Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_05_0_00010

Story JAT_05_0_00010

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Outdoor life / Livet uden døre
Publication ID	JAT_05_0_00010

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Vrenderup
Keywords associated with this story	bore 1 tå 1 kold 1 runde 1 lyng 3 køre 1 svær 1 brun 1 tyk 1 arbejde 1 blæse 1 bære 3 lave 2 tal 1 øre 1 potte 4 bagefter 1 ovenpå 1 knæ 1 revne 1 krone 1 opad 1 stikke 1 bænk 1 vælling 1 levere 1 gryde 1 brand 1 brede 1 enkel 1 pirre 1 torv 2 lægge 1 sætte 2 form 1 specie 1 klud 2 stok 2 brænde 2 fjæl 1 bredde 2 røge 1 kop 2 ler 1 eftersom 1 snes 2
Text of Danish publication	?10. Først får vi kjort et læs ler og så et læs sand. Leret blødes godt og bæres ind på gulvet, og så kommer der sand i, og det hele æltes godt med födderne. Der kan blive fire ælt- ninger al et læs ler, så vi tager ikke for meget for ad gangen. Når det er æltet sådan, væller vi det rigtig godt på et bord, grydebordet, og så slår vi stokke lige så svære, som potterne skal være til. Vi har en fjæl, grydefjælen, på knæet, og derpå laver vi gryderne, og så har vi også en klud at slætte dem med. Vi borer stokken op med hånden og går rundt med hånden og kluden. Først sættes bredden og derefter ørerne til. Så bæres de ud for at törres lidt. Nu kommer de ind igjen, vi hvæler dem og arbejder livet ud samt sætter bunden til med tånestenen. Derefter må tæerne sættes til, og nu skal gryderne igjen ud at turres. Nu skal vi til at have det groveste af med skagekniven, der er en kniv omtrent af form som en spækske. Bagefter slætter vi gryderne med skavpindene, og dem har vi mange af. Eftersom de sløves, bliver de atter spidsede med en kniv. Efter at de sådan er skavede, kommer de atter ud at törres, og nu bliver de hvælede på bredden. Så skal de smides med mer- gel uden på, og den røres ud som tyk vælling. Nu må de atter ud, og så bliver de glåsede med en glåsesten. Derefter bæres de ud i æ bråndhus. Der er dc en tre dage, og imidlertid røges der under dem med torv, som lige ligger og lumrer. Brand- stangene ligger på bænke der inde, og potterne hvæles oven på dem, men torvene ligger naturligvis og røger på jorden. Når gryderne så er brune og törre og lige netop så bede, at man kan tage ved dem med hænderne, skal de brændes ude til slet mark. Vi breder en rund plet, ildpøtten, med torv og vender lyngen af dem op ad, og så et lille lag halm ovenpå torvene. Derpå hvæles nu potterne, de små inden i de store. Oven på lægges torv med lyngen opad, og derefter torv med lyngen ned ad, og så stikkes der ild i det hele, men det må ikke ske i for stærk blæst. De ligger nu i ildpøtten, til de er næsten kolde, ellers revner de. Vi har både ildfork og ildskovl til at pirre op i pøtten med. Af stegegryder laves der nu ingen, men vel urte- potter. Et enkelt tal er: to fiatninger, tre kopper, fire hale- pander, tre drondtlinger. En snes er 20, men af gryder skal 28 eller 30 til snesen, og de kaldes derfor tredivetals. Dem skal der indrepotter i, og disse leveres i tilgift. Der er ingen andre, der får tilgift. Af fiatninger skal der altså 40 til en snes, af halepander 80, af kaffekander 40, af sorte sætter 60. Af de kopper, der brændes inden i flatningerne, går der 60 til snesen. Nu får de otte kroner for en snes talfarre, men i min pigetid fik vi en halv specie. Ane Marie Olesdatter, Vrenderup.
Map