Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_02_0_00175

Story JAT_02_0_00175

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	From the time of villeinage / Fra hoveriets tid
Publication ID	JAT_02_0_00175

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Horsens Barritskov Bret Vrigsted
Keywords associated with this story	styrte 1 rokke 1 smide 2 ben 1 veje 1 herfra 1 bande 1 inde 1 hakke 1 stærk 1 bonde 1 rykke 1 knappe 1 farbroder 1 fod 2 tyve 1 vove 1 sædvanlig 1 levere 1 sende 1 skikke 1 svend 1 rede 1 ste 1 gods 1 forvalter 2 optog 1 pris 1 love 2 vente 1 godvillig 1 best 1 udfald 1 eg 1 disk 2 beslå 1 træhest 1 kammerråd 1 pinedød 2 butik 1 dælen 1
Text of Danish publication	?175. En mand i Brei, der hed Frederik Eefsgård, kaldtes den stærke mand. Node på Barritskov havde de fået en hest, der ikke vilde lade sig beslå. Så var der en af tjenestekarlene der nede, som sagde, at når de kunde få ham derned, så kunde ban nok holde den op. Så kom der også bud efter ham. Gods- forvalteren spurgte nu, om han kunde holde den hest op. Ja, det tænkte han nok, og så kom hesten frem. Nu tog han bag- foden op, og den stod rolig, indtil smeden med skjodskindet kom, så rev den foden fra ham. Så sagde godsforvalteren, om han var ikke andt for dreng, for det kunde enhver dreng gjore. A var pinedød ræd, a skulde gjore hesten skade, sagde Frederik. Er der ikke andet i vejen, sagde godsforvalteren, jeg vover Dælen styrte mig hesten. Ja, lad mig så få ved igjen, og så sagde han til smeden : Kom nu her hen igjen, nu skal a pinedød nok holde ved det, a har. Hesten begyndte at ar- bejde, men Frederik stod nok så stille og rokkede ikke det mind- ste, og så rykkede han benet af oppe i krydset, og de måtte da til at skyde besten. Frederik og en anden havde, solgt noget favntræ til en tobaks- fabrikant Bonnelykke i Horsens. Da de kom og leverede det, klagede han over, at det var for knorteret, og han vilde knappe dem af i den pris, han havde lovet, Så lagde han de penge op på disken for dem, som han vilde give dem, og mere vilde han ikke give. Ja, bandede Prederik, vi har ikke lovet det fri for knotter, og vi går ikke herfra, inden vi får vore penge. Ja, det skulde have gode veje, og Bonnelykke skikker drengen i butikken ned at hente alle tobaksspindersvendene, de skulde komme og smide ham deher to bønder ud. Da der nu var kommen en tyve mand, spurgte Frederik om, hvad de skulde. Ja, de skulde smide dem ud, hvis de ikke gik godvillig. Om han havde ikke flere at sende, for ellers skulde han nu gjøre huset så rent, som der aldrig var folk i det, og i det samme slog han ned i ege- planken, som disken var af, te kjöbmanden tykte, det var ligesom den sank lige ned, og Frederiks fire knoer sad lige så tydelig kjendt i planken. Da. han så det, så lagde han pengene på bordet til dem og sagde til svendene, at de kunde gå. En anden gang havde han og Kasmus Östergård i Yrigsted solgt noget tne til en kjöbmand der ude, og han havde hans tællekniv som sædvanlig siddende i sædeknippet. Som han nu stod ved siden af vognen og vrövlede lidt med kjöbmanden om detb.er favnebrænde, så siger ban: Nej, holdt ikkun lidt, her sidder Fanden hakke mig min tællekniv. Kjöbmanden optog det sådan, at han vilde gjore brug af den til ham, og sagde nu: Kom sä op og få pengene. Det udfald havde Rasmus ikke ventet, men glad blev han jo. En gang måtte han få tre tønder rug, hvis han kunde bære dem fra den euc ende af hovladen til den anden. Han tjente dem også, men hans træsko gik i stykker. Hans brodersön skulde en gang have redet træhesten, men så fik de bud efter Frederik, og da han kom, var der ingen af karlene, der turde røre ham. Da forvalteren kom ned og så efter, hvordan det gik, spurgte han dem om, hvorfor de ikke havde sat ham op. Nej, hans farbroder var kommen, og så turde de ikke. Så blev han fri. Kammerråd Hansen, Vrigsted.
Map