Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_04_0_00188

Story JAT_04_0_00188

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Social gatherings and parties / De selskabelige sammenkomster og festerne
Publication ID	JAT_04_0_00188

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Nordby
Keywords associated with this story	bord 2 gjæst 8 låne 1 gammel 1 dej 1 spille 2 skære 1 træffe 1 middag 2 svær 1 hore 1 hakke 1 fuld 2 kurve 1 tyk 1 tort 1 lave 1 slagte 4 indbyde 1 tallerken 4 fad 1 travl 2 lystig 1 ene 1 ovenpå 2 kjedel 1 mandsperson 1 prøve 1 spillemand 2 levning 1 bage 5 brød 1 rulle 1 knæ 1 sædvanlig 1 koge 1 bruge 1 brudgom 4 brud 1 bruden 4 bryllup 1 brudetog 1 stege 1 suppe 3 morg 1 byde 3 familie 1 øvrig 1 gjære 1 samtidig 1 hilsen 1 kvindfolk 1 strø 1 sag 1 varm 2 derhjemme 2 forklæde 1 bagning 1 kage 3 smag 2 æggekage 3 gaffel 1 varme 1 forrette 1 steg 2 vask 1 pynte 1 desuden 1 tynde 1 kniv 1 tom 1 afspise 1 dæk 1 kjæreste 1 særlig 1 såkaldt 1 spilt 1 spil 1 forskjellig 1 måltid 1 ungkarl 1 lys 1 sukker 1 foruden 1 grube 1 søndag 1 provst 1 stil 1 løft 1 fjæl 1 orden 1 torsdag 1 mandag 1 beværte 1 ladning 1 remse 1 lyst 1 flittig 1 firkant 1 indbuden 1 flode 1 skive 1 tegn 1 vielse 1 brudevielse 1 behage 1 søsterkage 1
Text of Danish publication	?188. Ved bryllup gik det her sådan til. Om søndagen var bruden selv ude at bede de folk, der skulde lave til. Hvor eneste kone i byen var med, eller også var der en pige fra det sted, hvor konen ikke kom. Så slagtede og bagede de. Om mandagen skulde to bydemænd ud at bede, og de sagde hvert sted: A har en flittig hilsen til jer fra ungkarl [Mikkel Goni- mesen] og pige [Mærgret Printz], om I vil være så god at komme til deres bryllup på førstkommende torsdag og følge dem til kirke og høre på deres brudevielse og følge dem hjem igjen og være deres indbudne gjæster så længe, som I selv lyster og behager. Dertil föjede den anden karl: Det er også mine ord, og det var alt det, han sagde. Det gik ganske pudsigt til, da byde- mændene en gang kom ind til provst Jakobsen for at byde ham og kom med den sædvanlige remse. Idet de nu siger: ... at hore på brudevielsen . . indførte provsten tort: Hvem skal så forrette den? Der over blev do så forfjamskede, at de gik i stå i det hele. Den ældste af karlene var den fremtalende. Når de kom tilbage om aftenen, fik de dem en god nååtower. Om tirsdagen bagte de gode råd og vafler og slagtede, og om ons- dagen lavede de finker. Når de var færdige med det den efter- middag, fik de skræddersteg: det var leveren og indmaden af det slagtede. Derefter hakkede de kjödmad om aftenen og tromlede kjödboller, og samme aften skulde mændene prøve tønder. De var indbudt til at dandse og smage på gildeöllet og blev så somme tider så fulde af den prøves tønder, at de ikke kunde komme i kirken anden dagen. De blev desuden beværtede med stegte lammehoveder. for i den tid havde folk mange får og slagtede mange lam. De dandsede til kl. tolv, ét og kom ikke meget i seng den nat, for da skulde kvindfolkene stege alle steg- ene i den store stegeovn, som blev varmet med halm. Grube- kjedelen blev kogt fuld af ollebrod, og finkerne skulde jo også varmes. Når så gjæsterne kom om morgenen, stod bordene dæk- kede. Der var store smörtinker på svære spølkummer, og smør- ret var pyntet op ad siden med glastolde af flaskerne. Så stod der også de store flade æggekager. Disse kager var meget store og bagt i ovnen. De lavedes af æg og flode og lidt sukker og mel, og dejen blev rullet ud med en kagerulle på en stor kage- fjæl. Ovenpå var der strøet korender. De stod inde på bord- et, den ene oven på den anden, og de gik rundt til gjæsterne, som hver skar et stykke af. For resten var der tre slags ægge- kage. Det ene hold var lavet af bygmel og meget