Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_06_0_00152

Story JAT_06_0_00152

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAT_06_0_00152

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Gjerding Blendstrup
Keywords associated with this story	skabe 1 bestille 1 tænde 1 bryst 1 rumstere 1 bjælke 1 klæde 1 du 1 kjære 2 rig 1 skrald 1 herfra 1 rende 1 klokke 1 forstyrre 1 smedje 1 jærn 1 kost 1 knægt 1 slæbe 1 ren 2 smut 2 begynde 1 fly 1 værd 1 prøve 1 udmærke 1 føre 1 ave 1 træt 1 fejle 1 barsel 1 tigge 1 flaske 1 pægl 2 spøg 1 tåle 1 bekomme 1 aftale 1 familie 1 kring 1 træ 1 halvanden 1 pig 1 ophold 1 anvisning 1 ulejlighed 1 pleje 2 fødevare 1 rude 1 pot 1 skalle 1 hvorover 1 syg 1 regne 1 æble 2 tik 2 foruden 1 amme 1 hemmelighed 1 love 1 døbe 1 træsko 1 hylde 2 bom 1 gjenne 1 tilføje 1 spytte 1 mundheld 1 kanske 1 ingenting 1 anderledes 1 satan 2 plade 1 frugt 1 nøglehul 1 omrejsende 1 smedie 2 uhrmager 2 døve 4 forkommen 1 forladelse 2 tante 1 pære 2 madamme 1
Text of Danish publication	?152. Der var en gammel omrejsende uhrmager. de kaldte Døve-Sören, men han kunde slet ikke lide, de kaldte ham sådan. Ser du den plade på mit bryst sagde han. når de brugte det navn, xog hvad der står på den. Der står: Sören Nielsen, uhrmager. Sådan hedder a, og a vil ikke kaldes anderledes:. Han havde gravet sig ind i en bakke og boede der med lude familien, for do havde mange bom. Han gik nu omkring og reparerede stueklokker, og sa var han da en gang i Jfy'ellerad skole at gjore en klokke ren. Har du megen frugt i år. Sören? sagde de til ham. Det var for spøg, for han havde ikke have skabt. Nej, for resten ingen ting. Ja, du har da vel noget. - Nej, det er ikke noget at regne. Ja, hvor meget har du? Af æbler har a en 30, 40 læs Og pærer har du vel også mange af. A, det er ikke noget imod, hvad a plejer at have. Ja, du har da vel nogle? sagde de igjen. A, skidt, det er ikke værd at snakke om. s Ja, hvor mange har du? A har vel en 60. 70 læs. Det var mange, siger de. A, nej, det er ingenting imod, hvad a plejer at have. Hvor mange kirsebær har du så? Det duede slet ikke med dem i år. Gjorde det ikke, ja. du havde da vel nogle, hvor mange på lag havde du? A havde godt et hundrede læs. Nejj, det er ingen ting imod det år. da kongen og hans madamme var ovre at besøge mig. Da var der æbler og pærer og kirsebær, så a måtte sætte stivere under træerne, og kongen han sagde selv. han havde aldrig set sådan en frugthave. En gang skulde han have et barn döbt, og så svöbte han det ind i et skawl og tog det under armen og gik til præstegården i Gjerding fer at få det döbt. Da han nu kom der, vilde han først gå ind og spörge præsten, om han vilde dobe det. Imens hængte han shawlet med drengen på et bjælkehoved. Den blev kjed af det og gjorde spektakel, og så tik pigerne det at høre og kom ud og hk barnet samlet ind. Imidlertid var Døve-Sören inde ved præsten, og han sagde ja Men hvor har Sören barnet? A hængte det her ude på bjælken. Hvad! og præsten render ud og vil se efter drengen, men han ser ingen. Hvor er det, Sören? A hængte det her. - Men der er jo intet barn. Så er det Fanden pråse mæ smut-. Siden den tid har man her som mundheld : Den er smut ligesom Døve-Sörens barn. Så kom pig- erne med barnet, og han tik det döbt. Næste gang hans kone havde bekommet sig en lille, vilde han ikke bære sig sådan ad, da vilde han selv døbe det, både for det harnet var noget sygt