Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_06_0_00120

Story JAT_06_0_00120

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAT_06_0_00120

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Fårtoft
Keywords associated with this story	styrte 1 dige 6 fornærme 1 følge 1 forved 1 røg 1 hore 1 tømmer 1 binde 1 åben 1 nylig 1 efterår 1 ond 1 kant 1 jævn 1 skred 1 slænge 1 brat 1 bedstefader 1 passer 1 spise 1 middagsmad 1 afspise 1 skarn 1 ildsted 1 skikkelig 1 stage 2 vindue 1 skrænt 1 byder 1 spring 1 aftælle 1 tilhage 1 alen 1 kap 1 hovedkulds 1 kappe 1 halvvejen 1 lyre 1 seer 1 fallil 1 spilopmager 1
Text of Danish publication	?120. Jens Dige var fra Digegård i Nors, og det var en rigtig spilopmager. Han var kjendt med min bedstefader. Så havde de en gang aftalt med hinanden, at de skulde kappes til Tisted. Bedstefaders kone ser, at han klæder sig så forfærdelig let på, og spörger ham så om, hvorfor han gjör det. Jo, han skulde i følge med en gal mand. Den anden kommer omsider og har en 4 alens stage med sig. Så begynder de. og Jens Dige tager hvert spring så langt, Min bedstefader satte derimod i en jævn småtrav. Men inden de kom halvvejen, var Jens Dige færdig med stagen og siger: Hor nu, fallil, lad os nu følges ad som skikkelige folk. Den samme Jens Dige kom en gang fra Nors kirke og forbi et lille hus, hvor der kun var en lyre på: en trætude. som røgen går op af oven over det åbne ildsted. Det var, imens konen stod og lavede middagsmad, da skred hus- ets ovre ned om hende, og der står hun så med hovedet oven ud af lyren og kan hverken komme frem eller tilhage. Da han nu ser det, så lægger han sig ned på jorden, og så skoggerlo han alt det han kunde. Hun bliver helt fornærmet og siger: A, dit skarn, kan du le ad sådan noget, kom og hjælp mig. Ja, når æ nu må le alt det æ vil, så skal æ give dig et læs tømmer til dit hus. Det gjorde han også. En gang om efteråret kom han til Fårtoft, hvor han var født, og hestene gik løse ude på marken. Så ser han én med grime på, og den tager han ved, for han var jo kjendt med hestene. Han sætter sig op på den og rider rask ind i gården. Folkene var lige ved at spise onden, og de hører nok én komme ridende, men de kan ikke se ham, for der var ingen vinduer ud til gården. Han binder hesten ved bindestenen og går ind. Det var jo kjendte folk, og han sætter sig til bordet og spiser med dem. Så spörg- er de ham, om de skulde ikke ud og trække hans hest ind. Nej, den kan godt stå, til vi får afspist. Da de så kommer ud, seer de, at det er deres egen hest. Den samme mand byder præsten i Nors til, en dag han var i besøg hos ham, at når han nu vil hjem, så skal de lobe om kap et stykke. Jens Dige kjendte, hvordan der var et brat bjærg ned efter Nors by og tæt ved Digegård, men præsten, som nylig var kommen, kjendte det ikke. Jens Dige løber så hen efter det höjeste sted og passer på at være lige forved præsten. Der slænger han sig lige på kanten af bjærget, men præsten var i sådan fart, at han styrtede hovedkulds ned ad skrænten. Niels Vig, Ö.-Vandet.
Map