Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_04_0_00071

Story JAT_04_0_00071

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Social gatherings and parties / De selskabelige sammenkomster og festerne
Publication ID	JAT_04_0_00071

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Adslev
Keywords associated with this story	nabo 1 bestille 3 væg 1 finger 1 stille 2 gå 1 kvinde 1 bryde 1 bod 2 bord 2 gjæst 5 dreng 2 syn 1 omgang 1 leg 1 eftermiddag 1 spille 3 horn 1 hilse 1 samtale 1 hore 1 snaps 1 forvej 1 hænde 1 vanke 1 lomme 1 redskab 1 ve 2 regel 3 bed 1 lår 1 kone 1 ønske 1 spillemand 4 dandse 3 strænge 1 koge 1 ost 1 dand 6 holde 2 vandre 1 tur 1 byde 1 samtidig 1 sende 1 helse 1 gilde 6 gave 1 begyndelse 1 barndom 1 varme 1 forrette 1 steg 1 megen 2 lidt 1 midnat 1 pynt 1 fortsætte 1 efterhånden 1 særlig 1 kue 1 ligeledes 1 musikant 1 toner 1 spil 1 ende 1 skjænke 2 måltid 3 indbydelse 1 bold 1 godnat 1 spring 1 tåwe 1 slem 1 hvedebrød 1 fåre 1 vente 1 behag 2 slutning 1 skjæv 1 lag 1 opsøge 1 fordrive 1 l 1 sone 1 sej 1 beværte 2 kaffe 2 eg 1 eftersom 1 vært 5 henad 2 overstue 3 toge 2 afskære 1 velkommen 1 rullepølse 1 søsterkage 1
Text of Danish publication	?71. I min barndom i Adslev blev der holdt kjörmesgilde omkring ved kyndelmissetide, enten lidt för eller lidt efter. Det var et bestemt lag, som holdt dette gilde hvert år, og det gik på omgang, så én holdt gilde ét år, og næste år naboen. En ugestid för gildet skulde holdes, gik bydemanden, som altid var skjænker ved gildet, og en mand af laget, omkring og bod dem til gilde, som hørte med til det. Indbydelsen lod således: A ska helsen je fra N. N. å hans kuen, om I vild vee så gue å kom te kjörmesgilld ve dem å wonsda klåkken tåw a.moor je let, og hvert sted han kom, blev han beværtet med både brød og brændevin og en kaffeknægt bag efter. Skjænker en var i regelen den samme hvert år. Når dagen oprandt, iførte de gamle sig deres bedste pynt og vandrede henad eftermiddagen til gildes- huset. Det var en sej dag for os börn at være ene hjemme, ti vel var der ingen indbydelse til os om at følge med næste dag, men vi vidste, at gildet altid holdtes i to dage, og at anden dagen særlig var hornenes dag. Der gaves ikke noget send til gildet. Når gjæsterne kom til gildeshuset, blev de af mand og kone budt velkommen, og derefter gik man omkring til gjæst- erne, som allerede var komne, gav\|dem hånden og hilste god dag. De blev sat til bords, efterhånden som de kom. På bordet var der af brød grovbrød, hvedebrød samt smör og ost; af steg var der som regel kun kalvesteg, ligeledes sylt, kogt fåre- lår, rullepølse og hakkepølse. Kjødmadet kom på bordet helt. og enhver skar sig et stykke efter behag, og det toges med den bare hånd, mens man skar af, ligesom det afskårne stykke toges med fingrene, mens man bed af det. Ved dette gilde var gaflen altså et overflødigt stykke redskab. Når gjSBtørne havde for- synet sig med dette, fik de kaffe eller thfl efter behag, og dertil lagkage, søsterkage, kringler, putigjemmeler og sandkager. Bag efter fik mændene kaffe- eller thevandsknægte, og under måltidet sörgede skjauikeren rigeligt for gjæsternes forsyning med snapse. Nar måltidet var til ende, opsøgte hver især vært og værtinde, gav dem hånden eg sagde tak for mad, derefter fik mændene piberne i gang, og værten bod nu gjæstorne op i overstuen, hvor spille- mændene sad og stemmede deres fioler. Disse mødte altid forst, og nu tog dandsen sin begyndelse. Der dandsedes mest riel, to- fire eller lege-ture. Hamborger-vals og polka, men når de gamle blev varmede op. kunde der også vanke Polonaise, Syv- spring, Styw og andre gamle dandse, som nu er gåede af brug. Hvem der ikke ønskede at dandse, sad nede i stuen og spillede kort og fik sig en lille sort, og koner, som ikke dandsede, spil- lede også kort men for dem selv, dog kunde det og hænde, at en kone spillede med mændene. Henad midnat blev gjæstorne atter satte tilbords og beværtede med samme slags som för, og efter endt måltid fortsattes dandsen til ben imod dag. Nar gjæst- erne begyndte at tale om at bryde op, blev de atter satte til- bords nok en gang, og för de gik, gik de omkring i huset og sagde godnat, først til dc tilbageblivende gjæster og sidst til vært og værtinde, og disse sagde så: Kom no i muen ijæn ve soom ti, å ta så jc bö mæ. Næste dag var en glædesdag for hornene, og strængt var det at vente til over kl. to. Når gjæstorne ankom, blev de be- værtede ligesom dagen i forvejen, og svært var det for dc sidst- ankomne at sidde ved bordet og hore fiolinernes toner oppe i overstuen. Hvert bold blev siddende ved bordet, til alle var færdige. Den dag blev der spillet mest Hamborger, Fingerpolka, Skomagerdandsen og vals, de andre dandse kunde vi ikke have med at gjøre. Vi mente at have en slags forret til overstuen den dag og så helt skjævt til de gamle, hvis de kom op og dands- ede lidt en gang imellem, og værst var det, hvis de stillede en tur eller riel an, for til sådant måtte vi være ørkesløse tilskuere. Den aften fordrev de gamle tiden, som de bedst kunde; mænd- ene sad for det meste nede i stuen og spillede kort, nogle kom op og dandsede lidt imellem. Kvinderne sad på bænkene langs væggene eller stod i dören, samt førte hviskende samtale om, hvem af os der dandsede bedst; enhver syntes vel bedst om sine börn. Det hørte til som regel, at drengene skulde dandse mindst én dands med hver af konerne. Det var skik at bestille dands- ene ved spillemændene, dog blev hver dands ikke bestilt, men enhver kunde gå hen og bestille en dands, når han syntes. Mændene gav musikanter-penge mod slutningen, og samtidig be- stilte de gjærne den sidste dands. Den første dag gav de fra 24 skilling til tre mark; den anden dag gav de ikke så meget, en mark, 24 skilling eller to mark i det höjeste. Den dag fik drengene pengene at give spillemændene, idet faderen kaldte sin son til side, gav ham pengene og sagde: Kan du give spille- manden dem, og så skal vi hjem. Dette skete gjærne, længe för vi Miskede det. Spillemanden tog pengene, eftersom han fik dem, og stak dem i lommen. Når gildet var forbi, spurgte værten spillemam/lene, om de var tilfredse med, hvad de havde fået af gjæsterne; var de ikke det, måtte han så punge ud for resten, men for det meste led de sig nöje, da det ikke var så lille et gildeslag. Hvis spillemændene havde langt hjem, blev de hos værten fra første til anden dag, ellers gik de hjem. Mikkel Sörensen.
Map