Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_02_0_00244

Story JAT_02_0_00244

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	From the time of villeinage / Fra hoveriets tid
Publication ID	JAT_02_0_00244

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Borup Villestrup
Keywords associated with this story	bryst 1 hud 1 dårlig 1 kjole 2 klæde 1 lykkes 1 absolut 1 bande 3 rad 1 ærme 1 fæste 2 kulsort 1 sælge 2 bevilge 1 umulig 1 pege 1 hand 1 piske 1 herre 1 frakke 3 tojet 1 træde 1 fange 1 gjemt 1 lever 1 tone 1 kam 1 sølvknap 2 passer 2 gris 1 megen 1 lus 1 kammerherre 6 kulør 1 nåde 1 ende 2 erklære 1 borggård 1 benytte 1 kysse 1 hustru 1 stribe 1 trappe 2 snyde 1 oftest 1 puds 1 udlevere 2 hæderlig 1 undergive 1 privat 1
Text of Danish publication	?244. Iver Rosmkrands på Villestrup havde en kusk, som hed Niels, og han fik siden kuskegården i Borup i fæste af kam- merherren. Samme Niels var udspekuleret på gavtyvestreger. Når han nemlig fik en ny liberifrakke udleveret, sprættede han opslagene på ærmerne op. De var jo den gang meget store, og når han så kjorte op i borggården med firspændet og slog smæld med pisken ved trappen, så flöj frakkens opslag ud over hånden på ham, og han begyndte så at bande over frakken lige i det öjeblik, kammerherren trådte ud på trappen. Hvad er det, du bander over, min gode Niels? sagde han. Ja, han klagede over, at han ikke kunde røre sig i frakken. Så skal du få en anden og bedre frakke udleveret, Niels. Det skete, og Niels beholdt den anden som privat ejendom. Da han på sine gamle dage havde fået kuskegåiden overdraget i fæste til sin sön, og der kom kjobere til gamle, dårlige heste, som han og sönnen hand- lede en del med, sagde han i en bestemt tone til sönnen: Du kan sælge hvilken du vil, men den, her står, og så pegte han på en hest, dn skal du så bandte han lade blive i gård- en. Den gamle rævepels sagde det for at give kjoberen blod på tanden, for nu vilde han jo absolut have det dyr, som ikke måtte sælges, og det var endda det dårligste af dem allesammen, og det, som de helst vilde af med. Som oftest lykkedes det puds dem, så vi nok kan skjönne, at Niels Kusk ikke var sådan helt ud hæderlig, og han har vel også bedraget Rosenkrands på audeu måde. Herren var jo godmodig og human mod sine undergivne, men blev da også dygtig snydt af dem. En anden af Iver Ro- senkrandses folk hed Kornelius, og ham sendte han altid bud efter, når han havde fået nye klæder, for at han skulde sige ham, hvordan de klædte ham. Når så Kornelius sagde: Det töj passer ikke kammerherren, eller: De benklæder passer ikke nådigherren, så endte det for det meste med, at Rosenkrands sagde: Så må du have det. Det benyttede Koruelius sig af og talte tit nedsættende om tojet blot for at få det. En gang havde kammerherren fået sig en livkjole med to lange rader store sølvknapper i. Den havde Kornelius også lyst til, og han er- klærede da, at herren umulig kunde bruge den kjole, for når han vilde omfavne og kysse sin hustru, kunde han let beskadige hendes bryst med de store sølvknapper. Det endte da med. at Kornelius fik kjolen. En gang havde kammerherren fanget en lus, og den gjemte han i sin snusdåse. Nu sendte han hud efter Kornelius, viste ham lusen og spurgte, om det var en han- eller hunlus. Det er en hanlus, Deres nåde, erklærede Kornelius, for den har en sort stribe ned ad ryggen. En af gårdfæsterne var kommen til restance med fæsteafgifterne. Han kom så en dag til gården og bad kammerherren, om han ikke måtte levere et fedesvin for afgiften. Det blev bevilget, og han mödte så med en kulsort gris. Kammerherren vilde ikke have et svin af den kulør, og manden måtte tage det med hjem igjen og fik hele gjælden eftergivet. Det havde manden vel også beregnet. J. H. Jensen-Malle, Astrup. Til 9. Onde herrer m. m.
Map