Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_06_0_00968

Story JAH_06_0_00968

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAH_06_0_00968

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Nørre-Sundby
Keywords associated with this story	væsen 1 historie 1 gifte 1 kjole 2 gjæst 1 låne 1 skrald 1 stad 1 skrive 1 akkurat 1 forved 2 grå 1 hoppe 1 hilse 1 pibe 1 ærme 1 pen 2 flæsk 1 søskende 1 redde 1 pandekage 1 skilling 1 pæn 5 vild 1 forstå 2 skovl 1 klar 2 spillemand 1 æpå 2 ven 1 gul 1 ave 1 rose 1 nytte 1 prygle 1 stakkel 1 dand 1 glad 1 råde 1 bænk 1 mage 1 husker 1 ty 1 såre 2 dandst 1 dråbe 1 tænke 1 bestilling 1 fær 1 forstand 1 skikkelig 1 ture 1 plag 1 sanke 1 specie 1 ter 1 skidteri 1 gammelfader 1 yderst 1 rigsdaler 1 heldig 1 pølse 1 birte 4 herremand 1 måned 1 fornem 1 pande 1 øgpude 1 vid 1 tykke 1 knibe 2 spekulere 1 kanske 2 fortær 1 æg 1 ligefrem 1 døve 1 gammelmoder 1 vigtig 1 signet 1 smile 1 tjenlig 1
Text of Danish publication	968. A er født det år. de skrev de tre syvtaller, akkurat på Voldborg dag. Min fader det var en bonde- mand ligesom a, men ban bavde æpå hans død at sige den fejl, de han vilde gjærne have for mange dråber af det klare. Min moder hun var kommen ud af den store ende af ægget, hun havde nemlig en gammelmoder, der havde været præstedatter en gang, men der var aldrig nogen, der skulde sige, hun var kommen af fornemme folk, så ligefrem var hun. Vi var tre søskende. A havde en broder, der blev syg, mens han var en dreng, og moder hun troede, han var bleven ugleset. Så trak moder ham igjennem en øgpude tre gange, men det hjalp intet, han både var og blev en stakkel de dage han levede. Min søster, der i sine unge dage havde været den gjæveste pige, nogen havde set med öjne, hun blev kjæreste med en pæn karl, der tjente til Per Lavsens, men så blev han taget til de Horsens ryt- tere, og så slog han hende fejl. Siden giftede hun sig med en, der havde hverken øl eller ærme. Tys nu, hvad var det nu, a vilde sige? Den gang a havde så gået hjemme en tid, så faldt min fader til at blive sygelig. Han vilde have holdt mig til pennen, men så kom der en hund i vejen med en pølse, og a måtte blive hjemme og bruge skovl og greb i sted for pen. Den gang a havde så gået et par års tid eller noget der hjemme, og min fader ikke kom sig, så sagde a til ham en dag: A tykker, a kunde have lyst til at komme ud i verden og se mig om og prange lidt med stude. Min fader han svarer: Når du får den røde kjole på, så kan du tidlig nok få lov at se dig omkring. Den snak led a ikke, men a tænkte: Kommer der tid, bliver der vel et råd. Endelig blev det ved tiden, a skulde tjene kongen. Da havde a gået og sanket et korn skillinger sammen, dem vilde a have at bruge, om det skulde knibe, og det kom også til at knibe. Det var den gang herremændene rådede, og I forstår nok, hvordan a bar mig ad, nok er det, a blev fri. Siden a så kom hjem igjen og fortalte de gamle, de a var fri, da blev de så mænd så glade, de hoppede. Der blev sat en flæsk- pandekage på bordet, og den gang den var fortært, og panden var slikket, så begyndte a at fortælle, hvordan a var bleven fri, og det var jo godt nok. Nu begyndte a, som a slap. A har alle mine dage været et skikkeligt menneske, og a havde aldrig tænkt hverken æpå kjæreste eller skidt, forend a var bleven fær- dig med soldatmagerlivet. Men nu begyndte a at se mig om, for a spekulerede på at blive gift nu. A vilde gjærne have en, der skulde være pæn. A kunde også behøve en med mange penge, når a nu skulde have min faders gård og betale min søster ud. Så havde a en god ven, han vidste af en pæn pige at sige, der havde ikke så lidt til bedste. Hun havde 500 rigsdaler i gode gamle specier, og det var mange penge den gang. Den, troede han, kunde være mig tjenlig. A gik hen og lånte en sort kjole, a havde selv en modens hat og et par röjsens stövler, og i den stads gik a så hen for at besøge Birte. Så såre a kom ind ad hendes faders stue og hilste gudsfred, så så hun så skjælmsk til mig og lo. A kunde ikke døve mig, a smilte jo også og tænkte: Der får du nok held af det, og det gjorde a også. Men hendes forældre de vilde ikke vel sige ja, for- end de fik set min faders gård, den fortalte a dem jo, a skulde have. De kom så derhen, og så såre de havde set den, så var alting klappet og klart. Otte dage efter blev vi skrevet sammen i præstegården, og der blev lyst og holdt et bryllup, der var ikke mage til i mange kirke- sogne. Der var 16 vogne og 17 ridende til kirke. A husker det så godt, som hvad a har gjort i dag, hvordan det gik med Peders Lavst, han faldt af hesten udenfor kirke- gårdsstetten og fik hans ene finger af led, og dersom han ikke havde været så heldig at komme til Karen Skrald og fået den signet, kanske han aldrig havde fået nytte af den siden. Det var nu det, men siden vi kom hjem fra kirken, så turede vi også rigtig. Vi havde en spillemand fra Sundby. Mig og min bitte Birte vi dandste den første dands, de hun peb efter. Så forstår sig selv, der blev ende på det, og gjæsterne de rejste omsider hver til sit. Birte var nu hos mig, og knap efter døde min gammelfader og blev begravet dagen efter a havde solgt den store gule plag til Henrik Soldsætter i Tuen. Så var det syv, eller hvad skulde a sige, ni måneder efter, da fik Birte en dreng, en stor stærk prygl, det er ham, der sidder der på forsættet1), han har lært spillehåndværket, og han skal have gården efter mig, når han vil være pæn med hans væsen. l) den yderste bænk forved bordet, ikke den langs med ydervæggen. En gang var a ude at kjøre på en kongerejse, og da kjørte a vildt. A tror, de dersom a ikke havde haft vid til at vende min lue avet, så kanske a aldrig havde fundet til huse mere. En anden gang var a også ude at rejse, og da kom der skidteri i vejen for mig, men a brugte jo min forstand. A slog kors forved mig, og på den måde blev a reddet. Nu kommer a ingen steder, for min sön kan gjøre det ud, han er bedste karl her i gården. A har alle mine dage været et skikkeligt menneske, når a skal rose mig selv, og derfor vilde også vore sogne- folk have gjort mig til en stor mand ber i sognet; men siden de fik mit hoved at SG} Sti kunde de nok skjönne, det var for gammelt og gråt til så vigtig en bestilling. Nu lakker det vel mod enden, og det er også godt. A er Vor- herre ske tak kommen godt igjennem verden og kommer vel også pænt og godt ud af den, ligesom andre skikkelige folk. Se, det var nu min historie, bedre kunde den ikke blive, men den er også god nok.
Map