og ikke godt kunde tåle at føres op til præstegården, og dernæst fordi der var så megen ulejlighed ved det. Han syntes dog, han vilde gå op og sige præsten, hvad han havde gjort, og så kommer han da ind til ham. A vilde gå op og sige Dem, to a har selv döbt mit barn. Nå, hvordan bar du dig så ad, Sören? A döbte ham i Guds og den Helligånds navn. - Men Sören, hvad blev sönnen til? Forre forre forre, a sendte ham hen efter en pægl. Sören, Sören, tilføjede præsten bebrejdende, det må du aldrig gjore mere. Forre forre, nej, det skal a heller ikke, hr. pastor. Så kom tiden, da barnet skulde i kirke. Han siger da til hans kone Maren: I kirke skal knægten, og vi skal jo have et barsel lige godt, om a også selv har döbt ham. Hylde-Sören har lovet at kjøre, og der skal noget fødevarer til. Maren gik jo bestandig om- kring for at tigge noget sammen til dem, og hun skulde da skalle fodevarerne. Nå, Sören, hvad tid skal drengen så i kirke? Ja, siger han, det kan jo lige så godt blive på søndag. Den dag, barslet så skulde være, og han så ud af ruden, at Hylde-Sören kom, så råbte han: Væk nu med tiggerbrødet, tag os finbrodkagen og rullepølsen og tæp os så på nogle flere flasker, for nu kommer den forste vogn til barslet. Men alt det hele brændevin de havde, det var en pægl. Dove-Sören havde stor tro til sig selv foruden det, at han var udmærket til at prale. Sådan troede han også, at han kunde gjenne Fanden væk. Han var en gang i Tårderup ved min tante og der var også en smed, som hk kosten der. De sad og snakkede om aftenen, og så fortalte smeden, at ingen kunde komme i smedien, når det blev mørkt, for så var Fanden der. Det kunde a nok gjøre det bedre for, sagde Døve-Sören. Ja. kan du det, siger smeden, så giver a dig en pot brændevin. Det blev nu aftalen. Der blev i al hemmelighed én klædt ud og fik en kohud om sig, og så gik han op på smedeloftet og lå. Nu skulde Sören og smeden og så én til gå tre gange avet omkring smedien efter Sörens anvisning og flöjte ind ad nøglehullet, hver gang de kom forbi. Smeden lukkede nu dören op, og så siger Sören: Forre forre begynd så. Smeden tændte ild og skulde til at begynde at ar- bejde; men så begyndte Fanden at rumstere på loftet. Sören så i vejret og sagde: Forre forre hvad fejler du, du véd vel ikke af, a er her. Men Fanden kom alligevel ned og tog efter smeden, men Sören læste i hans bog. Da forsvandt Fanden. Forre forre prøv det igjen, forre forre a skal nok fly ham an- det at bestille. Smeden begyndte så igjen på arbejdet, men straks kom Fanden tilbage. Da tager han Sören i nakken og vil slæbe ham op på loftet. Sören bliver forskrækket og råber: Om forladelse, kjære Satan, om forladelse, kjære Satan, forre forre a skal aldrig forstyrre dit rige mere. for a kan mærke, du er for gammel, a kan ikke vise dig herfra, du har været her i over 1000 år. Så slap Fanden ham. og Sören var glad for at komme ud. Siden den tid tog Sören sig aldrig for at for- drive Fanden mere. En dag kom han kjørende med en trillebor forbi Bh-ndstruj) smedje. i det samme spyttede smeden på am- bolten, tog et stykke jærn ud af essen, der var hits på, og lagde det på ambolten. Det gav nu et stort skrald, hvorover Sören smed træskoene, og blev så lobsk, at han kjorte med trillebören en halvanden mil uden ophold og var sa træt og forkommen, at det var godt. en mand til sidst greb i trillebören for ham, ellers havde han kanske blevet ved at lobe. Skrædder-Ole. Vive.
Map