Story JAT_06_0_00155

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAT_06_0_00155
Collection information
Associated informants and places	Informant: Laust Nikolaj Bertelsen Collection place: Øster-Vandet Ty
Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	alvor 1 snå 1 smide 1 bjælke 1 skjælde 1 hakke 1 tømmer 1 stump 1 særk 1 hytte 1 koge 1 skiid 1 skjære 1 gjerrig 1 ær 2 kjøkken 1 gjæld 1 kile 1 nedre 1 æt 1 få 5 mæn 1 hej 1 jeres 1 tredive 1 pølse 1 skille 1 kål 3 høst 1 o 1 hal 1 nåke 1 manne 1 save 1 borde 1 brø 1
Text of Danish publication	?155. Ejeren af Bobøl, Hjardemål hed han, der var nabo til Ane Astrup, vilde have löjer med hende. Når han kom og samlede kvægtiende og spurgte hende om, hvor mange lam de havde, svarede hun: “Ja, vi har mange”. — “Hvor mange?” siger han. “Ja, wi håer da en hal hunder naa tröje (o: nærmere tredive”), — En gang, hun syntes, Hjardemål havde været dem vel nær med noget, hvad det nu var, og han så kom der, var hun vred og skjældte ham ud. Han svarede så: “Ja ja, lille Ane, jeg skal nok gjengjælde jeres mand det igjen”.— “Hej-a-a no hår Di låwet ågjælld fåer i manne oer, mæn end æ han et blöwen gjæld”. — “Hendes mand Niels kaldte hun Iis-fåer, for hun kunde ikke sige Niels. En gang var det blevet rent galt med dem, og han vilde da skilles fra hende. Så siger han, at nu gik han op til præsten, for nu var det bedst, at der blev gjort alvor af det. Da står hun og er lige ved at hytte hendes linned, lige idet han går ud, og så kiler hun af bag efter ham med særken i hånden og råber: “Iis-fåer, do mo et, do mo et\* Så måtte han til at følge med hende tilbago igjen. Det gik virkelig sådan til, for min plejefader, som tjente der, så det og har fortalt mig det. — En dag var hun ved at koge pølse, og så var der nogle af dem revnet for hende. Så ser hun hendes mand ude i gården og løber så hen til dören og råber: “Iis-fåer wel do ha nöj uudskræjjning?” — “Næjj, hwa skal æ mæ jer uudskræjjning?” svarer han. “A skiid, wel do et kH en luet da. mæ å æ baer hå æt en he;el tråwwfuld”. — Det var en gang de byggede, og så kom tømmermandon ind og siger, at der var for lidt tommer. Nu var hun gjerrig, og så lober hun med ham ud og vil se, hvad der er savet af bjælker og spændtræor. Hun tager den ene stump efter den anden og smider efter tommer- manden, idet hun siger: “Hæær ær jærø stomp å hæær ær jæ”? stomp, do mo dæwwlen namm mæ skarre”. Den ed rev hun altid af sig, når hun var ilsindet. Enden på det blev, at hun fik tommermanden vred, så han gik bag efter hende ind i kjok- kenet og gav hende en sinkedus oven i hovedet, så hun sank om i askekrogen. Han tog så fat på hende og vilde have hende til at stå op, men htm var nær ikke kommen igjen, så det havde nær gået galt. Endelig kom hun dog til sig selv, og så fik Iis-fåer lov til at hente tømmer. — Det var om høsten en dag, folkene kom hjom fra marken, og da stod hun ved hendes nedre bordende og hakkede kål. Da de så kom ind, greb hun kålene i hendes forklæde og råbte ind til dem fra kjøkkenet: “No kan I løs to hower å skjær brø, så skal æ koel snåer wær færre”. De var også på bordet, da folkene var færdige med det andet. Da man spurgte en af folkene, hvordan do kål var, svarte han: “A *jow, a; koel wa så mænd warrm nåk”. i,. N. Bertelsen,
Map	Base Layer OpenStreetMap Overlays Historical Markers