Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_02_G_00255

Story DS_02_G_00255

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Religious legends / Religiøse sagn
Publication ID	DS_02_G_00255

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Avlum
Keywords associated with this story	stille 1 skjælde 1 smæk 1 mærkelig 1 time 1 tunge 1 nær 1 ve 1 ond 1 tyve 1 hård 2 træt 1 slægt 2 undvære 1 nødig 1 mindelig 1 live 1 bom 1 tæring 1 tilgive 1
Text of Danish publication	?255. Der var en mand i Avlum ved Holstebro, som var meget hård ved sin kone, og i de to sidste år hun le- vede, da gik hun med en tæring, hvoraf hun døde. Hun var selv godt fornojet med at dø, da hun var bleven så træt at verden, at hun tykte, der var ikke mere for hende at leve efter, endda der var syv små bom, men hun sagde: «Dem skal Vorherre nok sorge for.» Hun dode så, og manden, der var inde i kammeret med et par af den nærmeste slægt, ham sloo; det nu ind på. Han kastede sig på sengen over den dode, græd og bad så mindelig, at hun måtte komme til live igjen. o Så rejste hun sig også op, stillet på sin albue, og sagde: cA, hvi kunde du ikke lade mig have ro, da jeg havde det?» <Nej, jeg kan ikke undvære dig,» sagde han. Nu levede hun i fire og tyve timer, men i den tid skjældte hun ham meget ud, for det han havde været så hård mod hende, og det var mærkeligt, for f5r havde hun intet sagt. Hun blev sådan ved at tale, til tungen blev stor i munden på hende. Nu var nogle af slægten cg nogle andre venner inde i fredestuen, og der snakkede de med manden om, at han endelig skulde gå ind til sin kone og bede hende til- give sig, for at hun kunde få ro, ti inden kunde hun ikke do. JSej, det vilde han da så nødig, i hvor meget de end holdt det med ham, men så som de stærkest talte med ham derom, hørte de med ét et sært smæk ved vinduet, og så sagde han: <Nu må a te'en,» og han løb ind til hende og ba>l hende tilgive ham, for det han havde været så ond ved hende, så måtte hun gjærne dø, sagde han. Hun tilgav ham nok også, ti nu lagde hun sig ned og sov hen. Sådan én kalder man en gjenkalding. p. k. Madsen.
Map