Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_05_0_00371

Story JAT_05_0_00371

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Outdoor life / Livet uden døre
Publication ID	JAT_05_0_00371

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Astrup Villestrup
Keywords associated with this story	gård 1 stille 1 rage 1 ladegård 1 bande 1 gælde 1 ungdom 1 springe 3 fuld 1 arbejde 2 krig 1 slægt 1 vinde 1 få 1 værelse 1 hævne 1 buk 1 enes 1 pot 1 gods 1 baron 5 kalke 2 kalk 1 væddemål 3 foreholde 1 uægte 1 butik 1
Text of Danish publication	?371. Peder Frederiksen her i Astrup har fortalt mig, at da han i 1850 var kommen hjem fra krigen, traf det sig en dag, han var her inde i byen, at ungdommen var ved at springe buk på pladsen her uden for min butik. Da han nu havde set på löjerne en tid, sagde han til nogle andre, som stod der, om de vilde slå et væddemål med ham om, at han kunde springe over Baron-Frederik, som også var til stede. Han var hans fulde 3 alen höj og gik altid med höj hat på hovedet. Væddemålet kom i stand og gjaldt et par daler og en pot brændevin til de andre. Peder sagde så til Frederik, som var hans gudfader: Må a springe over jer, fåer? Ja, du må, sön, svarede Frederik, og han stillede sig nu i positur. Peder sprang så over ham uden at rage den höje hat af hans hoved, og vandt altså væddemålet. Der fortælles, at Baron-Frederik var en uægte sön af den sidste baron af slægten Rosenkrants, der besad Villestrup som baroni, nemlig Iver Rosenkrants. Han fik baroniet ophævet 1861 og solgte derefter gård og gods til Schucart og Mylins. ' Baron-Frederik var gift, men havde kun en datter, som blev gift med én, der kaldtes Peter Baron. Det navn havde han altså efter svigerfaderen. Begge var de murere og arbejdede også på Villestrup. Peter var nok noget storsnudet, og der fortælles, at når han kalkede i gårdens karlekamre, så oversmurte han folk- enes töj, som hængte der inde, med kalk, og når de så foreholdt ham det urigtige deri, lo han kun hånligt ad det. Han gik altid i et par store stövler, som han trak af, når han arbejdede, og en dag fandt da karlene på for at hævne sig at lade deres vand i hans stövler, som stod i ladegården. Han var imens oppe at kalke i værelserne, og da han nu om aftenen kom og vilde trække stövlerne på, sagde det svup, svup. Han blev jo gal og bandede i en syndig tid, men karlene gottede sig. Kjöbmand J. H. Jensen-Malle, Astrup.
Map