Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_02_0_00163

Story JAT_02_0_00163

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	From the time of villeinage / Fra hoveriets tid
Publication ID	JAT_02_0_00163

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Flødstrup
Keywords associated with this story	nabo 1 dyr 1 gå 1 række 1 forsvinde 1 tilfælde 1 dejlig 3 læsse 2 ungdom 1 væve 1 smedje 1 fisker 1 gro 2 port 1 færd 1 hugge 3 ske 1 måne 1 væv 1 fil 1 almindelig 1 vandre 1 husbond 1 krog 1 skaft 3 gjærd 1 århundrede 1 begyndelse 1 meddele 1 megen 1 tænke 1 flygte 1 efterhånden 1 gren 1 vare 1 lommekniv 1 hin 2 passe 1 skjand 1 klare 1 rådvild 1 fælle 1 fornøden 1 følgelig 1 save 1 brændsel 1 vinteraften 1 besværlig 1 sav 1 gratis 1 tjenlig 1
Text of Danish publication	?163. I ældre tider tog folk det ikke sa nöje med, hvad der groede i skoven; det var fælles for alle, mente de. End- også i min ungdom plejede vi at rapse, i det mindste forkestager, ri vestager og mindre skafter, det var altid bedre, mente vi, når det var groet i en anden mands skov. Jeg skal nu meddele nogle tilfælde fra begyndelsen af dette århundrede. Gårdmand Jens Hansen i Flødstrup stod en forårsmorgen uden for sin port og borte nogen hugge i hans skov en 2000 alen fra gården. Han gik da derhen for at se, hvem det kunde være, og da så han. at det var hans nabo, gårdmand Hans Jensen, der var i færd med at hugge sig et læs askerafter, og han havde heste og vogn med, så han læssede efterhånden, som det faldt ned. Selv- følgelig måtte Hans Jensen læsse af igjen og kjore hjem med den tomme vogn, men så var også den sag klaret. En vinteraften var et par unge karle hos væver Rasmus Nielsen i Flødstrup, og de fortalte, at der i Rorbirk skov på e1 bestemt sted stod en dejlig benved, der var passende af störrelse og tjenlig til skeer. De havde udset sig den og vilde nu have den med det første, sagde de. De blev ved at sidde og snakke hos Rasmus Nielsen til kl. 11. og da de så var gåede, fik væv- eren lyst til at komme dem i forkjøbet, Det var dejligt måne- skinsvejr og barfrost, og som tænkt så gjort. Han tog sin sav på nakken og vandrede til skoven, der var tre fjerdingvej borte, fandt også godt nok træet og begyndte at file på det det bedste han havde lært, Men da han havde fået det meste savet over, gik savklingen i stykker. Nu var gode råd dyre, men han var ikke rådvild og tog sin lommekniv og skar resten over. Det var noget besværligt, men gik alligevel, og han nåede da at komme til sit hjem ret för dag med træet. Dette kaldte man i hine dage for en heltegjerning. Rasmus Kristensen kom en dag ind i Flødstrup smedje og kom da i samtalens lob til at fortælle, at der i Hannesborg-3ko\en stod et dejligt skovlskaft, som han en anden dag vilde hente, fol- den dag havde lian ikke noget at skjære det over med. Kort tid efter at han var gået, tog smeden sin okse og hentede skaftet hjem til sig. Da nu Rasmus Kristensen senere vilde hente skaftet, var det jo forsvundet. Hvem mon der har taget det? sagde han, ja, det må jo vare smeden, og han fik da også sine skjænd, fordi han havde taget hans skaft, .Min husbond har fortalt mig, at når de gjærdede skovgjærde, sa var det skik, at så langt som en kunde stå ved gjærdet og række ind i naboens skov, havde de lov til at hugge ned, og hvad der var skik, det var også lov i hine tider. En fisker ved Nordenhuse har fortalt mig, hvorledes de gik i Grönholt skov og hentede dem brænde. De havde nogle lange rafter med en krog på, og nar en fire, fem mand fik i en stor gren, sá halede de ned i den. Når ejeren en gang imellem syntes, det blev for galt, gik han hen og jog dem væk. De flygtede da og lod deres kroge ligge. Dem tog han så hjem til gården. Men en anden dag eller aften hentede de dem igjen. Sådan noget var ikke at stjæle, det kaldtes at gå i skov, og det var kun at hente det fornødne brænde, alting havde de altså gratis. Det var almindeligt, at mindre velstillede folk hentede brændsel af gamle risgjærder, og folk, der vilde have dem, måtte tage dem i god tid, inden de andre kom dem i forkjobet. Gmd. Kristian Andersen. Ejertinge.
Map