øgs 2
Text of Danish publication	949. Mens a var en bitte knægt på en halvsnés år og mange gange siden, kan a tro hørte a så tit snak om de Rendsborg slaver. At begynde med vidste a ikke, hvad det var for nogle karle, men a kunde nok forstå på det hele, de det var nogle skiftinger, der vilde brænde både huse og gårde af og gjøre det fortræd, de kunde komme afsted med. De havde et stykke lænke om det ene ben, og så var de i en bugse af hver slags. I den förste krig var den store lögn kommen til rend over hele Jylland, de de Rendsborg slaver var brödt ud, ja, de vilde nok have til, de fjenderne havde slaget dem los og havde suk- ket dem på os og nu kunde man vente dem, hvad dag det skulde være. Det kan nok hænde sig. de folk fik travlt. Mændene tog mod til dem, de gik sammen og blev ens om, de de vilde rejse ud og tage imod slaverne for at passe på, de de skulde ikke komme og ødelægge deres huse og hjem og koner og börn. Nu skulde mændene da have noget at slå fra dem med. Der kunde være en enkelt, der havde en bøsse, men sabler og sådant noget var der ikke noget af. Se så fik smeden travlt, han måtte stå i smedien fra morgen til aften og noget af natten med for at sætte skafte på de gamle høleer, på den måde fik mange et spyd. Nu skulde de skynde dem afsted, inden slaverne kom, og smeden kunde ikke lave spyd til dem alle, derfor var der mange, der måtte nöjes med, hons de kunde få, nogen tog deres spade, og nogen deres skjærekniv, men nogen kanske de fleste tog deres jærntyv, og så marsjerede de af. Sognefogden eller en anden agtet mand kommanderede. Dersom der var en, der havde været underkorporal i tjene- sten, så var han mest befalingsmand. De var hårde i det, sådan at se til, men man kunde nok skjönne på, de de var ikke allesammen så hårde, som de lod til. Kvinderne var båtte rent forstyrrede; de sögte sammen for at tröste hver- andre, de vidste jo ikke, om de så deres mænd mere i levende live. De så altid i sønder, og når de så, en skor- sten rögte, så troede de, det var slaverne, der havde stukket ild på en gård. Börn stimlede sammen omkring deres moder og tog i hendes skjört, de vidste ikke, hons de var ved det, men de kunde nok forstå, der var noget galt på færde. I det sønderste af Vendsyssel så de efter at passe på, de slaverne ikke skulde komme over fjorden; her længere nör på, i Börglum sogn, skulde de til Løkken og se efter, om slaverne kom sejlende og vilde i land der, det skulde de så forhverve. Der var min gammelfader med, han var snedker og havde vist nok taget hans øgse med, så kunde han kløve panden på alle de slaver, han skulde komme i ly ved. Han havde nok fået et langt skaft på øgsen, tæn- ker a. Nu véd a ikke, om han havde været så opsk på at komme afsted med øgsen, heller han skulde skynde sig så stærkt for at komme til tag med de andre og følges med dem, nok er det, han kom da til rend uden at få fødevarer med sig. Hans nabo Torsten var sådan en underlig tveg, der altid var tvært på for at föje, han skulde med til Løk- ken, men han var klogere i dether stykke, for han vilde ikke afsted, forend han kunde få dygtig proviant med sig. Han blev hjemme til dagen efter de andre var rejst, og hans kone stod og bagte pandekager hele natten for at få noget rigtig godt at lægge på hans meldraader. Endelig længe omsider blev han da oprinket og skoftrer af med posen på nakken hen ad vejen. Det fik min gammelmoder at se, og hun råber æd ham, om ikke han vilde tage nogle meldmader med til Jens, for han trængte nok hårdt til dem. Jo, det skulde Torsten nok, han får meldmaderne og perser af til Løkken. Der lå de ude i klitten og skulde passe på slaverne, men der var ingen at se. Det var de heller ikke lede æd, men deres fødevarer var ved at slippe op, det var nær ved at være det værste. Brændevin fik de nok af, for der var mange, der havde penge med sig. og så fik de en af Løk- kens drenge til at hente det ved kjöbmanden a troer ikke, der var mere end en af det slags i Lokken den gang. Torsten kom nu med en hel ladning af fødevarer, meget mere end han kunde råde for; men han forstod at bruge det, for han lod de andre få meldmad, imod de de skulde give ham brændevin, og det gik helt svært; men min gam- melfader kom rigtignok til at give Torsten brændevin for hans egen meldmad, det boldt Torsten hans mund om. I det samme rangel var min gammelfader på fadersside også i vinden, men det var på en anden måde. Han var fæstegårdmand i Vitrup og var bleven bajet til at kjöre til Ålborg med et læs korn; Kro-Jakob og ham fulgtes æd med hver sin vogn. Så den gang de kom til Brønderslev og vilde bede der, kunde de nok skjönne på, de byen var båtte ligesom sat på den anden ende, og det varede ikke længe, inden de fik at vide, de slaverne fra Rendsborg var brödt ud. og de var kommen til Ålborg. Det var bedst, de så efter at komme hjem, for slaverne kunde gå hen at komme, forend de tænkte på, og at kjøre længere var da rent galt, mente de nu i Brønderslev. Kro-Jakob vilde heller ikke længere, men min gammelfader sagde: A vil Dövlen namme mig vejen ud, da a er kommen afsted. Han spændte for og kjørte videre, han har vel sagt nok tænkt, de det var noget sludder med de slaver. Han så da heller ikke færd til nogen på vejen, men da han kom til Sundby, var der sådant et trædsammen, ikke af slaver, men af fulde folk; det var nogen, der skulde se efter, de slaverne skulde ikke komme fra Sønderland. Ligesom han havde arbejdet sig igjennem, og vilde til at spænde fra ved en kjöbmand, børte han, de der blev sådan en hurlumhej, og de råbte alle steder: Nu kommer slaverne! De strömte ned til fjorden, men så var der ikke andet at se end en dynge flæg eller sivvi, der kom drivende med strömmen midt i fjorden. De, der så det forst og råbte hallöj, var nogen, der havde fået for mange dramme og kunde ikke se for- skjel på den dynge og en båd fuld af slaver. Så snart de blev kloge på allesammen, hons de havde rendt efter, så kan det nok være, der blev et grind. Men mange af dem, der var fulde at begynde med, var alligevel blevne fastende, inden enden tog. Min gammelfader kom godt nok til Ålborg og hjem igjen, og så havde han gjort rejsen, men Kro-Jakob måtte af sted anden gang. Der var sådan en snak længe efter om den her slave- krig, der gik spörgen-an om, hvem der havde været oppermand for den historie, for det var ikke en almindelig sladderkjælling. der havde flyet den ud at gå. Amtmænd og herredsfogder havde ikke været stort klogere end andre, de sendte mange steder bud til sognefogderne. De fleste mente, de Kong Frederik selv havde stilt det an for at se, om bønderne vilde værge for deres land sådan, de de var værd, de skulde have deres frihed. Det kan også nok have rimelighed, for sådan var Frederik den syvende. J. M. Jensen, Stenum.
Map