Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_06_0_00251

Story JAT_06_0_00251

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAT_06_0_00251

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	dukke 1 historie 1 rum 1 rykke 1 ve 1 pege 1 busk 1 uhyre 1 ene 1 ske 1 standse 1 træt 1 dandse 1 folge 3 skrig 1 mat 1 gjælde 1 frygtelig 1 tro 1 skue 5 sludder 1 barndom 1 aft 1 kravle 1 færde 2 flyve 1 sengetid 1 tåget 1 omvej 1 stok 1 hviske 1 overvinde 1 hon 1 spogelse 1 derovre 1 menne 1 søvnig 1
Text of Danish publication	?251. Vor nabo, Mads Præst, kom tit over hos os om aft- enen. Så begyndte han at fortælle historier, og han kunde flere, end der er dage i et år. Til sidst blev han selv så bange, at han turde ikke gå ene hjem, og han var endda en stor, stærk mand. Han plejede da gjærne atZ sige 'til min. fader: Du kommer til at folge mig forbi den sten, der ligger her ude ved vejen, for dér er sku noget galt på færde, der er én manet ned under den, og så forbi höjen, for dér er noget slemt, der rum- sterer. En aften var han gået over til Adam, og da var kun konen hjemme. Mads turde ikke gå ene hjem, og Adam kom ikke inden mellem kl. 1 og 2 om natten. Han måtte da folge med ham hen ad vejen, men han var jo søvnig og træt og sagde: Nu kan du vel nok gå ene. Nej, du kommer til at folge mig forbi Vindbjærg, for der har a set med mine egne öjne, hvordan bjærgfolkene har dandset rundt omkring höjen med rode topluer på hovedet, og a har hørt, når troldfolkene kom flyvende i luften her fra Vindbjærg og over til Hjöllund liöj, do gav nogle hæslige skrig af sig. Ja, du kommer sku til at følge med mig, a tör helleivikke gå f forbi den. storej\|sten derovre. Adam matte følge med, og da de kom til Vindbjærg, gik hanop på höjen, men Mads";-råbte: Kom dog^ned^det gårj\|sku aldrig an. A snak, siger Adam, du kau da se, der er ingen, der tager mig, og så fulgtes de ad videre forbi stenen, hvor der var én manet ned. Mads vilde^Jgjore en stor omvej, men Adam gik lige hen til stenen og^slog nogle slag på den med sin stok. Men for Guds skyld!? råber Mads, lad dog endelig være, det går helt splittergalt. Sludder, siger Adam, kan du høre eller s noget, for a kan ikke. Dermed gik enhver til sit. En anden gang, da Mads Præst^også var ovre hos Adam, og det var bleven sengetid, siger Mads: Du kommer sku ti! at følge med mig, for der er noget galt på færde her ude på marken. A troer, du går i barndom, siger Adam, vi mærkede jo slet ingen ting den sidste aften, vi fulgtes ad forbi Vindbjærg. - Ja, dér kommer a vel nok forbi, siger Mads, men da a gik hero- ver, så a en stor, kjæmpe, der kravlede på alle fire her ude på heden, det kan sku aldrig være rigtig fat a går ikke ene forbi det sted, for så kommer a aldrig levende derfra. Ja, gjælder det livet, kommer a vel : til at følge med dig. Detv 5var en månelys, mon tåget efterårsaften, og da de kommer ud på marken, standser Mads pludselig, og hvisker, idet han peger ud i tågen: Der kommer han don slemme. Han dukker nakken og begynder at lobe, idet han råber: Kom, ellers bliver vi aldrig til menne- sker mere. Adam stod et öjeblik rolig og så ]>å uhyret. Han fortalte sideu, at det var den eneste gang i hans liv, han var bleven bange. Men han overvandt frygten og gik rolig hon mod spøgelset. Det viste sig at være en stor enebærbusk, der ved liedens plöjning var rykket op med rod og nu lå med denne i vejret. I det tågede vejr tog da busken sig ud som et frygteligt spogelse. .1. Jensen, Refshale.