Story JAT_03_0_00085

Story information
ETK index	Houses and life in them / Husene og livet deri
Publication ID	JAT_03_0_00085
Collection information
Associated informants and places	Informant: Christen Sørensen Brøgger Collection place: Ravnkilde Himmerland
Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	falde 1 trække 2 væg 1 horn 2 skrive 1 runde 1 ko 4 skjorte 2 stank 1 skole 1 binde 1 græsse 1 kvie 2 stud 2 ene 1 sikken 1 tigge 1 morg 1 storstue 1 skue 1 stumpe 1 jævne 1 sult 1 drive 1 søster 1 kreatur 1 midnat 1 navnlig 1 stolpe 1 mog 3 herred 1 hist 1 satan 2 ordre 1 stet 1 brøgge 1 mulkt 1
Text of Danish publication	?85. Jeg havde en nabo i Brorstrup, de kaldte ham Wolle- Niels og hans moder Wollekonen. Da moderen var død. blev begge brödrenc ved at gå ved hinanden. En gang om vinteren kom Niels hen til os og siger: >A skulde da ikke tro, to jer pige kunde komme hen og malke vore koer, nu har de stået i to dage, og vi kan ikke lade dem stå længere. Sören er gået til Buderupholm at besøge Maren — sådan hed søsteren — og det er ondt vejr, og han er ikke kommen tilbage, a kan ikke lade dem stå længere”. Sören kunde nemlig malke, men Niels ikke. “Jo, det kan hun godt”, siger jeg, og pigen gik. Nogle vægge var faldne ned i kokusct, og det var da blevet så utæt, at Niels havde trukket koerne ind i storstuen, hvor han havde slået nogle söm ind i stolperne runden omkring og så bundet dem der hist og her ved nogle stumper töjr. Der havde han sat dem inde, for der var ingen skillerum. Pigen kommer sá og lu-avler op til koerne, for der var aldrig bleven moget, siden de var komne derind, han jævnede blot moget ud imellem koerne, og så lå de på det. Så er der noget, der tager i hendes skjorter, da hun går op til de tre, fire køer, der står ved den vestre ende. “Hvad er det, Niels, der tager i mine skjorter?” — “Ja”, siger Niels, “det er sku ikke andet end hornene af kvien”. — “Hvad er det for en kvie?” — “Det er den, der dodo i jul, og så er spøgelset jo bleven liggende her inde. Nu sidder hornene der oven ud af moget”. Sådan døde det ene kreatur for ham af sult efter det andet. Jeg måtte til sidst til at skrive til herredet om at ordre ham til at få kroppene begravet, for vi kunde ikke være i skolen for stank. Tillige med var han meget uhegnsom, og navnlig vilde han græsse på kirkegården. Det holdt jeg ikke af, da der blev sådan urenliglieø efter det. Jeg sagde først til ham, at han skulde holde dem derfra. Ja, det skulde han nok, men det blev det samme. Jeg talte så til godsforvalteren om det. Han sagde: “Nar de kommer der igjen, træk dem så til Norlund, så skal lian komme til at betale en mulkt”. Jeg sagde det atter til ham. Ja, men det var nogle Satans stude, de var ikke til at holde fæst. Så skulde det være torvedag i Hobro, og jeg vidste da, at studene skulde på kirkegården aftenen for. Ved midnats- tid gik jeg derom, og studene var der godt nok. Så tager jeg dem og driver dem ned i min lade og går i seng. Om morg- enen så kommer Niels. “A skulde da ikke tro, De har set vore stude.” — “Jo, de står i min lade.” — “Så, er de nu gået der ind.” — “Nej, jeg har trukket dem ind.” — “Hvor var de da?” — “De var på kirkegården.” — “Nej, sikke stude, ja de er nogle Satans asener.” —• “Det er kloge stude, du har, de har lukket stetten efter dem.” — “Se se, har de det, kan a få dem?” — “Nej, de skal til Nörlund”. Så begyndte Niels at tigge og fik dem jo da. Siden kom de der ikke, uden hvad sært kunde være. C. Brøgger, Ravnkilde.
Map	Base Layer OpenStreetMap Overlays Historical Markers