Story JAT_01_0_01619

Story information
ETK index	Concerning earlier agricultural practices / Om fortidens landbrug
Publication ID	JAT_01_0_01619

Collection information
Associated informants and places	Informant: Niels Jensen Knudsen

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	dårlig 1 låne 1 ussel 1 rum 1 jærn 1 gro 1 vanskelig 1 stryge 2 ret 1 fure 2 forstå 1 trykke 1 kløve 1 så 1 udmærke 1 hård 2 del 1 førstningen 1 ordentlig 2 bruge 2 plov 5 betragte 1 dannet 1 harve 3 tand 4 skjære 1 skikke 1 smule 1 lighed 1 kile 1 simpel 1 lægge 1 agt 1 mangen 1 forskjellig 1 passe 1 spænde 1 behandle 1 kamp 1 snedker 1 lag 1 forsyne 3 anse 1 nære 1 bule 1 let 1 fordre 1 eg 1 særdeles 1 ligefrem 1 toge 1 formand 1 stilling 1 høste 1
Text of Danish publication	?1619. Min fader var 6n udmærket plöjemand og havde hjulplov i brug indtil 1857, da den blev for aflægs og erstat- tedes af svingplov i lighed med, hvad der skete rundt om i nabo- laget, Men han fik aldrig det herredomme over svingploven, som han havde haft over hjulploven, hvorfor han heller ikke nogen sinde kom til at lægge så gode furer med den nye plov. De fleste plöjede usselt, men med hjulploven kunde der dog plöjes godt, n.'r den var rigtig lavet. Det havde rigtig nok sin store vanskelighed, og den snedker blev anset for meget kunstfærdig, der kunde lave en ordentlig plov. Der var almindelig kun 1 eller 2 mænd i hver by, som forstod sig på at nlöje, da der var meget at tage i agt ved stillingen af de foiskjellige dele, og tit havde man med dårlig lavede plove at gjore. Kun få havde så gode høste, at de kunde nære sig med ét par for ploven. Det var en særdeles vanskelig ting at være plovkjoring eller plovkusk, da den lange plov og de to spænd heste fordrede et meget stort rum at vende på Det stykke træ, der sad ud fra muldfjælen og brugtes til at stryge den lagte fure med, kaldtes strygen og var slået på muldfjælen med et par söm. Man havde forskellige slags stryger efter den forskjellige slags plöjning, der skulde udfores, eller rettere: efter den jord, der skulde plöjes i. Således var der havrelandsstryge, grönlands- og byglandsstrygc o. s v. Når man drog ud at pöje, måtte man være forsynet med sin plovokse og et stykke favntræ, at lave kiler af. For- hen brugte man kun træharver med trætænder i. A kan godt huske dem. De var 12-bullede, og hvert år blev harven tandet op, det vil sige, den blev set efter med tænder og forsynet med nye, hvor det behovedes, inden den toges i brug. Til tænder brugtes et stykke skjær eg, som blev kløvet i passende stykker, og de blev så dannede til. Da jærntænder så senere kom i brug, blev den halve harve forsynet med sådan nogle. A kan huske min fader fik en sådan lO-bullet harve, de 6 bul med trætænder og de 4 med jærntænder, og det var nu så meget stort. Jærn- tænder blev i førstningen betragtede med mistro, ja, de blev ligefrem hadede af de gamle. De sagde, at sådanne tænder vilde blive for hårde ved græsningen, da jorden smuldredes for meget, og der så ikke kunde gro noget ret ordentligt græs i stubberne. Endelig blev trætænderne dog helt fortrængte efter en hård kamp imod fordommen. Min fader havde også en tromle sammen med en anden og den havde han efter sin formand. Det var nok ellers den eneste, der var i sognet. De gamle såede meget grön- landsbyg og når en sådan plet var for knoldet, så skulde man have tromlen lånt, for at knoldene kunde blive en lille smule fladtrykte. De simple agerbrugsredskaber var i det hele ikke skikkede til stærk jord, hvorfor folk lod den ligge, og tog derimod fat på den lettere og sandede jord, der var nemmere at behandle. Forhen af mig trykt i Viborg stiftstidende nr. 270, 1887. E. T. K. Niels Knudsen, Farup.