Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_02_0_00250

Story JAT_02_0_00250

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	From the time of villeinage / Fra hoveriets tid
Publication ID	JAT_02_0_00250

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Tirsbæk Engelsholm Lønborg
Keywords associated with this story	dyr 1 omegn 1 væg 1 herregård 1 gifte 4 hore 1 bringe 1 vanskelig 1 endogså 1 løbe 1 davre 1 folk 1 kristi 1 hale 1 lykkelig 1 rar 1 forstå 1 grød 1 natur 1 grim 1 betragte 1 armod 1 dannet 1 familie 1 sende 1 fin 1 gilde 1 jævne 1 spise 1 værelse 1 garde 1 kokkepige 1 agte 1 regne 1 rase 1 husjomfru 1 vante 1 sprog 1 spilt 1 borggård 1 passe 1 levn 1 auktion 1 redning 1 behandle 1 forhold 1 doktor 1 svede 1 ofre 1 dygtig 1 drap 1 boge 1 stil 1 ordne 1 rense 1 ægteskab 1 fattighus 2 dåb 1 frøken 1 forlove 2 parti 1 junker 1 general 2 spaniol 2 medgift 1 udrede 1
Text of Danish publication	?250. I den tid Spaniolerne var her inde, da fik fru Jermiin på Engelsholm Niels Christian Pedersen samlet til gården. Han var toldbetjent Pedersens sön ved Skjern bro. og hun havde holdt ham over dåben, for hun var jo ejer af Lundenæs og Lön- borggård og Skrumsager. Da han nu var hendes gudsön, ofrede hun på at få ham oplært og uddannet i fremmede sprog. Da han sa var en snes år, skulde han jo til Engelsholm og snakke med Spaniolerne. Han blev der så i flere år og blev kjæreste med husjomfruen, som tjente på gården og hed Elise. Men da nu fruen agtede det, så sagde hun en gang til ham, da de var ude at kjøre: Hor, lille Niels Christian, du skulde holde dig til hovedet og ikke til halen. Han forstod nok, hvad hun mente, og svigtede så hans kjæreste, som han forhen tykte var et passende parti, og og derefter blev han forlovet med fruen og giftede sig med hende. Han betragtede hende jo, som det hun var, og der var e" godt og kjærligt forhold imellem dem. Han behandlede også datteren godt og var dygtig til at sörge for gården, men bønderne regnede ham dog ikke så meget som Jermiiu. Da datteren var 17 år, så døde moderen. Han havde fået en titel, mens den gamle var levende, den havde hun fået kjöbt til ham. Nu vilde datteren nok have ham, men hele fa- milien havde været imod, at moderen giftede sig med en borgerlig, og det var jo ikke bedre, te datteren vilde have ham. Så rejste han over til Kjöbenhavn for at få det ordnet og tale med kongen, og han var borte en månedstid, men i den mellemtid fik familien hende væk fra garden og forlovet med en junker pi Ttnsbæk. Datteren havde talt meget om, hvordan hun nu skulde giftes med Christian og var da helt fortrolig med ham, så hun havde også gået og holdt hans værelser i stand, men nu var det hele jo svigtet. Da han så kom hjem igjen og hørte, hvordan det var fat, blev han helt rasende, for han var af naturen et hæftigt menneske. Nu skulde han af med de tre herregårde, for det var hendes modrenearv, og så 20,000 daler i penge. Han stil- lede så en auktion an og blottede gården for alt, hvad der var. Endogså lædertapeterne på væggene blev solgte og bindsierne, som kreaturerne stod i, for at udrede de penge. Siden den tid var ban grim og vanskelig og blev også noget løsagtig og havde sig en frille. Endelig giftede han sig med en frøken Teste ovre fra Kjöbenhavn. der var rig og bragte ham en god medgift. Nu kom han på fode igjen. Ved hende havde han to sönner, men deres ægteskab var ikke så lykkeligt, som det var med fru Jer- miin. Sönnerne var rare drenge og blev dygtige mennesker. De var både jævne og fine på én gang. De kunde ikke få nok at spise inde ved bordet og kunde komme ud og sige til kokkepigen: Er der ikke levnet noget grød eller ollebrod fra folkenes davre? PeBge kunde de ikke godt få hos generalen, og de stjal æg og gav til send, når de kunde komme med til gilder i omegnen. De gik med træsko, da det var for dyrt at gå med stovler. Oene- ralen havde hans penge i samme værelse som hans træskosöm. Så en Kristi Himmelfartsdag sagde generalen til folkene, te de skulde få nocet boget renset og af laden, inden han kom hjem fra kirken. Men de gjorde det ikke, og da han kom hjem og så det, blev han så gal og gik ud til folkene og sagde, de skulde komme ind én for én, når de havde spist, og få deres afregning. Han svedte, så det drap af ham, og så gik han ud og så, at der stod to mænd og dannede ved et risgjærde og havde vanter på. Da blev han endnu mere gal, og så gik han ind igjen og satte sig, og med det samme så døde han. Doktoren blev hentet, mon der var ingen redning, han sagde, at galden var løben over for ham. Hende, der blev gift med ham på Tirsbæk, hun gik helt i armod og dode i Lönborg fattighus (?) Det var da i et fattighus der vester på. Hendes mand han spilte alting hen. Ane Marie Nielsen, Egsg&rd mark. Til 10. Don Ma jomfru m. m.
Map