Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_03_0_00020

Story JAT_03_0_00020

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Houses and life in them / Husene og livet deri
Publication ID	JAT_03_0_00020

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Tovstrup Farre
Keywords associated with this story	gård 1 trold 1 dyr 1 væg 2 historie 1 hvilken 2 kvinde 3 dårlig 1 kjole 2 fortælling 1 tilfælde 1 dejlig 1 forbyde 1 tønde 1 dronning 1 kirke 1 skat 1 skole 1 svinde 1 buks 1 konge 1 kvæg 3 vælte 1 ærme 1 græs 1 pen 1 kurve 1 røre 1 overfor 1 arbejde 1 sjælden 3 væve 1 længde 1 kost 2 lave 1 udføre 1 skind 1 opholde 1 husmand 2 mandfolk 1 bonde 3 sælge 1 ret 1 gårdmand 2 se 1 ligeså 1 efterår 1 bolig 2 ve 1 potte 1 hulle 1 vers 1 foder 1 føre 1 snappe 1 slig 1 synge 2 tyve 1 dyb 1 del 4 førstningen 1 knæ 1 strænge 1 syne 1 tjenestefolk 1 bestå 1 uld 1 voksen 1 sorg 1 træde 1 uge 1 koge 1 bruge 2 in 1 selskab 1 bryllup 1 husbond 1 imel 1 familie 1 levere 1 tond 1 minde 1 træ 1 storstue 1 ytre 1 klage 1 varm 1 pund 2 kage 1 rå 1 brod 2 gaffel 1 gave 1 made 1 steg 1 stund 1 hede 1 husmoder 2 lån 1 simpel 1 slide 1 seks 2 tom 1 enes 1 slås 1 tale 1 sigte 1 ildsted 1 drik 1 hus 1 daglig 1 vare 1 kartoffel 1 mangen 1 ligeledes 3 undtagelse 1 lærer 1 æble 1 stolpe 1 julebesøg 1 lejlig 1 pris 1 strid 1 hulvej 1 ovrig 1 hul 1 mure 1 kår 1 frygt 1 forhold 2 værge 1 brænde 1 gulv 1 lærred 1 overmåde 1 salt 1 vistnok 1 fjæl 1 vadmel 2 koste 4 mand 1 kjærlighed 1 bly 1 pebernød 1 strikke 1 kaffe 3 snes 1 klædedragt 1 fornøje 1 fælled 1 svigerfader 1 ernære 1 hofte 1 kjærv 1 kjørsel 1 højtidelig 1 hartkorn 2 kortspil 1 stadighed 1 tavl 1 koster 1 afgift 1 stundum 2 kammerråd 1 æventyr 2 søn 1 landgilde 1 smug 1 kline 1 uddele 1 vint 1 fortjeneste 1 æbleskive 1 skattekorn 1 fårelår 1
Text of Danish publication	?20. Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gang- fod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tom- mer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge af hasselkjæppe sloges ler, og hvert år for hosten skulde klinepig- erne kline hullerne til i alle husene. Nogle havde muret med rå sten. Gulvet var af stampet ler. Meget få steder havdes fjæle- gulv i storstuen, hvilken kun blev brugt ved højtidelige lejlig- heder. I stuen, hvor familien opholdt sig, var ildstedet, (meget sjauden havde man jærnovn), og på dette kogte husmandens kone maden, men i gårdene kogtes den sjælden i stuen. Boligerne var simple, og det samme var tilfældet med leve- måden. Kaffe nodes sjælden, og drak en kone kaffe hjemme, så skete det i smug. Der brændtes brændevin i de smà brænderier i byen, dog véd jeg ikke, om folkene der, hvor den lavedes, var mere hengivne til nydelsen deraf end andre, og de ovrige havde aldrig brændevin til stadighed i huset. Da det blev forbudt at brænde, blev der små kromænd, der solgte denne drik. Her i byen hørte jeg ingen egentlig klage af tjenestefolkene e.ver dårlig kost, de fik jo også af samme mad som husbonden og hans börn. En mand her i byen fortalte mig, at da han var karl og tjente i Farre, spiste han kartofler 21 gange om ugen. Til bryllups- og barselgilder, hvilke den gang var større end nu, tog hver sin kniv og gaffel med, stund nm også sin ske. Der var ikke mange retter, aldrig steg eller kage til sidste ret, men derimod skinke. Ved julegilder fik man afskåret og tillavet sigte- brod med dejligt saltet kjod på, samt vafler og æbleskiver, og til de første af disse julebesøg, hvor jeg var med, fik vi varmt öl og siden kaffe. Kaffepuns og thevandsknægte kjendte man ikke. I førstningen, da de kom i brug, kom man kandis deri og rørte med pibespidsen for at få den sniæltet. Man kjendte ikke theskeer. Så fornøjede de ældre sig med kortspil, og børnene med at trække tavl om æbler og pebernødder, hvilke husmoderen uddelte. Det var sjælden, vi små var så lykkelige at få et spil afslidte kort, men vi fornöjede os lige fuldt og syntes altid, vi skulde for tidlig hjem. De lange vinteraftener svandt hurtig for husmoderen og pigerne, vel også for mandfolkene, da disse gik i byen, hvor der dels spilledes kort, dels blev fortalt æventyr om trolde, der snappede prindsesser, som igjen blev befriede af konge- sønner osv. En gammel karl, Povl Eask, kunde fortælle et så- dant æventyr, der kunde vare