Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_06_0_00121

Story JAT_06_0_00121

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAT_06_0_00121

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Glud
Keywords associated with this story	gå 3 bjælke 1 missel 4 svær 1 inde 1 pas 1 skind 2 pege 1 more 1 dragt 1 skod 2 skyde 1 ræv 3 aftale 1 kam 1 ætte 1 skue 2 si 3 bøs 1 pinde 3 hyrdedreng 1 mæn 3 tænke 1 fjerding 1 enes 1 åppe 2 kue 2 smme 1 go 3 tåwe 2 die 1 o 1 urolig 1 jæn 4 hanne 1 stæje 1 skit 1 salig 1 blywe 1 særegen 1 næje 1 pæje 2 pinnet 4 saddelmager 1
Text of Danish publication	?121. En gammel mand i Glud, der hed Morten, havde været kyrasser, og han havde en særegen måde at snakke på, jeg har tit moret mig over ham. Det var en stor svær mand, der holdt meget af at gå på jagt, men for resten var ret af den gamle skole. Hans nabo var saddelmager, og ham kom han tit sammen med. Så blev saddelmageren meget syg, og hans kone gik da om til Morten og spurgte, om han vilde ikke sidde ved Pæjer en nat, da han var noget urolig. Jo, det skal a pinnede nok, Hanne, a skal komme det første a bar fået min nætter. Mens han nu sidder der, giver den syge sig til at læse et salmevers. Derefter ligger han lidt og lurer på det, sa sigej han: Tænker du, a kan blive salig? Ja, de ved a pinnede it, Pæjer, mæn hvis do lötøer ætte de, do die løøst, så min sæel ka do. Lidt efter så siger saddelmageren igjen: Tro?(æ do, Moten, te de æ sannd. te Fanden han to Jæns Pæj- esen åp i Nærel de andt 'oer. Næj, siger Morten, hwa sku han ha ham te*. Lidt efter vil don syge op og ud at ga. Næjj, Pa'jer, do skal pinnede blvw leggend; hvis vi tåu' kam ud å go med hværande i dænhie dragt, så vild vi blyw te narr få ålld folk, di vild missel tro?;, te vi \va blöwen tåvele beggi tåw. Jeg var den første her, der ha\de et bagladegevær. Da Morton så det, så sagde han: Sårfen en jæn vild a pinnede it skyyd mæ, få de go gåt jæn gang, å de go gåt tåw gånng. mæn de kommer en gang liig ud i æ håwed o Dæm. Så pegte han op til bjælken: Mæn hie ligger jæn åp, dænd ka skyyd, dæssom Di so ålld de o jæn stæj, sm den hå skat i si daww, så vild Di sku fåronder Dæm, fà de ku it væær i dænd hie ståww ,i jæfl te. Fire mænd af byen skulde en gang hen og skyde et dyr, der var kommet ind i skoven, og så gjorde de den aftale om delingen, at den, der skod dyret, skulde have skindet, og ellers skulde de hver have en fjerding. Da de kommer så til skoven, havde Morten en lille hund, der jog en ræv op, og Morten skyder den. Nu kommer de andre og vilde se dyret. Men Morten Bagde: Ja, no hår a missel skat et dywr, å nær a no foer æ skind, sä mo I ajer fo æ krap. Men da en af dem nu så ræven, vilde han have en anden deling. Da de nu ikke kunde enes om det, så råber han ad et par hyrdedrenge: Kom hie hæ?i! Vel I ha en ræv? Ja, det vilde de godt, Så har I hie jæ>?. å så ka I si, om I ka diel en, for vi ajer ka pinde it. En anden gang var de samme mænd på jagt, og Morten skod til en hare, så den væltede over ende, og han fik fat i den. Den havde imidlertid ikke taget videre skade og kom sig snart så vidt, at det så ud, som den nok kunde løbe. Så siger Morten: Si, a trowe pinde en ka løøb ino. De må do it, siger de andre, pas gåt o en. Næjj, a smidder en missel. Det gjorde han, og så lob den. De andre blev gnavne og gav ondt áf sig, men så siger han: Ja, I æ missel nå skit skotter. T står her mæ en bøs mæ skåd i, så ku I pinde da ha skat en, dænd gang a smed en. Lærer Chr. Nielsen. Glud,
Map