Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_05_0_00313

Story JAT_05_0_00313

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Outdoor life / Livet uden døre
Publication ID	JAT_05_0_00313

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Klode mølle Kragelund
Keywords associated with this story	skabe 1 forsikre 1 kvinde 3 du 1 omgang 1 dejlig 1 færdes 1 gælde 1 træffe 1 flugt 1 flæsk 1 søskende 1 pas 1 opholdssted 1 hænde 1 mødding 1 kat 1 smuk 1 se 1 spids 1 nær 1 øvrighed 1 bestemt 1 sognefoged 1 efterår 1 regel 1 gjentage 1 røgte 1 kjedel 1 tilhold 1 ryg 1 græde 1 folge 1 mulig 1 træde 1 koge 1 tigge 2 by 3 bemærke 1 ørefigen 1 anke 1 kring 1 slagsmål 1 smag 1 genne 1 rå 1 husly 2 foretage 1 husmoder 1 garde 1 landevej 1 tvinge 1 ulykke 1 formå 1 forstyrret 1 gjødning 1 ture 1 daglig 1 kartoffel 5 skygge 2 forbavselse 1 egentlig 1 slip 1 sprede 1 barnsnød 1 døbe 1 gøre 1 overtale 1 sygdom 1 flå 1 vide 1 længes 1 ande 1 vistnok 1 tyskland 1 ordne 1 buse 1 kurere 1 fattighus 1 kjæltring 8 herredsfoged 1 udstrække 1 rakker 2 rak 1 ernære 1 enke 2 tugt 1 optage 1 klode 1 kur 1 modstand 1
Text of Danish publication	?313. A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltring- ernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand iTulstrup,Ikast, havde et lille skab, som var forfærdiget af kjæltringer. Når de kom igjennem landsbyer eller forbi spredte garde og buse, løb deres kvinder derind og tiggede. De tiggede æg og flæsk, og var konen ene hjemme, fik deres tiggen ingen ende, og de tru- ede med alle slags ulykker, når de ikke fik, hvad de vilde have. Var husmoderen nu frygtsom af sig, gav hun jo de fremmede, hvad de forlangte, men var manden hjemme og kom til stede, så tog de hurtig flugten. Andre var kvaksalvere og kurerede for alle mulige sygdomme både på mennesker og dyr. Rakkerne derimod beskjæftigede sig med at flå hunde, katte, selvdøde krea- turer o. s. v. De var i regelen meget rå og udannede. Om kjæltringerne fortælles derimod mange kjönne træk, og deres op- førsel var i det hele ret upåklagelig. Især gjaldt det for dem, der i det daglige lir havde nogen omgang med beboerne. Det er også hændet flere gange, at en smuk gårdmandsdatter er bleven en kjæltrings kone. De unge kjæltringkarle kom en tre, fire i folge til byens offentlige legostuer og gjorde kur til byens piger. Ofte gik det fredeligt af, men undertiden kunde det jo ende med slagsmål med dem. En sådan karl ved navn Niels, var bleven kjæreste med en gårdmandsdatter i Tulstrup. Hendes forældre og søskende sögte ved overtalelser at få hende til at give slip på ham, men det vilde hun ikke, og hun fulgte med ham. Der var blandt kjæltringerne ikke tale om nogen kirkelig vielse, de foretog nogle selvopfundne ceremonier, og så var de mand og kone. De var som bekjendt foragtede af beboerne. 1 de egne, hvor de færdedes, havde de ét eller flere steder, hvor de sögte husly. Et sådant opholdssted fandtes i Skygge hos en mand, der hed Schrøder. En gang havde en kjæltringfainilie sögt husly hos ham, og der fodte en af kvinderne et barn. Da nu barnet skulde døbes, var ingen af byens kvinder at formå til at bære barnet i kirke. Sagen blev forelagt herredsfogden, og denne bestemte, at sognefoged Anker Andersens kone i Klosterlund skulde bære det. Men hun vilde heller ikke have noget med det rak- kerkram at gjøre, og sagen blev da vistnok ordnet på den måde, at en kone i Skygge lod sig overtale til at bære det. Klode mølle, der ligger ved den gamle Kolding-landevej, var også et sted, hvor de rigtig havde deres tilhold. Knud Henrik Ander- sens moders bedstemoder var tidlig bleven enke, og dette var rigtig til pas for dem. Her kunde de så gjore sig det beha- geligt, uden at nogen modstand fra enkens side var mulig. Det gik endog så vidt, at et hus, som enken havde ude på marken, blev helt overladt til dem. En gang da de kom ind til hende, gav de sig til at koge kartofler; kjedel og trefod havde de selv med. Hun så til med forbavselse, for den gang var kartofler endnu ikke kjendt her i landet. De havde hragt dem med sig fra Tyskland eller Osterrig. Kartoflerne spiste de med stor ap- petit og forsikrede enken, at det var det dejligste, man kunde fä at spise. De vilde nu haft hende til at smage dem, men det vilde hun ikke, hun vilde ikke spise med dem. Så gik en af dem ud i haven og lagde nogle kartofler der. Om efteråret tog hun dem op, og således blev kartofler kjendt der i egnen. Når kjæltringkvinden kom gående med sit barn på nakken eller ryg- gen, og barnet gav sig til at græde, kunde hun godt slå bag ud med hånden og give barnet en ørefigen, og hun gjentog det så tit det gjordes nødvendig. Det forstyrrede hende ikke i hen- des gang. En røgter på Höjris, som 1837 var 70 år gammel, fortalte den gang, at han for 50 år siden, altså i 1787, en dag var ved at kjøre gjødning ud på marken i hans fødesogn omtrent 2 mil vest for Herning. Som han nu kjører langs med et markdige, ser han, at der ligger en kjæltringkvinde, som blev kaldt Svin' Mett' Katrin', og er i barnsnød. Da barnet var født. tog hun det i hendes forklæde og gik hen til den nærmeste gård med det. Der traf hun manden i gården, smed det levende barn hen på møddingen og bemærkede, at det ikke duede til noget, for det var for spids til enden. Men manden vilde ikke have noget med det rakkerkram at gjore, og tvang hende til at tage barnet med sig igjen. Den gang øvrigheden anordnede, at alle rakkere og kjæltringer skulde undergives en forsörgelseskommune, blev navnet kjæltring optaget som utilladelig, og navnet natmand skulde da træde i steden. Under kjæltringforfølgelsen anholdtes en kjæltring i Kragelund, og det kunde ikke oplyses, hvor han var forsörgelsesberettiget, for han havde hele sit liv rejst om- kring fra sted til sted. Han kom da i Kragelund fattighus. Samme mand længtes meget efter hans kone, som netop da sad i Viborg-huset. Da tiden kom, at hun blev givet fri, rejste han til Viborg for at hente hende, men da han kom tilbage, havde han to koner med hjem. Om de begge to havde været i tugt- huset, eller han havde truffet den anden på vejen, vides ikke. .1. Jensen, Refshalegård.
Map