Story JAT_02_0_00210

Story information
ETK index	From the time of villeinage / Fra hoveriets tid
Publication ID	JAT_02_0_00210
Collection information
Associated informants and places	Informant: Niels Ottosen Collection place: Rønbjærg Skive
Story contents
Places mentioned in this story	Kjærgårdsholm
Keywords associated with this story	blå 1 tænde 1 historie 2 stoppe 1 sand 1 virkelighed 1 følge 1 rende 1 tælle 1 hilse 1 pibe 2 fæste 1 tage 1 hænde 1 lomme 1 stærk 1 bære 1 stump 1 betale 1 vædde 2 bonde 1 knægt 1 stak 1 folk 1 hu 1 røgte 1 mening 1 stenbro 1 opfødt 1 levning 1 hård 1 del 1 afdeling 1 knæ 2 bestå 1 ost 1 tobak 1 flaske 2 slægt 1 ville 1 drikke 2 udtalt 1 udtryk 1 linde 1 tro 2 skue 2 mål 1 enkelt 1 ulejlighed 1 kage 2 hoveri 1 spise 1 meddele 1 flytte 1 skam 1 tilpas 1 savne 1 forebygge 1 lette 1 lukker 1 herskab 1 besætte 1 regne 1 nødvendig 1 tanke 1 kyle 1 knytte 1 borggård 1 benytte 1 fremdeles 1 person 2 overmodig 2 mi 1 vinke 1 vedkommende 1 sågu 1 ekse 1 smor 1 leder 1 forret 1 last 2 tilføje 1 borg 1 ærende 1 godhed 1 borgestue 1 sandsynligvis 1 ordsprog 1 hurra 1 almindelighed 1 almue 2 særegen 1 hæderlig 1 undergive 1 elig 1 desuagtet 1 landgilde 2 trøste 1 tillæg 1
Text of Danish publication	?210. Mens Villemoes boede på Kjærgårdsholm, havde han en gang fremmede ude fra Rauders-egnen. Så gik herskaberne ned i engen for at se bønderne stakke hø. Den fremmede herre havde en stærk kusk, og han var også med nede i engen. Så vilde han gå og kyle med bonderkarlene. Villemoes siger til den anden herre: “Du har en overmodig knægt til kusk.” — “Nej, han er ikke overmodig, han er stærk.” — “A, han er vel ikke så stærk”, siger Villemoes, “jeg skal skaffe en af mine bønder, som er 60 år, og han skal sætte ham i knæene^. Det troede den anden herre jo ikke, og han vilde straks vædde med Ville- moes, at det kunde ikke lade sig gjore. De satte også et vædde-, mål på det. Da han så kommer hjem af engen, siger Villemoes til hans kusk: “Du sætter dig på en af hestene og rider til Mol- gård i Bastrup og hilser Markvor, at han skal komme her på Kjærgardsholin så snart som mulig”. Kusken kommer også og forretter ærendet. Da siger Markvor: “Det ynder a sku it så godt, det er vel sagt det landgilde, det er galt med; nu skal det betales, og a har ingen penge”. Nå, han gjör sig færdig og følger med. Da han kom i gården, leder kusken ham ind i borgestuen. Der var bordet besat med smor og kjöd og ost og en hu kage og en flaske brændevin og en stob godt ol. Kusken sigor, at han skal værsgo og sætte sig og gjore sig til gode med, hvad her var på bordet. Markvor sætter sig og siger: “Nu har a været på Kjærgardsholin mange gange, men aldrig er a bleven tagen sådan imod”. Da han havde spist det halve af kagen og drukket den halve flaske brændevin og drukket öl til, var han godt tilpas. Så tog han en stump pibe af hans lomme, stoppede den med tobak, han selv havde ved sig, og vilde nu 'gå ud i kjokkenet og have den tændt. Der fik han fat i en glode. Men så gik den stærke kusk der ude, og han vilde også spille abekat men den gamle mand, og slog til piben med en finger, så den røgte hen ad gulvet. Så siger den gamle. “Det kalder a mis- set drengestreger”. Om han troede, han var en dreng? Ja, det vidste han ikke, men dether det var da drengestreger. Så lukker Villemoes en dör op og siger: “Derfor er du kommen her ned, Markvor Molgård. Kan du sætte mig den karl mod jorden, så er dit landgilde eftergivet dig for tre år”. Det lettede jo godt på den gamle, og så siger han: “Det vil a sågu prøve”. Så kom de ud i borggården med hinanden, og der render kusken forst imod ham og fik ham på det ene knæ; men så tog den gamle et godt tag og siger: “Der er jo ingen skam ved at rejse sig, ved det en er falden ned, det er jo et gammelt ordsprog”. Men så kom kusken imod stenbroen, og nu fik den gamle et hurra fra^herskabet, for det han var sådan en karl. Sà skulde han ind at gjore sig til gode med levningerne, der var i borge- stuen, og derefter vilde Villemoes give ham det rug, han kunde bære hjem på en gang for hans ulejlighed. Det skulde kusken lade ham få, og det bestod af to fonder. Den gang han havde fået det, sagde han til kusken: “A kunde sku have taget den tredje med, næn en skal da heller ikke benytte sig af folks godhed”. Niels Ottosen, Ibinhjærg. Nødvendig anmærkning'. Da enkelte læsere måske ikke får hovedværkets 2<len afdeling i hænde, lindes det nødvendigt at tilføje et par ord her, der indeholder den selv samme tanke, som jeg der har udtalt. Denne afdelings historier liar fuld- stændig almuepræget og har altså også de lys- og skyggesider, r.oin præger alle den slags historier. Her skal da siges, for at forebygge al misfor- ståelse, at almuen har sin særegne, tit meget indskrænkede opfattelse af personer Og begivenheder. Dermed er ikke sagt, at den har villet for- tælle 7ioget usandt, men blot, at dens opfattelse meget ofte er fra et helt andet standpunkt end det, der i almindelighed ansecs for det sande, og dette har væsentlig sin grund i, at den har set livet under en anden syns- vinke], er opfødt og opdraget under helt sna'vre og ensidige livsforhold, Og alene af den grund kan der da ikke regnes den noget til last. Når man f. eks. ser på historierne om den blå jomfru og om de herremand, der til visse tider blev tvungne til at iføre sig slavedragt, sa véd vi jo meget godt, at sådant savner virkelighed; men vi véd også, at almuen fuldt og fast har troet og til dels endnu troer derpå. Det er en gammel tro, knyttet til niidddelalders - forestillinger, der har flyttet sig ned imod vor tid og har fæstet sig til navngivne personer, men desuagtet flytter sig fra den ene person til den anden i trøste slægt og så fremdeles. At den og den herremand har båret slavedragt vil altså kun være et udtryk for, at han har været temmelig hård mod sine undergivne eller efter almind- elig mening gjort noget mindre hæderligt. Men derfor kan det lige godt i virkeligheden være usandhed. Vedkommende har sandsynligvis va-ret noget hensynslos, men kan alligevel have været dygtig og hæderlig. Hel- ler ikke må man regue mine meddelere noget til last; de meddeler jo kun, hvad de har hørt af andre ældre fortællere, og ikke just deres egen opfattelse af tingene. Tillæg. Til 1. Hoveri og arbejdet til hove.
Map	Base Layer OpenStreetMap Overlays Historical Markers