Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_04_0_00040

Story JAT_04_0_00040

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Social gatherings and parties / De selskabelige sammenkomster og festerne
Publication ID	JAT_04_0_00040

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	ligne 1 lang 1 reb 1 toppe 2 kort 1 skjorte 1 stang 2 bånd 2 binde 1 nederst 4 bagefter 1 ovenpå 1 bruge 1 by 2 tog 1 pige 1 blomst 1 favne 6 skjærv 1 mage 1 kage 1 pynte 1 hest 1 sætte 1 samsø 2 hansdag 1 smykke 1 fastgøre 2 foregå 1 ligeledes 1 ende 1 hjort 1 skjænke 1 spænde 1 øverst 1 ekse 1 denne 1 bidsel 3 spejle 1 stjærn 1 lage 1 krandse 1 flag 1
Text of Danish publication	?40. På st. Hansdag var det almindelig skik på Samsø at ride med favnen. Det var en stang omtrent tre alen lang og med tværstænger som ræer på en mast. Til en fuld favn hørte tre tværstænger, af disse var den nederste den længste, den mel- lemste lidt kortere, og den øverste kun omtr. en alen lang. Fra den nederste tværstangs ene ende blev spændt et reb op til de andre tværstængers ender, dernæst op til toppen af stangen og så ned på den anden side. På favnen blev nu fastsyet et lagen og oven på dette igjen pigernes silkeklæder, bånd, slöjfer, smyk- ker, spejle og skilderier, og på toppen var en flöj eller et lille flag. Favnen blev smykket af byens piger. Når toget sattes i bevæg- else, red en trompetblæser foran for at forkynde togets komme. Bagefter kom favnen, som blev holdt af to karle; deres heste var bundne sammen ved saddelen og bidselet, og mellem dem var favnens nederste ende fastgjort, og favnebærerne holdt den med hver en hånd. De andre karle fulgte da efter to og to, og de prøvede altid på at mage deres heste, så de kom til at ligne hinanden; hvis dette ikke kunde lade sig gjøre, og den ene f. eks. havde en blis eller stjærne, og den anden ikke, hjalp man sig med at male den anden hest på samme vis. De red nu fra gård til gård, først i byen, hvor de hørte hjemme, og dernæst til de andre byer i sognet, og hvert sted kom manden ud og skjænkede for dem, og en pige gik omkring og bød dem kager og bagværk; de fik ligeledes af manden en lille skjærv i penge, som brugtes til at holde gilde for om aftenen. Pigerne bandt store krandse af blomster og grönt, som de kastede om halsen på den karl, de bedst kunde lide. Karlene var iførte hvide skjorter, som pigerne smykkede med kulørte slöjfer, og langs siden af benklæderne havde de bånd. Hestenes bidsel var lig- eledes pyntet med slöjfer, og ovenpå bidselet var almindelig sat en tullep (tulipan). Undertiden hjorte de med favnen, og da var dennes nederste ende fastgjort i et hul i bunden af vognen og to karle sad og holdt den, men ellers foregik alt på samme vis, som når de red med den. Brundby, Samsø. Mikkel S.