Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_05_0_00196

Story JAT_05_0_00196

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Outdoor life / Livet uden døre
Publication ID	JAT_05_0_00196

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Barslev
Keywords associated with this story	gård 1 rigtig 1 veje 1 forbyde 2 horn 1 sjælden 1 påstå 1 dreje 1 sko 1 forgjæve 1 bolig 1 liste 1 skyde 1 prygle 3 strænge 1 skomager 8 frihed 1 jævnlig 1 takket 1 sæk 1 ejer 1 dommer 1 strube 1 spilopper 1 tjeneste 1 beslutte 1 skarp 2 traktere 1 forstand 1 vare 1 undersøge 1 kræmmer 1 opspørge 1 hustru 1 nærhed 1 hvorefter 1 hader 1 list 1 hævn 1 ofter 1 sandsynligvis 1 kvæle 2 overnatte 2 lærd 1 forhor 2 kræmme 1 betjent 4 pålæg 1 elig 1 modstand 1
Text of Danish publication	?196. Skomager Christensen boede i Barslev by, Hvidbjærg sogn på Tyholm, og han var fuld af spilopper, der somme tider var temmelig ondartede. Den gang brændte de næsten brænde- vin i hver gård, og da det så blev forbudt, kjørte jo betjenten om for at undersøge, om forbudet blev overholdt. Så kom de også til Hvidbjærg. Hen imod aften kom de til en gård i sko- magerens nærhed, hvor de vilde overnatte. De kjorte i en ka- lesche, som blev skudt ind i et vognskur. Hen på natten list- ede han sig da derhen og sønderflængede med en skarp kniv læderet på kalescken. Da betjentene næste morgen så dette, blev de jo meget ærgerlige. Deres vogn var helt ubrugelig nu at kjøre i, og gårdens foik blev forkort, men ingen kjendte noget til det, Manden kom da i tanker om, at skomageren måske havde været mand for det, og de gik da straks hen til hans bolig. Han var endnu ikke stået op, men de fik ham jo purret ud. Han påstod, at han kjendte ikke det mindste til det med deres vogn, men så tog de ham med hen til gården, hvor han kom i rigtigt forhor. De kom dog ingen veje med ham. End- elig sagde den ene betjent: Kan du måske ikke se, det er en lærd håud, der hat gjort det. Det kan jeg ingen steder se, svarede skomageren, men jeg kan se, at det er en skarp kniv. Så måtte de lade ham gå. De fik så en mand til at kjøre dem til Tisfed, men på vejen traf de et par bissekræm- mere, der hver havde en stor sæk på nakken, fuld af varer. Det var nu også forbudt, og betjenten tog varerne fra dem og smed dem op bag i vognen, men lod kræmmerne gå med et strængt pålæg om ikke at gå oftere med forbudne sager. Kræm- merne traf skomageren og fortalte ham, hvordan det var gået dem. Han besluttede da at få endnu mere hævn over dem, gav sig af sted efter dem kort för aften og fik opspurgt, hvor de overnattede. Om aftenen listede han sig så ind i laden, hvor vognen stod, og tog begge kramsækkene ud. Ejerne var i nær- heden og fik dem så igjen. De takkede ham for tjenesten og trakterede ham med nogle smådramme derfor. I skomagerens nabolag boede en drejer, som heller ikke var nogen hader af brændevin, og de to besögte jævnlig hinanden. Men når drej- eren var fuld, hvilket ikke gik så sjælden på, var han næsten fra forstanden og pryglede kone og börn. En dag de to atter var sammen og begge havde fået sig en stjern, blev drejeren gal og slog skomageren til jorden, hvorefter han begyndte at prygle løs på ham. Nu blev skomageren også vred, greb den anden i struben og slap ikke, for han mærkede, at drejeren aldeles ingen modstand gjorde. Han slap nu hurtig og prøvede at få liv i ham igjen, men alt var forgjæves, han var død og blev død. Få dage efter måtte skomageren i forhor i Tisted. Han beråbte sig på, at det var nodværge, men dommeren holdt på, at der skulde liv for liv. Det gik dog ikke så vidt, for den kvaltes hustru vidnede, at hendes mand al tid pryglede hende og hornene, når han var fuld, og hvis skomageren ikke havde kvalt ham, vilde han sandsynligvis aldrig være kommen levende derfra. Han blev da kort efter sat i frihed og holdt sig nu rolig i lang tid efter den tur.
Map