Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_02_G_00177

Story DS_02_G_00177

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Religious legends / Religiøse sagn
Publication ID	DS_02_G_00177

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	herregård 1 jordemoder 1 hore 1 stang 4 to 1 ønske 1 takket 1 lokke 1 hænge 1 føde 1 stund 1 fjerde 1 forløse 1 harme 1 bruger 1 træk 1 stjærne 2
Text of Danish publication	?177. På en herregård var konen frugtsommelig, og så kom tiden, da hun skulde føde. Da jordemoderen kom nu derind, gik manden ud og^så op efter stjærnerne. Så kommer han ind og ønsker, at hun ikke må blive forløst endnu i denne stund, går så ud igjen og ser, kommer atter ind og siger ligesom forrige gang. Tredje gang kommer han ind og beder om, at det nu måtte ske. Men det blev ikke. Så gik han ud fjerde gang, og da blev barnet fodl. Det så nu ud til, sagde hau, at barnet skulde hænges, men han sagde det aldrig til moderen, og gik og bar det ved sig selv. Da barnet var en syv, otte år, traf det om hosten, at folkene kjorte korn hjem, og så vilde det op at kiore med dem ad marken, og de tog det jo også med. Den gang de havde så fået stangen trækket ud, så den slæbte bag efter vognen med den ene ende, og den anden ende var i vognen, som de bruger endnu her på egnen, da sætter drengen sig op at ride på stangen, og så fik han hans hånd ind i en lokke og faldt af og slæbte på jorden. Folkene lagde ikke mærke til det. Havde stangen ligget på jorden, havde han ikke kommet sådan af sted. Da folkene nu havde fået tillæsset og skulde have stangen op, får de det jo at se og bliver så harmede, at de holder i marken og tor ikke kjore hjem, for drengen var jo dod. Så kommer manden derud og får det hele at hore. Men han var ikke vred, han takkede Vorherre, at det nu var sket, mens drengen var barn og ikke blev fuldvoksen, for han mente jo, det var bestemt, det skulde sådan være, og sagde det nu til folk, hvad han havde set i stjærnerne. For havde han ikke sagt det for ej at gjore hans kone harmet. Iver Skade, Havbjærg.