Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_02_0_00272

Story JAT_02_0_00272

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	From the time of villeinage / Fra hoveriets tid
Publication ID	JAT_02_0_00272

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Engelsholm Store-Lime
Keywords associated with this story	banke 1 række 1 låne 1 sand 1 tønde 1 bande 1 træffe 1 ussel 1 ladefoged 3 pose 3 skjæppe 1 stærk 1 læs 1 fyld 1 møde 1 nordmand 3 drage 1 fod 1 prøve 1 stenbro 1 sy 2 bund 1 skyde 1 kvit 1 tojet 1 sen 2 sæk 3 tond 1 skikkelig 1 sulte 1 resultat 1 bevare 1 foged 1 bold 1 spænde 1 kraftig 1 blind 1 lærred 1 kneb 1 stand 1 knap 1 let 1 distrikt 1 elendig 1 smadder 1 krikke 1 kapitain 3 krik 1 gudbevares 2
Text of Danish publication	?272. En vinter blev det knapt for Sören Jakobsen i Store- Lime med foden, og ban havde kone og fire, fem börn. Men nar det kneb allermest, så skulde herren jo hjælpe. A vil ned til Nordmanden, siger han til hans kone. Ja, hvad, siger hun, det er sådan en sær én. hvad har du ud af det? Ja, det skal prøves, siger han. Han går og kommer derned og spörger. om nådigherren er hjemme. Nå, hvad vil Sören Jakob- sen? siger Nordmanden. A, a vilde gjærne have bejeu, om a kunde ikke låne nådigherrens bosse. Min bosse, hvad vil Sören Jakobsen med den? A vil have min kone og mine börn sködt. Men Gudbevares, er Sören Jakobsen fra for- standen. >Nej, a er ikke, siger han, men det kan da være en lettere død at blive skudt ihjel end sulte ihjel. Men gudbevares, har Sören Jakobsen da ikke noget at spise? Nej, a har ikke, vi har ikke det miudste. Ja, så kan Sören Jakobsen jo komme ned og få en sæk korn, for kone og börn må han da ikke skydet. eja, det er godt, siger han, hvad tid må a komme? I morgen, siger Nordmanden. Han går så hjem og fortæller, hvad resultat han er kommen til. Der har vi det lærred, siger han til konen, tag tre bredder, og de skal være tre alen lang hver, og sy så dem sammen. Hun syer det sammen, så der bliver en skikkelig god sæk, og han får den under armen og går til Engelsholm. Så træffer han også herremanden, og han siger, han skal gå hen til Jens Lade- foged og få kornet. Det er en grov stor pose at komme med, siger han. Ja, herremanden sagde, a skulde komme med en pose, og så har a også én. Han holdt den så op, og Jens Ladefoged kom en tønde korn i den. Nu turde han jo ikke give ham mere, og så går han op til herremanden og siger: Sören Jakobsen er her, hvor meget korn må han få? À, fyld ham posen, svarer ban, og så kom Jens Ladefoged jo i den, til den blev fuld, den kunde lige tage 18 skjæpper. Da den første tonde var kommen i den, havde han sat den op i logabhullet, og der kom så det andet i. Da han nu havde bund- et for den, så gik han ind under den, og så drager han af med den. Herremanden står og kiger ud ad den store dör og ser den store sæk. Så han ned til Jens Ladefoged og fik at vide, hvor meget Sören Jakobsen havde fået. Han gik nok så fast ud ad æ blinde f nte, og herremanden stod og så efter ham og slog sine hænder sammen og sagde: Gud bevare mig for den stærke Sören Jakobsen. Da kapitain Jermiin kom, var Sören Jakobsen endnu en kraftig mand. De skulde kjøre torv fra Gammelby mose og til gården af det distrikt, som Sören Jakobsen borte til, det var jo bovearbejde. Så boldt de nu der og fik deres vogne læsset. Sören Jakobsen møder med et par usle elendige krikker, og kapitainen var der selv og så til. Så siger han: Nu må han ikke lægge mere på, Sören Jakobsen, de kan ikke trække det. Jo, bandede ban, kan de trække det, der er ikke mere, end a kan trække. Ja, så er det et ord, siger kapitainen, "kan Sören Jakobsen trække det læs ned til gården og hen for klynehusdören, så vil jeg give ham hans gård kvit og fri. Det er også et ord siger Sören Jakob- sen, det hører I på allesammen. Han spændte så hans krik- ker fra og gik selv i tojet og fik det om sig, så havde han tag på det, Han trak så i række med de andre over banker og sande, og der var mange tag både op og ned. Da han kom til gården, hvor der var stenbro, gik hans træsko i smadder. Men fra den tid var han selvejer. Ane Marie Nielsen, Egsgård mark.
Map