törre. Ovenpå dem var rosiner, og de kaldtes knæpkage. I dem var der ikke meget æg. Et andet hold var lidt bedre, og dem var der sat fire svedsker på sådan i en firkant. Dem var der gjær i, og de var tykke, derfor kaldtes de løft æggekage. Det tredje slags var tynde, og det var den gode slags. Tegnet derpå var, at der var kommet nogle store blærer op på dem. De var overstrøet med korender, og de blev budt om som dessert. Der var hverkeu knive eller gafler på bordet, enhver skulde selv have det i lom- men. Gjæsterne fik varm öllehrod og finker og så æggekage med smör på. Der var på bordet hele fade fulde af öllehrod og finker og æggekage. Derefter kjørte de til kirke. Om morg- enen var ringekonen kommen ind ad soelsdören for at spörge om, hvad tid de skulde være ved kirken, og så fik hun jo en hel ladning med sig. Samme morgen fik de fattige også en al- misse, når de kom og stod ved soelsdören. Alle de familier, der var med til brylluppet, deres folk derhjemme skulde smage ölle- brødet og finkerne, og så løb opvarterne omkring i byen med det, så snart brudetoget var kommet ud af gården. Men kun den næreste familie fik finker, for dem havde de ikke så meget af. Når brudgommen havde haft gamle kjærester, blev der stil- let en udklædt kvindefigur op på huset om natten för bryllup- pet. Vi kaldte det at sætte kurven. Hvis der henne i byen var en pige, som havde været lidt kjæreste med brudgommen, blev der også sat en udklædt mandsperson op på hendes tag, og den kunde træffe at sidde der til langt op ad dagen, men deu blev mesten taget ned, för folkene kom af kirke. Dydeinændeue red for bruden og skulde møde dem tre gange på vejen til kirken. Når præsten var færdig med vielsen, stak bydemændene af, og så snart de derhjemme så dem, så råbte de: Nu kommer byww- mæwden. Så fik de travlt med at gjøre i stand, og der blev en stiian med at komme og se på gildestadsen. Når de kom i gården, skulde suppen være færdig. To, tre musikantere stod uden for dören og spilte. Så kom gjæsterne til bords. De fik- suppe og steg med kjodboller i og bag efter tolde, der var bagt i kobberformer i varme torveaske. De blev skårne i skiver, der var sat på en tallerken, og så var der vafler og gode-råd og søsterkage. De havde dem en Olskjænker, og han gik med en stor tinkande og et stort tinkrus og gik omkring og bød gjæst- erne. Spillemændene spillede under belo måltidet. Der gik tre tallerkener om; de to gik om middagen ved bordet. Den første var til de fattige, og imens den gik, blev der spillet en lystig riel. Den anden gik samme tid til spillemændene. Om natten gik den tredje tallerken til ölskjænkeren, og den gik han selv med, slatopkonen og vaskeopkoneu kom også med én. Den forste gik og spillede på en ildtang og en ildskovl, og vaskeopkonen gik med tallerkenen for dem begge. Foruden disse to var der også en lånekone, der gik og lånte sagerne, som brugtes. Så snart der var afspist, og gjæsterne havde rejst sig, blev der travlt med at gjøre i orden og bære suppe i byen. Imens gik gjæsterne omkring i besogelse i de forskjellige gårde. Forhen bar det været brugt at dandse brudgom og brud af lav, men det er så gammelt, at vi ikke kan huske det. De blev ved at dandse til den lyse dag. Bruden sad på brudgommens knæ hele aftenen. Om morgenen havde alle dem, der var til gilde, da de kom, kysset bruden og brudgommen og sagt: Tillykke! Dagen efter skulde alle pigerne, særlig de næreste, hen at vaske op, og- så fik de forklædet fuldt med dem hjem af levningerne. Alle dem, der var kommen med sendelse, smör og æg o. s. v., fik småbrod med dem hjem i tienen, det såkaldte tienbrød, for de skulde jo ikke have tienen tom tilbage. Dette tejnebrød blev der bagt en stor del af, samtidig med at bagningen af alt det øvrige brød gik for sig. Mette Printz, Nordby.
Map