Story JAT_01_0_00013

Story information
ETK index	Concerning earlier agricultural practices / Om fortidens landbrug
Publication ID	JAT_01_0_00013
Collection information
Associated informants and places	Informant: Chr Weiss Collection place: Tingerup ved Hvalsø
Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	tænde 2 finger 1 stoppe 1 bid 1 narre 1 pibe 1 røg 3 stærk 1 stump 1 sko 1 fad 2 afsted 1 travl 1 handel 1 sikken 1 prygle 1 ost 1 tobak 1 flaske 2 stikke 1 kvindfolk 1 slagsmål 1 made 1 ryge 1 spise 1 dram 1 vant 1 trænge 1 tom 1 pot 1 glas 1 mangen 1 bevare 1 ende 1 tik 1 sveden 1 mormoder 1 mi 1 glød 1 kvind 1 kradse 1 sæde 1 unde 1 verden 1 kro 1 mursten 1 oldermand 1 svovl 1 brændevin 1 sale 1
Text of Danish publication	?13. En ældre mand fortæller saledes: Min bedstefader, hos hvem jeg blev opfödt, sagde, at der blev tudet på gaden hvert öjeblik, snart om noget og snart om ingen verdens ting. Når der var tudet, så fik alle stodderne (et kjælenavn til mænd- ene i byen) sa travlt, som der var ild i hoserne, fik fat på knarken (tobakspiben) og tobakspungen, for de skulde da ryge, når de skulde til gadestævne, men bevares, sikke nogen tobak, de rögte, men de var ikke bedre vant. Hvad de forhandlede, véd jeg ikke, men når de var færdige, fulgtes de alle ad hjem til oldermanden, ham, der havde byhornet, og så gav de hver en $ I. Om fortidens landbrug. skilling eller to til brændevin; så måtte drengen afsted til kroen, den havde de da i byen, og hente en pot eller lignende, som de nu havde penge til. Der blev de så bænkede ved det lange bord, og hvor de kunde finde et sæde; havde de ikke andet, så fik de et par tomme öltræer og en vognfjæl lagt over til at sidde på, og så kan det nok være, knævveren gik, og piberne dampede, lavt var der jo til loftet, så stuen kunde snart bli-e så fuld af røg, at de ikke kunde se til den anden ende; kvind- folkene kunde ikke godt döje den røg og måtte fortrække ud i kokkenet. Når så brændevinet kom, blev det først rigtig til nog- et. Der skjænkedes op i store glas, eller de drak af flasken. De rögte og kradsede ud og stoppede om over en lav sko. Tænd- stikker havde de jo ikke i de dage andet end de lange med svovl på begge ender, og dem lavede de fleste selv, men dem skulde der også spares på. Når de nu skulde tænde de nystoppede pib- er, brugte de at få en lerskål eller et lille fad med torvegløder ind på bordet, og for at dette ikke skulde blive svedent af det opvarmede fad, satte de dette på en stump mursten, der la pa bilæggerovnen til samme brug, der tog de så med fingrene en glød til piben, når de trængte. “Du giver vel en bid brød til drammen,” kunde så en eller anden sige, og så måtte jo min mormoder tik at sætte frem, men det var ikke andet end lykke rugbrødsrundtenommer med smör på og somme tider ikke en gang det. Når de ikke havde smör, fik de en gnalling ost, og så gnyl- rede de det i sig med god appetit. Hvad de snakkede om var mest, hvordan de havde narret den eller den, om slagsmål og hvem der stod sig her, og hvem der fik prygl der, om heste- handel og kjæltringstreger, og om, hvem der var den stærkeste mand i bylavet. Politik var der aldrig tale om. det kjendte de ikke en gang. Aviser havde de ikke, og hvor skulde de så få nog- et at vide? Jeg tror, folk havde det meget bedre end nu, de var alle mere lige, for de var alle lige fattige, og den ene mis- undte ikke den anden. Når de så havde spist maden og tomt flasken, gik de; så kunde kvindfolkene komme ind og se at få noget af røgen ud. Chr. Weis”.
Map	Base Layer OpenStreetMap Overlays Historical Markers