Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_02_G_00178

Story DS_02_G_00178

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Religious legends / Religiøse sagn
Publication ID	DS_02_G_00178

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	bore 1 aften 1 nøgen 1 kjære 1 hore 1 time 1 frelse 1 hage 3 pæn 1 lykkelig 1 rar 1 hvile 1 avlskarl 1 herre 1 græde 1 knæ 1 brod 1 herregud 1 sone 1 strikke 1 hinde 1 knæfald 1
Text of Danish publication	?178. En kone sad og svobte hendes barn, og det lå helt nøgent på hendes knæ. Det var en bitte dreng. Så kommer der en fattig kone ind, og ligesom hun ser på barnet, så giver hun sig sådanner til at role (o: græde). Så sporger moderen om, hvad hun sådan rolte over. Ja, det kunde hun ikke sige. Jo, hun skulde sige hende det. «Herregud, skal a sige dig det, så kan a også. Det barn, der ligger, er fodt i den time, at det skal hænge sig selv, kan du ikke se strik- ken under sin hage?» Nej, hun kunde ikke. Så går den fattige kone hen og viser hende, te der sad eu hinde under hagen af det. Siden den tid fik konen mange flere horn og hver gang hun gav dem brod, gav hun jo også ham brød, men så rolte hun. Så vilde manden have at vide, hvad hun rolte for. Hun siger ham det. Drengeu blev den pæneste karl, nogen kunde se, og en grumme rar karl og kom til at tjene en præst for avlskarl. Men hver aften, når de andre gik til hvile, gik han op i kirken for alteret og satte sig og bad til Vorherre. Sådan var det flere aftener, og så fulgte præsten bag efter og så, han sad der på knæfaldet, ligesom når vi går til Herrens bor d. Men præsten kunde se, der var en strikke dér, som hængte fra loftet og ned under hagen af ham. Karlen vidste jo nu, hvad der vilde ske med ham, derfor bad han. Da præsten så ser dette her, siger han: «Kom nu hjem, min kjære son! nu er du frelst fra nod og fare,» og så fulgte han med og blev så lykkelig over at hore præstens ord. Siden gik al ting så godt for ham. Maren Skade, Åsted.