Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_06_0_00160

Story JAT_06_0_00160

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAT_06_0_00160

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Lime
Keywords associated with this story	snurre 1 stille 1 gifte 1 rage 1 drille 2 absolut 1 pik 1 vælte 1 fæste 1 time 1 ræd 2 bryggers 1 tilligemed 1 knægt 1 umulig 1 stol 1 kal 1 kjæppe 1 spasere 1 begynde 1 rive 1 prygle 1 uge 1 tobak 1 tåle 1 gjemt 1 byde 1 strå 2 varm 1 gryde 1 skrædder 1 pleje 1 sned 1 ærgerlig 1 lidt 1 trænge 1 slide 1 lægge 1 svag 1 skaffe 1 specie 1 seng 1 ende 1 tik 1 forhekse 2 live 2 hon 1 fjæl 1 efterse 1 fattighus 1 mundfuld 1 spe 1 sande 1 skrå 1 lyve 1 enfoldig 1
Text of Danish publication	?160. Her omme i et hus i Lime boede i min første tid en skrædder, de kaldte æ Bækkeskrædder, han hed nH ellers Per Bække, og ham troede enhver om i byen, te han kunde hekse. Kom der én ind til ham, så sagde han altid: Du skulde vel ikke have lyst til en varm kartoffel eller et stykke kal- musrod. Det brugte do jo til at skrå i gammel tid. Når han kom til byen, var der ingen, der turde andet end byde ham noget, for at han ikke skulde forhekse deres sager. Men så vilde han jo spise for meget, og så kunde han ikke holde det i sig. Der var mange, der havde spil af at give ham så meget, at han kunde komme til at kaste op. De vilde også give ham sort tobak sådan kaldes udrydning. og det kunde han ikke lade være, når han kunde få det for ingen ting, og han tog så en slem mundfuld, men det kunde han jo heller ikke godt tåle. Tilligemed var han noget enfoldig, og der var en gammel sned- ker, der hed Kræn Sinding og var slem til at lyve, han bandt somme tider nogle slemme nogle på ham, at han kunde have at gå med. Så når han fortalte det et eller andet sted, og de så sagde til ham: Det er lögn, du siger, så svarte han: -"Det er min sanden lige så sandt, som a sidder her, for Kræn Sinding bar sagt det. Han var tit ude at spasere, og så var vi et par slemme forsködte knægte, der gjærne vilde drille ham. Vi turde ikke vel, da vi var rædde for, han skulde forhekse os, men lade være var os også umulig. Så råbte vi efter ham: Per Bække, kan du hekse, Per Bække, kan du hekse? Han snurrede sig i en fart om efter os og hodte ad os med kjæppen, og så skulde vi til at retirere. Han vilde absolut have af kommunen, men de troede jo ikke, han trængte til det. Han foer nede ved præsten en gang hver uge og vilde have fattighjælp. De kom så i tanker om, han havde penge gjemt et eller andet sted, og præsten tager et par mænd af dem, der var mindst rædde for ham, med sig op for at se efter, hvad han havde. De skulde have hans sager efterset, og de langserer og kommer op på loftet, hvor de finder en sort gryde, der var 60 hele specier i. Ja, det var jo allerede godt begyndt. De rager videre og finder en gammel træsko, der var 40 daler i. Han var slet ikke så nøg ved det, kunde de forstå, og nu var der jo ikke tale om fattig- hjælp. Skrædderen blev så ærgerlig over dether, at han gik til sengs og døde knaphændig efter. Han havde en gammel kone, som vi kaldte Dorret Bække, hun var gammel og svag og kunde ikke være ene, og så fæstede sognet en pige, de kaldte Ma Ovster, til at pleje hende. Vi drenge fik pik til hende, for hun vilde gå og sladre om os, og så vilde vi drille hende og gik og spe- kulerede på at lave noget rigtig godt for Maren. Et par år efter at Maren var kommen til Dorte, så døde den gamle, og det var Maren glad ved, for hun vilde gjærne giftes, men så længe hun var i fattighuset, var der ingen, der vilde have hende. Dorret skulde nu lægges på strå, og min moder og en anden kone var med til det. Vi drenge skulde jo også med for at se, hvordan det gik til. Hun blev lagt ude i bryggerset, og der var et hön- sehul osten ud. Der blev sat en stol for det hul, og den blev fjælene lagt på med enderne. Det så vi jo, hvordan det blev stilt an, og så skulde nu hævnen komme for alle de prygl, Ma- ren havde skaffet os. Da de var færdige med at lægge hende på strå, skulde Maren en tur op til Hærrup, og nu skulde vi drenge om og prøve at rive stolen over ende, for at Dorret kunde komme komme til at stå med födderne på jorden, og Maren så kunde tro, når hun kom hjem, te den gamle var kom- men til live igjen. Vi tik fat på et stykke træ og stödto hons- ehullet ind, og vi sled en halv time med at få den stol væltet, men vi kunde ikke komme af sted med det, og så måtte vi op- give at få Dorret til live igjen. Men det allerkjedeligste var, at vi ingen spil fik af Maren.
Map