Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_04_0_00111

Story JAT_04_0_00111

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Social gatherings and parties / De selskabelige sammenkomster og festerne
Publication ID	JAT_04_0_00111

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	våge 1 kjære 1 hensigt 1 udrette 1 bånd 2 hu 1 lystig 3 ønske 4 klar 1 ven 2 ære 4 arm 1 ordentlig 1 nyde 1 løse 1 favne 1 minde 1 træ 1 sind 1 haste 1 betænkning 1 nåde 1 indhold 1 dets 1 indbydelse 1 bogstav 1 brev 1 kjær 1 plase 1 fugl 1 flor 1 burde 1 håbe 2 skik 1 rim 1 fængsel 1 fryd 1
Text of Danish publication	?111. Længe at leve på jorden med ære ønsker vi dig af Gud Vorherre, vi ønsker dig og meget gjærne nåde og lykke både nær og fjærne, men efter almanakkens lydelse kommer vi med vor indbydelse og vort ærende at udrette med hast, at binde dig med et bånd så fast, dog ikke med bast eller strækkebånd, men med det brev du tager i hånd, og dets indhold du får at høre, det vil dig i bånd og fængsel fore, ti jeg i nat i sengen lå og drömte udi skoven at gå, der så jeg nu de træer så grönne, de dyr, som var både lystig og skjönne, de fugle var og der til stede, som monne sig fryde og lifligt kvæde. Jeg blev da vågen ved det samme og mon vel drömmens hensigt ramme, ti jeg straks hen til almanakken mon gå, da fandt jeg Ole for mig at stå; med sorte bogstaver stod det så klar, det vil jeg sige åbenbar, jeg tænkte straks på: mon det skulde være Oles dag, som vi ej må forglemme, men efter gammel skik og minde med nogle rim og digte binde. Så længe skal du bunden være, indtil du løser dig med ære, og når du dig en gang løse vil, så véd du vel selv, hvad der hører til, derfor vil vi det ej foreskrive, men det i din egen betænkning give og ønsker, at det med første må ske, vi der imod reverents beté. Længe at være bunden det er stor harm, men lystigt er at favne sin kjærest i arm, længe at være bunden det er stor kvide, men lystigt at dandse ved kjærestens side. Hernæst ønsker vi, det vil ende, at Gud vil sin lykke tilsende og dig skikke efter hjærtens begjær, at du må leve i fryd og ære. Nu jeg håber, gode ven, du mig loser snart igjen med honnør og ære af det Amors strækkeband, som i dag du får i hånd fra dine venner kjære: til dit losnings-gilde du kalde, hvem du vil, hvem dit sind og hu står til, bedst monne behage, så med andre venner flor nyde kan ret god plaser, för vi fra dig monne drage. Dette biudebrev, som ringe er, håber jeg, min ven sa kjær ikke vil tilere, da det ikke er så mt og så ordentlig og ret, som det burde være. .1. \|f, Jensen, Stenum.