Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_06_0_00153

Story JAT_06_0_00153

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAT_06_0_00153

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Askildrup
Keywords associated with this story	stille 1 historie 1 æde 1 sidde 1 bid 2 horn 1 lyng 1 følge 1 hente 1 flugt 1 kurve 2 tyk 2 tvilling 1 tallerken 1 kurv 1 ren 2 smut 1 krig 1 sølvske 1 koge 2 ost 1 tår 1 præse 1 hænge 1 skue 4 farvel 1 smage 1 bløde 1 fin 1 kage 2 indenfor 1 sult 1 pleje 1 tynde 1 glas 1 snor 2 vise 1 skåle 1 hylde 1 dug 1 tørstig 1 kaffe 3 kop 1 tigger 1 jaja 1 spe 1 lage 1 koster 1 thoms 1 velkommen 1 værsgod 2 pastor 1 skiden 1
Text of Danish publication	?153. Dove-Sörens kone fik tvillinger, og så sagde han til hende, at det var vel bedst, han gik hen til præsten og fik dem döbt. De fik så et stykke svöbt om dem og lagde dem i en kurv, og så tridsede han af med kurven. Da han kom til præste- gården, hængte han den på et bjælkehoved, mens han gik ind. God dag, hr. pastor, siger han. God dag, Sören. A har to börn, a vilde gjærne have hr. pastoren til at dobe. Har du det, Sören, det kunde også lade sig gjore, men så skulde vi vel hjem til dig, Sören. Nej, det kan være det samme, for a har dem her ude, de hænger på et bjælkehoved. Hvad for noget, har du hornene her ude? Sören gik så ud og hent- ede kurven og satte den i studerekammeret. Da han lukkede den op, var der kun ét. Men Sören, der er jo kun ét barn. Ja, så er det andet Fanden pråse mig smut i heden. Hvad er det? Ja, a siger det, men nu skal a gå ud og lede om den. Han går også og finder barnet i noget lyng, og så kommer han tilbage med det til præstegården og fik det döbt. Han kom undertiden ind til Hylde-Sörens i Askildrup og sad og fortalte historier. Karlene blev kjede af at høre på ham og spe- kulerede på, hvad de skulde gjore ved barn. De gik så ud og stilte en snor an ved en fåreklokke. Idet han nu kommer over snoren, så falder han, og straks troede han jo, det var spøgeri, og tog flugten hjem til Maren. Han havde netop siddet og for- talt så meget om spøgeri og visen igjen og sagt, at han ikke var ræd for nogen ting. I krigens tid blev han kjendt med kong Frederik. En dag kom kongen ind og vilde besøge mig, sådan fortalte han. Han sagde: "God dag, Sören". A sagde: "God dag, kong Frederik, og velkommen". "Tak, Sören". "Værsgod og kom indenfor, så skal Maren koge os en tår kaffe". - "Ja tak, Sören, det kunde endda være det samme, men vil sören ikke give mig et glas koldt vand, jeg er bleven så tørstig". "Ja, det vil a godt, men a skal sige kong Frederik én ting, Maren hun har sådan en led skik".Nå, hvad er så det?" "Ja hvad er det, a skal sige kong Frederik, Maren hun plejer at sætte vort skidne linned i blød i kjalden". "Jaja, så kan det også være det samme med vandet". - "Men værsgod og kom nu inden for til Maren. Maren! Kong Frederik er kommen, kan du koge os en kop kaffe og skjære os noget brød, og kan du så lægge en dug på bordet og sætte det ind til mig og kong Frederik". Se, så gik Maren hen til alkoven, og så tog hun sku et lagen ud, og det lagde hun hen på bordet, for Maren hun har tjent ved fine folk, hun véd sku nok, hvordan det skal være. Så siger a til Maren: "Du skal Fanden pråse mig få lov til at tage en ren kage og skjære af, du må ikke tage af det tigger- brød". Se så kom Maren ind med det, men hvad ser a, hun kom blot ind med det tynde kaffe i nogle skåler. Så siger a: "Nej, véd du hvad, vor Maren, du skal gå ind og tage en tallerken og komme det tykke på og så sætte en sølvske deri, for det er sku det tykke, der koster pengene". Og se, så sad og drak kong Frederik og mig. Så skulde a følges med kong Frederik til Ålborg. Den gang vi så var kommen der, så siger a: "Nå, kong Frederik, nu er a Fanden pråse mig sulten, skal vi nu ikke hen og have os en bid brød". "Åjo, Sören, det kunde være godt nok at få en bid brød nu", siger han. Så i det samme kom vi til en hjörnesten, og der satte mig og kong Frederik os på, og så havde Maren givet mig noget ost og kage med i lom- men, så åd og drak vi det. Den gang vi var færdige, så siger kong Frederik: "Nu skal du have tak, Sören, det smagte sku godt. Farvel, Sören, og tak skal du have", og så gik vi hver til sit, og nu har a Fanden pråse mig ikke set kong Frederik siden. Lærer Thomsens kone, Møltrup.
Map