Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_06_0_00230

Story JAT_06_0_00230

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAT_06_0_00230

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Vestervig
Keywords associated with this story	bygning 1 styrte 1 ligne 1 bleg 1 sne 1 eftermiddag 1 forskrække 1 sær 1 vanskelig 1 forunderlig 1 husmand 1 bak 1 nær 1 umulig 1 tynd 1 pege 1 læ 1 tærske 1 tår 1 vandre 2 harve 1 minde 1 ær 1 fæk 2 si 1 farvel 1 værk 1 mæn 1 dram 1 vant 1 ængstelig 1 føle 1 ukjende 1 betænke 1 lyse 1 go 1 va 1 spark 1 gjenstand 2 pust 1 flov 1
Text of Danish publication	?230. Det var en efterårs-aften, at husmand Jörgen Bak gik hjem fra sit arbejde, han tærskede for daglön hos en gård- mand i byen ; der var om eftermiddagen falden et tyndt lag sne, som lyste lidt i den morke aften, men som også gjorde det lidt vanskeligt at finde vej, for hvem der var ukjendt. Dette var Jörgen imidlertid ikke, ti han havde vandret den vej så tit både ved dag og nat, at han kunde den uden ad. Han blev derfor helt forskrækket, da han med ét ser lige foran sig en underlig gjenstand, som han ikke for havde set på den vej, og som han heller ikke kunde blive klog på, hvad var; ti det lignede intet af, hvad han kjendte, uden det skulde være noget nogent sparre- værk til en bygning; men sådant vidste han at der umuligt kunde findes på dette sted. Bleg og åndelos styrtede han ind i det nærmeste hus, og efter at have pustet lidt ud fortalte han om det sære spøgeri, han havde set. Manden, som hed Mads Mortensen, lod sig dog ikke forskrække, og efter at have betænkt sig lidt, og fået Jörgen lidt til sig selv, blandt andet ved hjælp af en dram og en tår öl, sagde han: De æ wal eit spøgeri, do hår sit, men læ wos no go ud å si, hwa de ær. Da de var komne ud til det sted, hvor Jörgen først var blevet det for- mentlige spøgeri vaer, pegede han ængstelig op ad en lille nær- liggende bakke, hvor den forunderlige gjenstand viste sig höj og truende. Å, sagde Mads, to de æ mi harre; æ fæk mi row soed i guer, mæn æ fæk ed eit åharred, å så lo æ æ harre stå. Lidt flov sagde Jörgen farvel og gik sin vante vej lige forbi harven, som han nu mindedes at have set om morgenen. Han kunde ikke lade være at gå hen og føle på den, om den var virkelig og efter at have givet den et lille spark med sin træsko vandrede han til sit hjem, idet han sagde ved sig selv: En anden gang skal æ endda se mig lidt bedre for. L. N. Bærteisen, ö.-Vandet.
Map