Story JAT_02_0_00187

Story information
ETK index	From the time of villeinage / Fra hoveriets tid
Publication ID	JAT_02_0_00187
Collection information
Associated informants and places	Informant: Jensdatter Mette Kirstine Collection place: Kodallund Hvirring Horsens
Story contents
Places mentioned in this story	Horsens Dagbjærg
Keywords associated with this story	bestille 1 dige 1 skjælde 1 rad 1 hore 1 kost 1 stærk 1 græsse 1 løfte 1 nem 1 pege 1 prøve 2 næse 2 plov 1 flaske 1 skjære 1 gje 1 danne 2 forvalter 1 kalk 1 fjorten 1 mus 1 vesteregn 1 fiere 1 meldmade 1 valter 1 korngulv 1 tyklund 2
Text of Danish publication	?187. Mads Tyklund boede i Tyklund der ude i vesteregnen. En anden mand fra osteregnen var også stærk og mente, at han var den stærkeste der omkring. Så borte han tale cm Mads og vilde ud og have ham prøvet. Sa går han og spörger om vej til ham. Endelig var der nogle, der sagde, at han kunde gå hen til den, der plöjede henne på marken. Han kommer så og siger: “God dag, kan du ikke sige mig, hvor Mads Tyklnnd boer?” Jo, det kunde han da. og sa tager han i ploven og løfter den op og peger med. “Der nede i den gård her neden for boer han”. Så vendte manden og gik hjem igjen. Han havde to hvide vrinskere, og så kjorte ban en gang til Horsens med torv. Han kjorte natten igjonnem og bedte på vejen. Nu havde han også ladet dem gå ind på Bygholm mark og græsse, og om morgenen tidlig kom forvalteren ridende og så dem. Så kommer han hen til Mads og skjælder ud og vil gjen- nemprygle ham. Hestene skulde af vejen, og det skulde være straks. “Ja, det kan vi let få”, og så smed han først den ene og så den anden over diget, “Se, nu er de af vejen”. Da for- valteren så det, red han hans vej og vilde ikke have mere med Mads at gjore. Han kom en gang kjorende fra Horsens, og da han kommer ud på landevejen, kommer han imod så mange kalkmænd, der kom fra Dagbjærg med kalk, som de jo kjorte med i forrige tider. Han kjorer af vejen og kjorer ved den side, han kan til- komme, men de andre vilde ikke kjore af vejen. Nu vilde han jo ikke give sig, og de kommer hen til ham, og den ene af dem ban var så meget brysk og vilde da til at slå ham. “Ja, tag jer nu en stille én”, siger han, “det kan vi jo sagt komme ud af”. Ja, de skulde sådan og sådan danne ham. Den, der var så meget slem, begynder at bødle på ham, og ved de andre vil hjælpe ham, så går Mads af vognen og siger: “Hor du, der var så meget hval, du har vist ikke prøvet at holde din næse i din rov”. Så grottede han hans hoved ned imellem hans ben, og sætter ham hans næse i hans röv, så han døde der af. Da de andre så det, så kunde han kjøre for dem. Ved han var i Horsens, kom han en dag ind til hans kjöb- mand, Jens Moller, der var en bitte lille mand. Så skjærer nu Mads sig lige fjorten meldmader og danner til og sætter i en rad hen på bordet. “Hvem skal I have i dag til at spise fro- kost med jer”, siger Møller. “Det er lige til mig selv”, sagde Mads, og så tog han en flaske brændevin til. Han havde en lille bitte kone og kunde nemt grotte hende. En gang spurgte de hende om, hvordan det kunde gå til, når Mads havde med hende at bestille. Hun svarte: “I har vist aldrig hørt et korngulv grotte musene”, og dermed havde de fået besked nok. Han havde fiere börn. To piger var gift ude i Græstrup og én ved Bræstenbro. Mette Kirstine Jensdatter, Kodallund, Hvirring.
Map	Base Layer OpenStreetMap Overlays Historical Markers