en bel aften. Siden blev man kjed af disse lange fortællinger, og der kom da uye. Ligeledes blev der sunget gamle kjæmpeviser. Min gamle svigerfader sang Burmands vise udenad, og den var endda på hundrede vers. Mens der blev sunget eller fortalt, gik rokkehjulet og karterne rask af de flittige kvinder. Mændenes klædedragt var af hjemmegjort töj. Kort tröje til daglig brug og kjole, når de skulde ud at rejse eller i selskab. Bukser uden seler brugtes af de ældre, og de var stundum af garvet skind og nåede ikke længere end fra hoften til lige under knæet. Kvinderne gik med rode strikkede ærmer, som de havde selv lavet. Når de var ude, tog de imod, hvad det strænge vejr gav dem. Men hverken mænd eller kvinder var så forkjælede som nu. Man kjorte ad de stenede hulveje og humpede fra sten og i huller, hvert djeblik i fare for at vælte. Lærerens klæder var som bondernes, og hans levemåde ligeså, ti mod de 24 rdlr. i lön, der udbetaltes ham kvartaliter af kirkens værge, skulde han ikke føre stor pragt. Så havde han to køer og seks får på by- ens fælled, et læs brænde af hver tyve tonder hartkorn, og et læs ho og et læs halm af hver tønde hartkorn i skoledistriktet. Det er ikke til at forstå, hvorledes han kunde leve med det, men bouderne gav ham jo også frivillige gaver. Husmændenes og tjenestefolkenes fortjeneste den gang var i forhold lige så stor som nu og synes næsten större. De hus- mænd, som ingen jord havde, fik en ko græsset hos gårdmand- enes kvæg og fik foder dels for godt kjøb, dels på den måde, at gårdmanden fik hans gjoduing, og han så selv fik det halve af de to første kjærve, jorden gav. Gik han i dagleje om vint- eren, fik han seks, otte, tolv skilling i daglön, men et pund smör kostede vel heller ikke mere, og de andre fornødenheder derefter. De husmænd her i byen, der var flittige som kurveflættere, tjente mange penge, og kunde da forstrække gårdmændene med lån af penge. Kurveflætterne havde meget arbejde med at flætte bag- kurve til stadsvognene, der den gang brugtes. En god karl lik i lön 12 eller 14, stundum 16 rdl., 6 alen hvidt vadmel, 12 alen lærred, 1 pund uld og 2 par træsko eller og så mange, han sled. En dygtig karl har altid, fået så meget i lön, som en god ko koster, dette får han nu. og det fik han også den gang. Det erindres, at kreaturerne den gang ikke kost- ede meget, da bønderne ikke udførte kvæg. Enhver husmand kjöbte da med undtagelse af de allerfattigste en ko eller et nod om efteråret og havde da kjöd til vinteren. Væveren erholdt 24 sk. for snesen at væve af blårlærred og lidt mere for vadmel, horlærred og hvergarn derefter og skjön, der bestod af et fårelår, et brod osv., alt i forhold til stykkets længde, der skulde væves. Et par træsko kostede 12 sk. eller 1 mark til voksne. De potte- magere, der arbejdede flittigt, ernærede sig overmåde godt, ti træ var ikke dyrt, og kjørsel efter ler kostede ubetydeligt. Prisen for bly var også omtrent den samme som nu. Her kostede ildebrændselet dem ikke noget, da de måtte tage de törre grene af de udgåede træer, hvoraf der var mange, da skoven var meget tæt, indtil skovauktionerne begyndte år 1840 eller så omtrent. Man spörger om, hvordan bonden fik penge til skatter og landgilde. De, som var driftige og sparsomme, kunde nok er- holde de få penge, de skulde af med, da de fleste afgifter jo ydedes in natura. De leverede skattekorn og fourage til rytteriet- og fik derfor godtgjørelse i skatten. Til skole- og fattigvæsen ydedes ligeledes kun få penge, som bønderne fik ved at sælge heste, kvæg og smör. Priserne derpå var små, men udgifterne ligeledes. Der var vistnok den gang mere enighed og kjærlighed imel- lem beboerne, i det mindste var det sådan i min barndoms og forste ungdoms dage. Jeg kan da også mindes med dyb sorg, hvorledes bonden skulde stå som nedværdiget overfor do andre stænder, og jeg hørte med fornöjelse på gamle kammerråd Drew- sens tale ved den forste hiinmelbjærgfest. Han ytrede da: Vi må drage bonden op til os, at han ikke skal bære frygt for den, der bærer kjole. Der var ingen religiøs eller politisk strid, og ingen skole- lærer eller bonde trådte op for at lære folk, hvorledes landet skulde styres. I Tovstrup var der i 1880 27 boliger mere end i 1804. Der var 5 huse flere med jord og 22 flere uden jord. pens. lærer L. Lassen, Tovstrup.
Map