Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_02_0_00055

Story JAT_02_0_00055

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	From the time of villeinage / Fra hoveriets tid
Publication ID	JAT_02_0_00055

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Estvadgård
Keywords associated with this story	smide 1 eftermiddag 1 lyng 2 får 1 bæst 1 tier 1 grine 1 kram 1 miste 1 gul 1 græde 1 husbond 2 ord 1 forknyt 1 besage 1 bilde 1 pisse 1 deroppe 1 tvivlt 1 kjæltring 1 dælen 1
Text of Danish publication	?55. Min fader fortalte meget om, hvordan de gjorde hove til Kitvadgård. En gang var de der for at kjøre kom hjem, og- så gav det tordenregn hen på eftermiddagen. De blev lige godt ved at kjore, til herren kom ud, så skulde de jo boble op. lian gik i gule skindbukser, og så råbte han til dem: Hold nu op! Da var der en bonde fra Kisum, han hed Kram Jensen og var sådan en spasmager, og så tager han ordet og siger: Da er det misset ikke 'godt vejr i dag, husbond, til deher læderklæder. De var en gang i høslætten ved at kjore græs i land, for engen var blod. Så kjorte denher Kræn Jensen hans heste ned, og den ene kom af med livet. Men han var ikke forknyt over det. Nogle kvindfolk stod og græd og klagede dem over den sölle mand, der sådan skulde miste den hest. Så siger han: Dot skal I missol ikke græde for, bitte kvindfolk: hvad vil I give mig for det, den pissede med? Så havde de det at grine ad. Den samme mand havde altid et par gode heste. En gang spurgte herren : Hvad fodrer du dine heste med, siden de ser så godt ud? A. siger han, de får missol ikke andet, husbond, end noget af det, fårene åter, og så en börren lyng af Kisum hede. Herremanden vidste nok, det var lögn, men han vidste også, at han ikke fik sandt at vide af Kræn Jensen. En gang var herren i Kisum, og så vilde han også op at se til Kræn Jensen. Han får at se, at herren er deroppe, og så tvivlte han jo nok om, at han skulde også nok få hans besog. Så lober han hen og får en börren lyng, og det smider han ind for hver af bæsterne, så kunde de stå og glæde dem ved det. Han vidste jo nok, at herren også vilde ind og se dem, og så skulde det ikke se ud, som han havde löjet for ham. En gang sagde han til ham: Du er Dælen pa- tier mæ en kjæltring, Kræn Jensen. Det sagde han, for dot han altid vilde bilde ham noget ind. Niels Ottosen, Röubjærg.
Map