Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_05_0_00241

Story JAT_05_0_00241

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Outdoor life / Livet uden døre
Publication ID	JAT_05_0_00241

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Kværs
Keywords associated with this story	bryst 1 hjul 1 historie 1 mistanke 1 kjole 2 gammel 1 kammerat 1 du 1 sne 1 æde 1 skrive 4 gribe 1 konge 1 fæste 1 mark 1 fjord 1 stærk 2 sælge 1 sko 3 hegn 1 sejle 1 skrabt 1 afsted 1 pege 1 hulle 1 berygtet 1 hule 1 ansigt 1 spinde 1 stemme 1 vagt 1 karte 1 ung 1 kraft 1 gjemt 2 fedt 1 stikke 1 bænk 1 lo 1 skred 1 vige 1 træ 1 oldefader 2 mango 1 fatte 1 skilt 1 si 1 farvel 1 indenfor 1 dom 1 skulde 1 spare 1 tynde 1 våbenhus 1 flygte 1 rugen 1 bog 1 tække 1 dæk 1 derude 1 hellere 1 ile 1 ualmindelig 2 kund 1 sindsforvirret 1 gavn 1 studere 1 måned 1 urolig 1 skjule 2 hjemstavn 1 båd 1 stopper 1 sone 1 præst 1 våd 1 byldt 1 save 1 seddel 2 rugbrød 1 falsk 1 tryk 1 amtmand 1 myrde 1 dansk 1 februar 1 betjent 1 billig 1 stander 1 pistol 1 lærdom 1 tugthus 1 politi 3
Text of Danish publication	?241. Der var to brödre Stensvang. Deres fader var fæste- bonde i Tombøl, han var bekjendt for sine ualmindelige legems- kræfter. En dag var han ude at plöje, og da kom der en mand og spurgte ham, hvor den stærke Stensvang boede. Så tog den gamle sin træplov fra hjulet og holdt den ud på fri hånd og pegte, der boede den stærke Stensvang henne. Han havde de to drenge, der var berygtede som ualmindelige gavtyve i deres barn- dom. En dag skulde deres fader tække, og de skulde sidde indenfor og stikke ud (o: op). Men for hver söm i taget, han kom frem, skar de stadig den forrige söm over igjen langs lægterne; så da han var kommen halvt op på taget, så skred hele taget ned, og faderen med. Så vilde han jo have gjort dem noget, men de sprang afsted ud gjennem mosen nord for byen. Maglemose, over til den holm derude, der stod höjt vand den gang. Der sad de ude så længe, til deres faders harme var gået over. Den ældste af dem hed Peter. Han vilde have studeret, men hans fader kunde ikke lide den lærdom. Bøger fik han ovre ved en gammel præst i Kværs, men hans fader vilde ikke have ham ved æ stander (en trefod med sivlampe eller tællelys), fol- der skulde de sidde, der skulde spinde eller karte, så det blev ikke til noget med hans studering, og han fik den ikke færdig. Han skrabte så fedt og smör af sit brød og gjemte det hen og lavede sig en lampe og gik over i våbenhuset af Feldsted kirke, og der sad han og læste om natten. Han rejste siden meget og har skrevet om den rejse, men det er mest samtaler med dem, han mödte, og han har vejledt deri (!) Han kunde rejse billig. Han holdt altid en god kjole og gode sko, men når han skulde på vej, tog han altid kjolen af og gjemte i hans byldt, så sparede han på den så længe, og lige sådan med skoene. Når han gik fra et logi, bad han om to stykker rugbrød og lagde dem ind på sit bryst, så havde han både at spise og drikke, de skulde helst være helt törre, for jo niere han gumlede på det, des mere fik han vådt i munden. Til sidst vilde han være missionær og drog ud i Tyrkiet rent på egen hånd, men der ude er han kommen i rævekløer Dg er til sidst bleven myrdet. Da ban sagde farvel ovre ved min oldefaders for at rejse til Tyrkiet, havde han si rumper og sko i hånden det var i februar måned, og der lå tynd sne på. og så gik han lige ud i kålgården og over mark- erne lige til Sjøgård, så kunde han dog ikke holde det ud længere, og tog strömper på. Han har skrevet brevo hjem til min broder, og han har givet dem ud på tryk. Den bog er skrevet på rigtig godt dansk, og der kan man følge hans rejse, indtil den stopper op. Han har også skrevet en bog, der hedder glædens kilde, men den holder præsterne ikke af, den stemmer ikke med kirkelæren. Hans Stensvang, den yngre broder, han skulde være land- mand, men han duede ikke stort til det. En dag kom han over til min oldefaders og sagde, at han vilde sælge alt hvad der var i huset, sådan noget som bord og bænke. Hvad han da vilde have at sidde på? Jo, han kunde få nogle klodser savet af træer, det var godt nok. og han vilde hellere have sine kreditorer dæk ket. Siden kom han i med en fremmed én han må vist have været en gravør og de hjalp hinanden med at lave falske penge- sedler. Siden prøvede Stensvang at give en seddel ud i Flens- borg, men kjöbmanden fattede mistanke og vilde ikke have den. Så prøvede han at få en anden til at give den ud hos den samme kjöbmand. Han kaldte da politi til, og de blev snuppet. Sa kom de begge i tugthuset i Nyborg. Siden flygtede han derfra med en kammerat. Da ile kom til Strib, fik de fat i en båd og stagede dem over. Det var lige i rughostens tid, de holdt sig skjult i marken og åd af rugen, de kunde jo ikke komme til folk for ikke at blive grebne. Men så skiltes de ad, Stensvang gik fra kammeraten en gang, da han sov. Så kom han hen til sin hjemstavn og holdt sig skjult i mango ar, fra 120erne og lige til 1848. Han gravede sig huler omkring i marker og hegn, og ingen vidste, hvor han var. De havde jo politiet langt borte. Feldsted sogn hørte til Lundtoft herred og var under amtmanden i Tønder, og om også en eller anden gav ham an, varede det flere dage, för der kom politi. En gang var de ved at tage ham hjemme på hans egen gård, men så bad han om lov til at gå ind i pisseion, og trække andre klæder på. Så sprang han ud af vinduet, Hans son stod midt i dören og mödte betjenten, så de ikke hurtig nok kunde komme efter. De så ham da lobe bort, han havde en pistol i hånden og holdt den tilbage over sin skulder, at de kund<> se, han havde den; sådan slap han væk. Han lå så ude i huller og alle vegne indtil 1848. Da kom korvetten Najaden i Åbenrå fjord. Så sejlede han ud til skibet og havde æg og höns og sådan lidt småtteri med sig, og så fortalte han kapitaiwn sin historie, og han gav ham fri for straf i kongens navn. Siden gjorde han gavn ved efterretningsvæsen. Han vilde haft folk til at væbne dem og gå los på kjemrnetyskerne og myrde dem, men det førte jo ikke til noget andet, end at de var væbnet og gik vagt om natten i den urolige tid. Han levede en tid efter treårskrigen, men blev mer og mer sindsforvirret. Jeg har set ham da, en höj mand med et blegt ansigt. A. Olrik. Jörgen Iversen, Svejruji.
Map