Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_06_0_00110

Story JAT_06_0_00110

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAT_06_0_00110

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Asp
Keywords associated with this story	historie 1 sne 3 eftermiddag 1 reb 1 køre 1 ryste 1 time 1 tier 1 binde 2 skilling 1 øvrighed 3 søge 1 pege 1 træt 1 næse 1 frakke 1 træde 1 glad 1 forestille 1 stikke 1 vige 1 smule 1 formiddag 1 nødig 1 kaste 1 lus 1 vare 2 person 1 tomme 2 jysk 1 tilsige 1 eftersom 1 forestilling 1 amtmand 5 tinge 1 almueliv 1 luse 1
Text of Danish publication	?110. Da Per Tinding kjører med amtmanden fra Holstebro til Ringkjolling, og de kommer ml pi et stykke hede, binder han tommen og snærer rebene af hestene. Så lober han omtrent sa langt hen som et bosseskud og forestiller, han skulde på naturens vegne. Det varer nu næsten en halv times tid. Da han kom- mer igjen, spörgor amtmanden, hvorfor han lob så langt. Jo, a vilde ikke. det skulde stinke i Deres næse. Så kjører ban lidt igjen, da binder ban atter tommen Og lober et langt stykke ud i heden og gjör forestilling. Det tier amtmanden over den gang, og Per kommer igjen og kjører. Men det varer ikke så længe, inden han skal til det tredje gang. Da han koinnier igjon, siger amtmanden, han havde ikke nødig at lobe den halve loben. Jo, a har så mænd, siger han, for hverken amtmanden eller haus sön. vilde a, skulde have den ubehagelighed'. Så kjører de igjen, og da han havde afkjort, kjører han jo hjem igjen. (Her har vi også historien om de tre vise personer, se for- ovrigt: Jysk almueliv VI s. 40). Per Timling var kommen i en slem trætte med en herre og blev af ham indvarslet for øvrigheden. Den første dag de kom på tinge, kom de ikke til ens. Næste dag havde Per Timling været ved en fattig dreng og af ham fået nogle lus i en lille ask, og så givet ham nogle skillinger for dem. Per Timlincr siger så, da de kom frem, te han syntes, det var en urigtig sag, hans modstander forte. Men øvrigheden holdt med den anden, og han spurgte Pei, om han vilde lade sig indfore for en urigtig sag- søger. Det vilde Per jo ikke godt, men det blev indfort alligevel. Så siger Per: Det skal mænd også indfores, te han er både luset og nidret. Da havde han gået på gulvet og fået dem ryst- et på frakken af den anden. Da øvrigheden nu kunde se, de gik der, var de nødsaget til at lade det indføre. En dag skulde han kjøre til ting med en anden, og da var der megen sne på jorden. Pers gård lå tæt ved landevejen. Så siger han til hans karl, han skulde passe på, når don anden kom kjørende. Det gjorde han også. Ligesom han nu kom, kjører Per forbi og kjører for af. Som ban har kjort en smule, giver han sig til at kaste sne, kjører lidt igjen og kaster atter sne. Den anden måtte jo holde bag ved for hver gang, for vejen var jo indkastet. De var tilsagt til kl. 10 om formiddagen, og de kom ikke inden kl. 2 om eftermiddagen. Så måtte de kjøre hjem den dag og fik ikke noget ud- af det. En anden gang kom der nogle og vilde stikke en vej af, som skulde gå over hans mark. Så gik han ud og spurgte dem, hvorfor de kastede sådan op. Ja. der vilde de have en vej ud til deres ildebrændsel. Men eftersom de kastede knopper op, trådte han dem ned igjen. Hvorfor ejör du det? siger de til ham. Jo, for a vil ikke have vejen til at pege ad mine huse, og den går jo lige ad min lade. Så kom vejen ikke længere end til hans mark. Mange af hans na- boer var glade ved det, for ellers skulde hver have været ved at kaste vej op over sit. Erik Jensen, Feldborg.
Map