Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_02_0_00276

Story JAT_02_0_00276

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	From the time of villeinage / Fra hoveriets tid
Publication ID	JAT_02_0_00276

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Horsens egn
Keywords associated with this story	æde 1 træffe 1 hjord 1 følge 1 smøre 1 fuld 1 tykkes 1 delig 1 sum 1 kjedel 1 grød 1 grubekjedel 1 sæk 1 forlange 2 træ 1 sende 1 klage 2 spise 3 desuden 1 middagsstund 1 torv 1 skipper 4 tik 1 måltid 1 jysk 1 posefuld 1 fælle 1 ladning 1 væddemål 2 koster 1 asmild 1 rigelig 1 jammerlig 1 tillægsbe 1
Text of Danish publication	?276. I en by oppe ved Horsens holdt de fælles hjorde, og han fik et lam af hver mand. Så om sommeren i middagsstunden tog han et af deher lam og gik ind til Horsens og solgte til en kjöbmand for en vis sum og tog i forbehold, at han desuden vilde have så meget, han kunde spise af ét måltid. Kjöbmanden havde mange folk, og de skulde til at spise grød og mælk. Det spiste han alt sammen, og så siger han: Ja, De tykkes vel, det er rigelig meget, a har ædt, men skulde De en gang træffe at sætte et væddemål, så kan De sende bud efter mig. Mit navn er ellers Mads Forædt, og a er bybjorde i den og den by. En tid efter kom der en skipper til byen med en ladning smör. Kjöbmanden går ned og vil kjøbe en drittel. Det er meget for meget, De forlanger, der er jo ikke mere i den drittel, end en mand kunde spise af én gang med brød til. Ja, hvis han kunde skaffe den mand, siger skipperen, så måtte han få alt det smör, her var. Så får kjöbmanden bud efter Mads Forædt. Men ban tik det svar, at det var på en ubelejlig tid, han havde lige spist deres bytyr på et væddemål, men hvis det kunde være til i morgen, så skulde han komme. Ja, det kunde det godt. Så E. T. Kristensen: Det jyske alrnueliv. Tillægsb. II. g rejste han derud, og' de følges ad ned til skipperen. Mads kom- mer med en tværsæk på nakken. Hvad er der i den? siger skippperen. Det er tvebakker, der er en bel posefuld. Tag nu ikke en af de små træer, siger skipperen. >A. de er store nok, i hvilken af dem vi tager. Han begynder så at spise, smører smnrret på tvebakkerne og spiser rask væk. En- delig slap smörret op, og han bad om lidt mere smör til de sidste tvebakker. Altså var hele ladningen nu kjöbmandens. Mads Forædt fik en god belönning, og så går han op over torvet. Der sad en kone og solgte kirsebær. Han spörger, hvordan hun solgte dem. Ja, sådan og sådan. Så vilde han have en sæk, men hun vilde have for meget for dem; der var jo ikke mere end man kunde spise af én gang. Ja, dersom han kunde det, så måtte han få alle dem, hun havde, og det var netop tre sækfulde. Han giver sig i lag med det og spiser dem alle tre. Nu klager konen sig så jammerlig over det, Hun skulde have haft en grubekjedel med hjem for de penge, hun fik ind for de kirsebær, og nu havde hun ingen ting. Du skal ikke klage dig, siger han, a skal nok hjælpe dig til rette. Hun skulde gå ned til en kobbersmed og se sig en kjedel ud, han skulde nok betale den. Så kommer han også derhen. Ja, den er meget for bitte, siger han, du skal have den noget större, når du skal til at kjøbe én. Hvor meget koster den der? Ja, han forlanger, men det var alt for meget, siger Mads. Den er jo ikke större, end a kan gjøre den fuld af én gang. Det slår de til væddes om, og hvis han kunde det, skulde alle kjedlerne være hans. Så slog han løs og gjorde både den og flere fulde. Konen fik den, hun havde taget ud. og han tog de andre. Kristen Smed, Gl.-Asmild.
Map