Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_06_0_00203

Story JAT_06_0_00203

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAT_06_0_00203

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	skabe 1 skride 1 kiste 1 pæn 1 afsted 1 put 1 værd 1 lære 1 tro 1 vinde 1 proces 1 lærred 3 jammerlig 1 horrette 1 tøj 1 glarmester 1
Text of Danish publication	?203. Frederik Glarmester havde først været gårdmand i Örting, men så kom han i proces med hans nabo, vandt sagen men gik fra gården og tjente så flere steder. Først havde han tjent på Gyllingnæs. Nu havde han fået skyld for, han kunde vise igjen, og han havde en heksehammer og et söm til at slå tyves öjne ud med. Så blev der et stykke lærred henne for én af pigerne, og hun siger da til ham: Hør, Frederik, a har hørt, du kunde vise igjen, kan du ikke vise mig det stykke lærred igjen? Nej, a kan ikke vise igjen, siger han, men a kan slå öjne ud. Men a kan ikke gjøre dot i aften, for mine instrumenter ligger i Odder, og der er et par mil dertil. Men hun vilde nu have ham til det den samme aften, og Frederik må jo til at afsted. Det var nu blevet aften, inden han kommer til gang, og som han nu går hen ad vejen, så hører han noget, der kommer halende og pustende bag efter ham, og da var det pigen, der havde taget det. Hør, Frederik, siger hun, du må ikke slå mine öjne ud, a har taget det. Ja, det er jo noget galt noget, siger han, nu har a jo taget mig det på. Hun klagede sig jammerlig, men så siger han: Ja, vi kommer vel over det, og så lærte han hende, hvordan hun skulde bære sig ad, og så vilde han slet ikke hente tøjet i Odder. Nu i morgen tidlig kommer a ind fra mit arbejde, og så siger a: Ja, a troer slet ikke, det er værd at gjøre noget ved det, a kan godt slå öjne ud, men a tror slet ikke, nogen har taget det, det er vel skreden ned bag en kiste, lad os se ad. Så véd du jo nok, hvad du har at gjore. Nu gik det jo sådan, som han sagde, og de begyndte at flytte kister og skabe ud, og endelig får pigen öje på lærredet og siger: Her er det. Ja, sagdo a det ikke nok. Pigen havde jo fået det put derind, og så blev hun jo fri for det på en pæn måde. Peder Lavrids Jakobsen, Horret skov.