Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_05_0_00445

Story JAT_05_0_00445

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Outdoor life / Livet uden døre
Publication ID	JAT_05_0_00445

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Bjærge Horsens Sønder-Aldum
Keywords associated with this story	skabe 1 sonde 1 dyne 1 kjole 3 række 1 dige 1 læsse 1 vågne 1 mødding 1 skab 2 loft 1 opdage 1 øvrighed 1 pæn 1 sognefoged 1 ren 1 kone 1 lede 1 kram 1 sølvske 1 tyve 1 sy 1 græde 1 svare 1 vugge 2 folge 1 mulig 1 fange 1 alskens 1 fin 1 skrædder 2 silkekjole 1 mistænke 2 forholde 1 stald 3 gade 1 nærer 1 derude 1 klud 1 frygte 1 pine 1 kostbar 1 lukke 1 mal 1 koste 1 rolig 1 deroppe 1 ærlig 1 arrest 1 frossen 1 bjerg 2 hovedende 1 pinnet 1
Text of Danish publication	?445. Der var en tyvebande her på egnen, og Thomas Stald og Wolle Ast de var hovedmændene, de boede i Lystrup Treide men ikke i ét hus. Alle Lystrup mænd var mistænkt som tyve og hælere, og de sagde, at der kun var én ærlig mand i byen, og det var en tyrk, men den mand hed også Tyrk. De kjorte omkring og stjal, og de lagde dyner på vejen at kjøre på for ikke at gjore stöj. De stjal også ved min bedstefader, der bo- ede i Hornum, sølvskeer, sengetöj og linned og alt muligt, og havde en vogn stående udenfor at læsse det på, og havde lagt noget at gå på derude, for at det ikke skulde skralre for hårdt, for jorden var frossen. De satte spiger for dörene på den side af huset, hvor de gik ind ad. så de kunde ikke lukkes op. Ved en mand i Sønder-Äldum, der hed Jens Møller, tog de et skab, der hængte i hovedenden af mandens og konens seug. De stödte til vuggen, som stod udenfor sengen, og så vågnede barnet og gav sig til at græde. Men så forholdt de dem rolige indtil konen fik barnet i vuggen i søvn igjen, da rækkede de ind og tog skabet. Så lagde de dem ude ved et dige og tog bagklædningen af skabet og tog pengene, der var i det. Der kom en mand forbi i det samme, ban gik på den anden side af begnet, og så gik ban og snakkede med sig selv: Mon du skulde nu ikke gå der tværs over, så er du så meget nærere ved dit hjem end ved at gå om ad vejen. Men så i det samme faldt det barn ind: Nej, lad mig frygte Gud og folge landevejen. Da Thomas Stald var bleven langet, og de holdt på Sonder-Aldum gade med ham, da vilde denher mand også ud at se ham. Han sad bunden i vognen, for han skulde jo fores i arrest, og så snart Thomas så ham, så sagde han: Véd du hvad, Hans Sörensen, havde du sat lige over den aften, så havde vi slået dig ihjel. Wolle Ast blev opdaget ved en silkekjole, han havde stjålet. I et sted ovre i Bjerge havde de fået en datter gift, og der var bleven kostet en meget fin kjole til hende af kostbart silketøj. Den stjal de. og så sendte Wolle den hen til en skrædder for at få den syet om, hans kone skulde have den og være pæn i, men hun kunde jo ikke passe den, som den var. En dag kom så den mand rid- ende forbi skrædderens, hvis datter havde haft bryllup, og han ser så nogle klude af kjolen ligge nede på skrædderens mødding. Han går så derind og spörger ham, hvem der havde sendt den kjole til ham. Ja, det havde Wolle Ast, og så blev han opdag- et. Så blev der jo gjort nogle undersogelser, og mange var mistænkt. Da står den gamle sognefoged i Nörre-Aldum og siger: A skal pinnede svare for Nörre-Aldum. Det var der en gammel kone, der hørte, hun hed Maren Lurreby, og hun sagde så for sig selv: Død og pine, a må hjem, for Thomas Stald han ligger hjemme på mit loft. Det var der nogle andre der hørte, og så gik de derhen og ledte efter ham. Han lå endnu deroppe i noget halm på loftet, og så greb de ham. Men de forsvandt begge to fra Bjerge, uden at nogen véd, hvor de blev af. Man mente, at øvrigheden var interesseret med dem i det og lod dem løbe. Kyrassererne fra Horsens var her ude og skulde fange dem. Men folk mente jo, at de kom til nogle af Franskmændene, som var her 1808, og som kaldtes de belgiske husarer. Det var jo alskens kram, og dem skal de så have rejst væk med. Ane Malene Pedersdatter, Store-Dalby.
Map