Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_02_0_00224

Story JAT_02_0_00224

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	From the time of villeinage / Fra hoveriets tid
Publication ID	JAT_02_0_00224

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Engelsholm Store-Lime
Keywords associated with this story	hud 1 historie 1 skjælde 1 hente 1 flugt 1 silde 1 hilse 1 smøre 1 vælte 1 lade 1 delig 1 bonde 1 regel 1 hvorved 1 skovl 1 prygle 2 kvit 1 træde 1 skynde 1 kakkelovn 1 fin 1 hæve 1 gjødning 2 skygge 1 ualmindelig 1 ligeledes 1 borggård 1 anledning 1 jysk 1 låse 1 frokost 1 befaling 1 nådig 1 kromand 2 tilsige 2 kro 1 gartner 1 forladelse 1 forsvarlig 1
Text of Danish publication	?224. På Engelsholm skulde der en gang i hostens tid kjor- es rug ind, og i den anledning var der tilsagt en hel del hov- bønder at kjore. Blandt dem var der en mand fra Store-Lime, der hed Mikkel Jakobsen. Samme Mikkel var ikke bange for hans egen skygge. Han kom nu kjorende over borggården og skulde i marken efter et læs, da herremanden i det samme kom- mer gående. Har. siger da til Mikkel: Skynd dig og kjor og hent store las. Han vilde sige det lidt jysk for at han kunde forstå ham. I Norup kro boede der den gang en kromand, som nævnedes Store-Las, og manden satte så hestene i fart, kjørte til kroen og hilste kromanden fra herremanden, om han uophol- delig vilde stå op i vognen og følge med ned til ham. I rask fart kom han så ind i gården og kjørte op for hoveddören. Herre- manden kom ud og så, hvordan hans befaling var efterkommet, og skjældte så begge huden fuld. Så kunde de hver gå til sit. En anden gang var Mikkel tilsagt at skulle kjore gjødning. Som regel var han for slem til at komme for silde til hove, og den dag var han nu kommen ualmindelig sildig. Herremanden kom da ned med sin hundepisk i hånden, hævede den og sagde: Jeg skal smøre dig, du. Manden greb da til nødværge en skovl, ladede den forsvarlig med kogjødning og langede herremanden den. Han tog da flugten og lod sig ikke mere se den dag. Næste dag skulde han atter kjore gjødning. Der kom da bud ned efter ham, om han ikke vilde komme op, manden onskede at tale med ham. Han kom også op i nådigherrens egen stue, hvor han lige var bleven færdig med at spise frokost. Han låsede nu dören og fremtog hundepisken og begyndte at prygle løs på ham. Mikkel bad den nådige herre mange gange om forladelse, men der hjalp ingen kjæremoder, og han fik læsterlige prygl. Mens de sådan valsede omkring med hinanden på gulvet, blev bordet væltet, hvorved det fine porcellæn gik i stykker. De kjørte imod en porcellæns-kakkelovn, der ligeledes væltede og gik i stykker, og til sidst faldt nådigherren om på gulvet, og Mikkel kom til at træde på ham. Så vilde herren godt være ham kvit, og det blev han da også omsider, men det blev ham en temmelig dyr historie. Mogens Jensen, Vandel. Fortalt af den gamle bysmed her, Kristian Nielsen Gartner. Til 6. Selvtægt af hovbonden.
Map