Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_01_0_00276

Story DS_01_0_00276

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Mound dwellers (Hidden folk) / Bjærgfolk
Publication ID	DS_01_0_00276

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Spilhede
Keywords associated with this story	bakke 1 dværg 8 underjordisk 1 sti 2 forsvinde 1 kjære 1 rig 1 reb 1 træffe 1 mave 1 middel 1 røre 1 tyk 2 sjælden 1 hænde 1 herop 1 le 1 skab 1 more 1 sum 1 lystig 1 hat 2 liste 1 smutte 1 morsom 1 fod 1 afstand 1 ovenpå 1 ansigt 1 forundre 1 snappe 1 ven 1 slig 1 kruse 1 kant 1 navn 1 brudgom 1 brud 1 afhente 1 anselig 2 armod 1 arve 1 bekjendtskab 1 bese 1 bi 1 bruden 1 dat 1 drig 1 fætter 1 fange 1 fest 1 forundring 1 frihed 1 fryse 1 godtfolk 1 indrette 1 jævnlig 1 løse 1 morges 1 opfyldelse 1 påklædt 1 præse 1 rigdom 1 samme 1 selskab 1 sen 1 slægt 2 spaseretur 1 spøg 1 spotte 1 stimle 1 sukke 1 takket 1 tåle 1 tingest 1 uddød 2 uheldigvis 1 vække 1 vandre 1 vestlig 1
Text of Danish publication	?276. Tæt ved Bjerring ligger en anselig bakke: Kløsbjcerg, og ned ad sammes vestlige side slynger en gang- sti sig ned til søen. I en lille afstand derfra syd for byen ligger Spilhede med 3, 4 kjæmpehöje. Nu hændte det sig, at en gårdmand fra Bjerring en sommermorgen med bare födder vandrede ad den sti, han boede i den anden gård nord for præstegården. Da hau var kommen lidt op ad stien, så han en dværg, som sad på den kløftede sten, der ligger ved siden af stien, og kjæmmede sit hår og havde lagt sin store bredskyggede hat ved siden af sig. Han mærkede ikke manden, og denne tog hatten og beså den fra alle kanter. "Hvad er du for en karl?" Dværgen foer op og vilde snappe sin hat, men manden holdt den i vejret og sagde : "Bi lidt, du fryser vel ikke dit hoved om som- merdage. Hvad er du for en karl?" - "Ak", sukkede dværgen, "gjör mig ingen fortræd; vil du give mig min hat og lade mig løbe, skal jeg gjærne sige dig, hvem jeg er. Jeg er en sön af dværgen her i Kløsbjærg og skal i dag holde bryllup med den rige dværgs eneste dat- ter pá Spilhede, som en gang skal arve alle höjene der og alle hans midler. Alle underjordiske fra Tange bro og til Bjerring mølle er iudbudne, ja, endog nogle fra bakkerne hinsides Gudenå. Uheldigvis sov jeg vel længe i morges og var ikke bleven påklædt, da min broder fra Brokhbj og min fætter fra Stenshöj, som skal være mine førere, kom for at afhente mig. Jeg undså mig ved i deres nærvæ- relse at besörge min renlighed og var derfor listet herop oven for jorden. Nu beder jeg dig ret indstændig om at give mig min hat og lade mig gå." - "Nej, du skal gjore en lille spaseretur med mig op til byen", sagde manden, "at nogle flere af byfolkene kan gjøre dit bekjendtskab, og din hat får du ikke så længe, for ellers smutter du fra mig. Det kunde ellers være morsomt at prøve, hvorledes den tingest af hat kan passe mig." Hvor forundret blev han nu ikke! Nu kunde han se lige så godt ind i höjene som ovenpå. Inde i Kløsbjærg sad et lille selskab og ven- tede på brudgommen, og på Spilhede så han tydelig, at der forberedtes en stor fest. Han kunde også kjeude bruden, der strålede af guld og ædelstene og jævnlig lob hen til dören for at kige over til Kløsbjærg. I en mindre höj var indrettet kjokken, og kokkekonen stod og rørte i en stor suppekjedel. Han greb nu dværgen ved armen, og det hjalp ham ikke, hvad han stred imod, ikke heller, at han bød ham en anselig sum penge, til byen måtte han. Her vakte han den störste forundring, og alle stimlede sammen for at se ham. Så trak han ham ind og bandt ham til foden af et stort gammelt egebord. t Den gode dværg måtte nu tåle mange ydmygelser. En spottede med hans sorte tykke ben, en anden morede sig over hans tykke mave, den tredje gjorde sig lystig over hans brede ansigt. Men mandens nabo, Mikkel Jakobsen, var også kommen derind, han boede i den tredje gård fra præste- gården. Den spøg syntes han ikke om. "Min kjære nabo," sagde han, "jeg kan ikke godt lide, at du gjör denne lille person fortræd og forspilder ham hans bryllupsgilde. Han har jo aldrig gjort dig nogen fortræd. Lad ham komme tilbage til sin brud og sine venner". Manden svarede: "Jeg har ikke haft i sinde at gjøre ham fortræd, men da det sjælden træffer, at man får slige godtfolk at se, vilde jeg også, at flere folk i byen skulde have godt deraf. Men da du nu beder for ham, skal han også straks have sin frihed." Med disse ord løste han rebet og gav ham sin hat. Dværgen takkede nu venligst Mikkel Jakobsen og sagde: "I den gård, hvor jeg har været fange, skal al- drig komme rigdom, men i din gård skal aldrig komme armod, ej heller skal din slægt uddø, din gård skal afveks- lende besiddes af en Mikkel Jakobsen eller Jakob Mikkel- sen." Så satte dværgen hatten på og forsvandt. Første del af spådommen er gået i opfyldelse, men navnene Mik- kel og Jakob er omsider uddøde i gården, hvorvel slægt- skabet endnu ikke helt er forsvundet af gården. Rimelig- vis er dværgefamilien da også uddød. R. H. Kruse.
Map