Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_02_0_00195

Story JAT_02_0_00195

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	From the time of villeinage / Fra hoveriets tid
Publication ID	JAT_02_0_00195

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Dronninglund Dronninglund storskov Kjølske
Keywords associated with this story	plage 2 krave 1 horn 1 hitte 1 læsse 3 ladefoged 3 røre 1 tyk 1 rum 1 slagte 2 loft 1 rykke 2 bak 1 nem 1 pege 1 handel 1 liste 1 hammel 1 trille 1 så 1 knæ 1 prygle 1 stakkel 1 glad 1 klappe 1 jævn 1 halvanden 1 pinde 1 simpel 1 pjalt 1 slås 1 tvinge 1 plag 2 vare 1 byder 1 foged 1 bold 1 hank 1 stok 1 spænde 1 tyre 1 overmand 1 tyr 1 bræk 1 gjent 1 eg 1 forvare 1 overstue 1 og 2 ridefoged 1 luske 1
Text of Danish publication	?195. Der var en etærk mand i Dronninglund skov: de kaldte ham Kræn Buur, og han var så slem til at stjæle i skoven. Han havde et bitte sted, som han kunde have et og og en simpel plag til. Når han kjorte i skoven efter det træ, han havde kjöbt. stjal han to gauge så meget, som han kjöbte. En dag han var ude i skoven, kom han til nogle folk. som stod og hivede med og skulde læsse en forfærdelig stor kårre træ (.): rodenden af træet) men kunde ikke. Det var på siden af en bakke, og han kjorte lige neden under. Så råbte ban: Kan I ikke læsse den pind, sa mange I er om det, a kunde læsse den ene. Ja. kan du det, siger manden, der ejede den, så må dn have don. Ja, så vil a og vende min plag og mit gamle og derhen. Altså kom han og vendte vognen til. Nu trillede han kårren hen til vognen, gik om til den og satte begge vognkjæppe ind under kjævlen. Derefter trik han atter om til den anden side, satte begge hænder ind under den og tog fat i kjæppene, loft- ede så vognen op med kjævlen, så det hele kom til at stå ret op, og skulde nu til at liste af. Men sa var han bange for, at ogene kunde ikke trække det hjem, og da der nu var en stor bakke, de skulde op ad, spændte han plagen fra og sig selv fol- det ene svingeltræ, og så trak han plagen ved siden af og gjente på oget, og nu rykkede de begge. Da de kom oven ud af bak- ken, boldt han stille og klappede oget: Det var nok ondt for dig, din stakkel, det skal vare længe, inden a byder dig det igjen. Så varede det jo ikke svar længe, inden der kom bud fra Dronninglund, at han skulde ned og have hug, for det han havde stjålet. Siden han kom. var der en tyr bleven så mandolm for dem, at der var gået bud efter en slagter, som skulde slagte den, og de havde fået den ind ad et rum. Men den tog selv, bræk- kede ud og løb hen ad vejen, der går vester ud fra gården. Der kom så Kristen Buur. De råbte, at han skulde forvare sig for den, men han blev ved at gå lige imod tyren, og sa tog han fat i begge hornene og vred hovedet om på den, tvang den mod jorden og satte hans knæ på dens hals. De andre folk kom nu til. Så siger han: Da er det sært, I lader sådan et pjalt hoved rende, det kunde nemt komme til at gjore skade:. De var så glade ved barn, og han kom ind og fik noget at spise eg drikke, og så blev ban fri for hug. En anden gang var der ikke sådan noget for hånd, da skulde lian holde for og kom op i en overstue, hvor en ladefoged eller ridefoged skulde give ham nogle prygl af en tyk stok. Han var i en sid vadmelströje, og den skulde han af. Á, må a ikke blive i den, siger han. Nej, de var ræd. de kunde ikke hanke ret igjennem den. Så tog han ved kraven af den og rykkede til, så hver knap sprang af, lukkede dernæst vinduet op og såede: Den, der rører mig, skal der ud af. Så samlede de hans knap- per op og gav ham og lod ham gå. Endelig fandt han hans overmand. Det var Kræn Lade- foged, der i mange år tjente i Kjølske og havde et hitte sted til et par stnde. Så kom han i tanker om at ville hen og provo Kræn Ladefoged af, for han havde hørt tale om ham. Han går nu de halvanden mil og kommer hen til ham, som han går og plöjer. Kan du vise mig, hvor Kræn Ladefoged boer, a har hørt tale om ham, og a er kommen i tanker om at slås med ham, for han er stærk, og a er og jævn stærk. -- Nå, er det det, du er kommen efter, ja, a kan nok vise dig, hvor han boer. Dermed tog han hammelen af, tog ved handelen og pegte: Der boer han. Nå, så kan a forstå, hvem a har for mig. Kan du gjore^det, Kræn Buur? tag nu ved! Men det kunde han alligevel ikke gjfre. Så tror a, det bliver det bedste, a går hjem igjen, sagde han og luskede af. Lars Kristian Nielsen, Vangeskrog.
Map