Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_02_0_00178

Story JAT_02_0_00178

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	From the time of villeinage / Fra hoveriets tid
Publication ID	JAT_02_0_00178

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Hellevad
Keywords associated with this story	bore 1 pusling 1 plage 1 gammel 1 reb 1 slagte 2 smuk 1 hage 1 tumle 1 bekjende 1 mat 1 forundring 1 skare 1 tand 1 knuse 1 frygtelig 1 tond 1 larm 1 st 1 ryk 1 årig 1 sost 1 lor 1 tvinge 1 dygtighed 1 slag 1 alle 1 umage 1 tvende 1 krykke 1 stendige 1 jættekvinde 1 afgøre 1 hverve 1 slagter 2
Text of Danish publication	?178. Den gamle for sin dygtighed i at mane bekjendte præst i Hellevad ved Åbenrå, hr. Lorens, som han kaldtes (Höjer var familienavnet), var så stærk, at da man satte stendige, hvor fire karle tumlede med en stor sten uden at kunne tvinge den, sagde den 70-årige mand: Skammer I jer ikke, I puslinger, af vejen med jer alle sammen! Derpå tog han stenen og bar den hen på det rette sted til alles forundring. Men som han ofte var plaget af svimmelhed, overfaldtes han deraf, for han ret havde fået stenen afstivet, og den knuste hans ene ben, så han aiden matte gå ved krykker. Haus ældste sön Peder var lige så stærk og skal have været så stor og smuk, at man gjorde sig umage for at hverve ham som livgarder til hest, hvilket han også gik ind på. Han kunde bære fire tønder rug op på loftet på én gang, én bandtes ham på ryggen, en tog han under hans arme og én i tænderne. Da han en gang kom til Tonder. var dei- ster larm. Eii stor okse, som skulde slagtes, havde efter slaget stödt sig løs, var bleven gal og lob byen rundt, idet den rendte mange over ende og stangede frygtelig. En hel skare var efter den med knipler og reb. Peder sporger blot, hvor den lob hen. Gå til side, alle I mange, sagde han, og lad mig kun hente den til hage. Han går den lige i mode, slår sine næver om dens horn, og dyret kan så ikke røre sig. Hvor bor slagteren? spurgte han, og uden at fortrække en mine trækker han den ind i slagter- boden, siger til slagteren: Slå nu kun til, og dermed var det afgjort. Han kunde og, når en belæsset vogn stod ham i vejen, tage fat i dens bagdel og kaste den med ét ryk til siden. Hans tvende brödre, Iver og Lars, var som folk er flest, derimod hans soster Lisbet en sand jættekvinde. Fortalt af min bedstefader. Anna Ludvigsen.
Map